Analytiker: »Grækenland er vågnet op uden nogen redningskrans at klamre sig til«
Grækerne kan ikke hente mere hjælp fra IMF, og redningspakken er nu udløbet. Derfor handler den kommende folkeafstemning om tilliden til EU.
En ny mødedag venter i Bruxelles, hvor eurolandenes finansministre onsdag igen skal drøfte Grækenlands økonomiske vanskeligheder.
Det sker efter, at Grækenland natten til onsdag ikke betalte et låneafdrag til Den Internationale Valutafond (IMF) på omkring 11 mia. kr., inden tidsfristen udløb. Dermed har Grækenland officielt misligholdt betalingsfristen og er nu i samme bås som Sudan, Zimbabwe, Cuba og Somalia som dårlige IMF-betalere.
Det er første gang i nyere tid - og ifølge Nordeas seniorstrateg Tine Choi Danielsen »højest usædvanligt« - at et vestligt land ikke betaler IMF til tiden.
»Grækerne er i dag vågnet op uden nogen redningskrans at klamre sig til. Den græske krise er helt ekstraordinær, hvilket blev understreget i går,« lyder det fra Tine Choi Danielsen, der understreger, at den manglende betaling betyder, at Grækenland lige nu er udelukket for mere hjælp fra IMF.
Derfor mærker den græske regering nu for alvor krisen stramme til.
»Der er blandt andet forlydender om tankstationer, der er løbet tør for benzin, og banker, som har bedt om politiassistance, fordi de frygter, at det er ved at gå op for pensionisterne, at de næppe vil få udbetalt hele pensionen i klingende og knitrende euros,« lyder det fra Tine Choi Danielsen.
Grækenlands premierminister Alexis Tsipras anmodede tirsdag i forbindelse med den manglende IMF-betaling om et helt nyt hjælpeprogram - et sidste bud på en løsning.
Men det blev afvist af Tysklands forbundskansler Angela Merkel, der har proklameret, at der absolut intet er at forhandle om, før den græske folkeafstemning har fundet sted den 5. juli.
Afvisningen betyder samtidig, at den græske redningspakke er udløbet. Reelt set er der derfor ifølge Nordeas seniorstrateg ikke nogen redningspakke at stemme om for grækerne om fire dage. Det betyder også, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil fastholde beslutningen om fastfryse ELA’en, der er den tilladelse, som centralbanken giver den græske nationalbank til at yde kreditter til de græske banker.
»Dermed peger det mere og mere mod yderligere kapitalkontrol og indførelse af en parallelvaluta,« lyder det fra Tine Choi Danielsen.
Det synes derfor mere end svært at nå en aftale, som kan have gyldighed før søndagens folkeafstemning. En afstemning, som Nordnets investeringsøkonom Per Hansen mener kun kan tolkes som dels et ja eller et nej til medlemskab af eurosamarbejdet og dermed en tillids- eller mistillidserklæring til EU og dels en afstemning om Tsipras' Syriza som det bærende regeringsparti.
Vurderingen er Tine Choi Danielsen enig i.
»Det er et led i EU’s strategi at få grækerne til at opfatte afstemningen som et ja eller nej til EU og eurosamarbejdet. Grækerne er generelt pro EU og euroen, og jo mere valget bliver vinklet i den retning, des større er sandsynligheden for et ja,« vurderer Tine Choi Danielsen.
Hun peger på to scenarier ved et græsk ja: Et parlamentsvalg efter en ny aftale er kommet på plads eller et nyudskrevet valg med det samme som en sidste krampetrækning fra Syriza-regeringen.
Et nej vil derimod give Grækenland 15 dage til at finde en løsning, da den hårde deadline finder sted den 20. juli. Her skal grækerne betale 26 mia. kr. til ECB.
»Udebliver den, så vil en græsk statsbankerot være en realitet,« konstaterer Tine Choi Danielsen, der forventer, at Grækenland og kreditorerne finder en løsning - men det vil tage længere tid end hidtil antaget.
