Krisen fortsætter: Græsk økonomi står nu til recession de næste år

Den græske økonomi vil skrumpe i år og næste år. Det viser nye tal fra EU-Kommissionen, som har justeret forventningerne til den kriseramte økonomi.

De nye vækstskøn på henholdsvis -2,3 pct. for i år og -1,3 pct. for 2016 står i skærende kontrast til de tidligere skøn fra maj, hvor EU-Kommissionen forventede, at den græske økonomi ville vækste med henholdsvis 0,5 pct. i år og 2,9 pct.

Mens pessimismen er til at tage og føle på i forhold til det kommende halvandet år, så er forventningerne dog anderledes positive, når det handler om pronoserne for 2017 og 2018.

Her vurderes det, at økonomien vil vokse med henholdsvis 2,7 pct. og 3,1 pct.

Men det kan grækerne og EU-Kommissionen godt skyde en hvid pil efter, vurderer Jacob Graven, der er cheføkonom hos Sydbank.

»Det er ikke umuligt, men forekommer i øjeblikket at være noget nær ønsketænkning,« siger han.

Stemningen hos de græske forbrugere og virksomheder er styrtdykket henover sommeren. Dertil kommer de skrappe sparekrav og skatteforhøjelser, som den græske regering nu tvinges til at gennemføre.

»Faktisk er det ikke usandsynligt, at EU-Kommissionens nye skøn kan vise sig at være for optimistiske,« siger Jacob Graven og fortsætter:

»Kommer der igen grus i maskinen i samarbejdet mellem den græske regering og de andre EU-lande, kan usikkerheden om Grækenlands fremtid i euroen på ny blusse op og sætte en yderligere bremse på græsk økonomi.«

Men ifølge Sydbank vil de mulige negative tendenser være et problem, der er isoleret til Grækenland selv.

»Først og fremmest er det et græsk problem. Det står i modsætning til situationen for blot fire år siden, hvor bekymringen om Grækenland smittede hurtigt af på andre af de gældsplagede lande i Sydeuropa. Renterne ville begynde at stige, og så blev det også en krise omkring hele Euro-samarbejdet,« vurderer han.

Her er det særligt garantien fra den Europæiske Centralbank, som skaber ro om de Euro-lande, som eksempelvis Spanien, Italien og Portugal, som i øjeblikket også er udfordrede.

»Centralbanken vil vi om nødvendigt købe alle statsobligationer, der skal til fra landene, som kommer i problemer, og det gør en kæmpemæssig forskel for investorerne, fordi de ikke skal frygte den situation, at flere lande vil ryge med i faldet, hvis Grækenland fejler,« vurderer han.

Derudover skaber det også sikkerhed for Euro-zonen, at den græske gæld har skiftet hænder.

»Situation er ændret markant, fordi gælden er flyttet væk fra private investorer over i statskasserne i de andre Euro-lande. I dag er der ikke ret mange græske statsobligationer, der eksisterer i den private sektor,« siger Jacob Graven.

Gælden er spredt ud over EU-landende, hvor den tyske stat skiller sig ud som den største kreditor.

»Den tyske stat vil lide tabet, hvis ikke Grækenland kan betale, og det er selvfølgelig ærgeligt, men det er meget nemmere håndtere. Det vil ikke komme ud af kontrol på samme måde, som hvis hele banksektoren nedsmelter i hele Europa, og det var netop det, man frygtede tidligere,« vurderer Jacob Graven.