Storbritannien nægter at låne penge til Grækenland
Derfor forsøger man nu at hindre EU i at lade Grækenland låne penge fra en bestemt fond.
Grækenland skal finde mindst 40 mia. kr. inden mandag, når et afdrag til Den Europæiske Centralbank (ECB) forfalder.
Kun 26 af milliarderne skal gå til ECB, men de omkring 14 mia. kr., man i forvejen skylder Den Internationale Valutafond (IMF), skal betales først.
De penge har Jeroen Dijsselbloem, formand i eurogruppen, givet udtryk for, at man ville hjælpe med at finde i EU, inden de næste 641 mia. kr., Grækenland har fået forhandlet sig frem til, kommer ind på kontoen. Og pengene havde man ved weekendens eurotopmøde angiveligt foreslået skulle komme fra den Europæiske Finansielle Stabiliseringsmekanisme (EFSM), der med penge fra alle 28 medlemslande, er blevet oprettet som en fond til finansiel bistand til EU-medlemsstater.
Men at tage pengene derfra er man mildest talt ikke begejstret for i Downing Street hos den britiske premierminister. Det skriver flere internationale medier, heriblandt The Guardian, Business Insider og Financial Times.
»Vores kolleger i eurozonen har klart og tydeligt fået at vide, at det ikke ville være acceptabelt at udstede britisk hjælp til redningspakker i eurozonen. At britiske skatteyderes penge skulle gå til den seneste græske aftale er utænkeligt,« lyder det fra en kilde i det britiske finansministerium ifølge Financial Times.
Den britiske finansminister George Osborge pressede allerede mandag den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, ifølge Financial Times. Tirsdag rejser han til Bruxelles for at overbevise de øvrige finansministre om ikke at finde penge til Grækenland i ESFM, hvor Storbritannien har omkring 7,5 mia. kr. stående.
Den britiske premierminister David Cameron satte allerede i 2010 sig imod at støtte en græsk redningspakke. Det førte til, at kun de lande, der bruger euroen ville deltage i senere redningspakker.
»Det kan godt være, vi hindrer en Grexit, men så kan vi til gengæld være skyld i en Brexit,« citerer Financial Times en kilde i eurozonen for at have sagt om forhandlingerne, hvor den omstridte EFSM altså kom på tale tidligt mandag morgen.
Storbritannien er allerede på vej til at forhandle sig til flere EU-forbehold, blandt andet på flygtningeområdet, og har truet med at træde ud af EU-fællesskabet, hvis ikke dette kan lade sig gøre. Da David Cameron i foråret blev genvalgt som premierminister var det blandt andet med et løfte om en folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemsskab i 2017.
Man kan i eurozonen finde omkring halvdelen af de penge, der er brug for mandag, men man har svært ved at finde de resterende, skriver Financial Times.
Storbritanniens protester kan vise sige at være nytteløse. Midlerne i fonden kan nemlig udløses, hvis der er flertal for det blandt medlemsstaterne, og Kommissionen først har anbefalet det.
