Dankortforbrug i voldsom fremgang får ikke økonomerne til at juble

30 mia. kr. blev der trukket på danskernes dankort i august, viser nye tal fra Nets.

Det er knap 2 mia. kr. - godt 7 pct. - mere end i samme måned i fjor, og set over hele året er dankortforbruget vokset med 9,7 pct.

Men skulle man tro, at der dermed er varmet op til en tilsvarende fremgang i privatforbruget, kan man godt tro om igen.

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen kalder udviklingen »positiv,« men fremhæver, at der også er en strukturel forklaring på de mange dankorttransaktioner. Danskerne bruger nemlig dankortet mere og mere som betalingsmiddel - også via mobiltelefonen.

Ser man derfor alene på rene pengeoverførsler, var der kun tale om en fremgang på 2,5 pct.

»Det er mindre prangende, men ikke helt ringe,« siger Helge J. Pedersen.

Faktisk faldt dankortforbruget med 0,2 pct. fra juli til august, men heller ikke det kan tage pippet fra økonomerne. Nykredits chefanalytiker, Tore Stramer, siger:

»Det et meget beskedent fald – ikke mindst med tanke på at dankortomsætningen steg med knap 6 pct. fra juli til maj. Vi kan derfor også konstatere, at privatforbruget har taget en gevaldig revanche hen over sensommeren. Det er selvsagt opløftende med tanke på, at det netop privatforbruget, der skal holde gang i opsvinget,« siger han.

Det var især det dårlige sommervejr i juli, der fik danskerne til at søge tilflugt i butikscentrene og sende dankortomsætningen i vejret, lyder forklaringen.

De solide nøgletal fra dankortomsætningen indikerer, at farten i dansk økonomi igen er på vej op efter et sløvt andet kvartal, mener Tore Stramer. Dankortomsætningen er et godt pejlemærke for danskernes lyst til at bruge penge, og potentialet for en fortsat fremgang i privatforbruget er til stede.

Renterne er fortsat lave, beskæftigelsen stiger, boligmarkedet er i bedring - i hvert fald i visse dele af landet - og med den lave inflation er der udsigt til de højeste reallønsstigninger i seks år.

»Alligevel forventer vi kun en forholdsvis moderat fremgang i privatforbruget på ca. 2 pct. i år. Det skyldes, at danskerne fortsat vil have fokus på opsparing og gældsnedbringelse. Intet tyder på, at vi får en lånefinansieret fremgang i privatforbruget, men fremgangen vil alligevel være nok til at holde opsvinget på sporet og sikre en BNP-vækst i omegnen af 1 pct. i år,« siger Tore Stramer.

Nordea venter en fremgang i privatforbruget på 1,8 pct. - men det kan vise sig at være for lidt, understreger Helge J. Pedersen.

»Der er meget snak om, at der måske kan komme en ketchup-effekt på privatforbruget, som har ligget underdrejet i flere år. Den kan vi ikke love kommer, men der er ingen tvivl om, at forudsætningerne for en pæn fremgang i privatforbruget er til stede,« siger han.