Det græske cirkus er slut - nu venter en grim rejse

Det er som endnu en nervepirrende eksamen, når eurogruppen fredag klokken 15 mødes for at diskutere den aftale, der sikrer Grækenland en tredje hjælpepakke.

Tidligere på ugen blev Grækenland og dets kreditorer enige om et nyt støtteprogram på 85 mia. euro, og det græske parlament har netop sagt god for aftalen, der blandt andet betyder skattestigninger og nedskæringer i de offentlige udgifter.

Nu mangler blot, at eurozonens 19 finansministre godkender aftalen på et ekstraordinært møde fredag eftermiddag.

»Jeg tror, at aftalen bliver kørt hjem. Der er stor politisk vilje til at holde sammen på fronterne, og selvom der kan være en tvist om, hvorvidt Grækenland skal have eftergivet noget af sin enorme gæld, er der for meget på spil til, at man afviser aftalen,« siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, er på linje med sin kollega:

»Det er et møde, hvor de sidste formaliteter skal på plads. Jeg forventer ikke den store dramatik. Alle har slugt de kameler, der skal sluges,« siger han.

Hvis aftalen falder på plads som ventet, forpligter Grækenland sig til at gennemføre en række omfattende reformer. Den græske regering har allerede hævet momsen, godkendt en reform af pensionssystemet, sat selskabsskatten i vejret og udvidet luksusskatten. Desuden siger aftaleteksten, at Grækenland som nation og den offentlige sektor skal løftes op til at være »en moderne stat.«

En aftale betyder også, at der er sat foreløbigt punktum for »et politisk cirkus,« mener Helge J. Pedersen.

»Grækernes strategi det seneste halve år har været svær at få øje på. Det var en uerfaren regering, der skulle lære at føre sig frem på de bonede gulve og håndtere erfarne politikere fra andre lande. Grækenland kom med udskydelser konstant. Guderne må vide hvorfor,« siger han.

Stort set alt, hvad den græske premierminister Alexis Tsipras gik til valg på – nemlig at ende sparekuren og hive Grækenland ud af kreditorernes kløer – har han måtte æde i sig. Nu venter der den græske befolkning en grim rejse, vurderer cheføkonom Jacob Graven.

»Den græske økonomi er skrumpet uhørt meget, der er tårnhøj arbejdsløshed og masser af social nød. Og det bliver endnu værre i de kommende år, hvor den græske økonomi vil gå yderligere i bakgear. Den nye aftale er ikke en mirakelkur – tværtimod,« siger han.

Grækenland har en samlet gæld på over 320 milliarder euro svarende til 180 pct. af landets BNP og en arbejdsløshedsprocent på 26. Det vil sige, at hver fjerde græker - godt 1,2 millioner borgere - står uden arbejde. Mere end halvdelen af landets unge er arbejdsløse.

Helge J. Pedersen hæfter sig ved, at Grækenland i det mindste får spændt et sikkerhedsnet under sig med den nye aftale. Dermed har man foreløbigt afværget en statsbankerot og udmeldelse af eurozonen.

»Det afgørende er nu, at man får politisk ro, og at græsk erhvervsliv får tillid til, at euroen ikke skiftes ud med drachmer. Den nuværende regering har kastet landet ud i en ny økonomisk recession og tabt værdifuld tid. Nu skal den implementere de nødvendige reformer, så Grækenland igen bliver konkurrencedygtig og kan skabe vækst,« siger Helge J. Pedersen.

En ny rapport fra EU-Kommissionen viser, at Grækenlands gæld vil vokse til 201 pct. af landets BNP næste år og derefter falde frem mod 2022 til 160 pct. af BNP’en. Den Internationale Valutafond (IMF) har opfordret eurozonen til at sløjfe noget af Grækenlands gæld.

Grækenlands ramponerede økonomi betyder, at der stadig er fare for, at landet ryger ud af eurozonen, mener Sydbanks Jacob Graven, og det vil igen sætte dagsordenen på de finansielle markeder.

»Grækenland er bestemt ikke ude af farezonen endnu. Meget kan gå galt endnu. Og det afhænger i høj grad af, om grækerne er villige til at følge den nye aftale til punkt og prikke, når virkeligheden rammer. Jeg har mine tvivl,« siger cheføkonomen.