Fortsæt til indhold

Nationalbanken: Københavnerne slipper for billigt i boligskat, mens jyderne betaler

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at boligskatterne fylder langt mindre hos en typisk københavnsk boligejer end hos en fra f.eks. Sydjylland. Det er uretfærdigt, mener banken.

Økonomi

Københavnerne slipper langt billigere i boligskat end jyderne. Det er konklusionen i en ny analyse fra Nationalbanken, der ser på ejendomsværdiskatterne i forhold til udviklingen i priserne på tværs af landet.

Priserne i hovedstadsområdet, som har set de største stigninger de senere år, pisker nemlig fra ejendomsværdiskatten, som ligger nogenlunde fladt. Set i forhold til ejendomsværdierne betaler en boligejer i København i dag derfor meget mindre end i andre dele af Danmark, viser analysen.

»Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten har derfor medført, at to huse, der er det samme værd, men har forskellig beliggenhed og prisudvikling, beskattes vidt forskelligt,« skriver banken i sin analyse.

»Så jo mere priserne bevæger sig opad, desto mindre andel skal der betales i skat. Og omvendt: Skatten fylder mere de steder, hvor priserne er i ro eller måske endda viger,« fortsætter den.

Tager man ifølge Nationalbanken udgangspunkt i et hus i København og et i Vest- og Sydsjælland, som begge koster 2 mio. kr., betaler ejeren i København ca. 11.500 kr. i ejendomsværdiskat, mens ejeren i Vest- og Sydsjælland må betale knap 17.500 kr., dvs. 35 pct. mere.

At boligejeren i København betaler 6.000 kr. mindre skyldes ifølge Nationalbanken ene og alene, at boligen i København var væsentligt mindre værd i 2002, hvor ejendomsværdiskatten blev låst fast. I København er boligpriserne siden 2002 steget med 75 pct., mens priserne i Vest- og Sydsjælland kun er steget med 14 pct.

Netop boligejerne i Vest- og Sydsjælland, sammen med dem i Sydjylland, betaler mest i ejendomsværdiskat, mens københavnerne slipper billigst, viser analysen.

Beregningerne tager dog ikke højde for grundskylden, der i visse dele af København og omegn er steget kraftigt de seneste år.

Nationalbankdirektør Lars Rohde opfordrer ikke desto mindre endnu engang politikerne til at ændre i reglerne for boligskatten, så den får lov til at stige nogenlunde proportionelt med boligpriserne. Ellers risikerer man, at der kan komme prisbobler på ejendomsmarkeder, som i sidste ende kan true den finansielle sektor og dermed hele økonomien, advarer han.

S og V blev dog under valgkampen i juni enige om at frede ejendomsværdiskatten indtil 2025.

»Vi synes ikke, det er en særlig hensigtsmæssig mekanisme. Det bør laves om hurtigst muligt,« siger Lars Rohde.

Artiklens emner
Nationalbanken
Lars Rohde