Ny rapport i byggeskandale: Fugtsugende plader skal udskiftes i stor stil

»Det må konkluderes, at MgO-plader er uegnede til anvendelse som vindspærre under danske klimaforhold.«

Sådan lyder dommen over de magnesiumholdige plader, der er blevet anvendt i en bred vifte af byggerier fra 2010 til 2015.

Konklusionen findes i en rapport, som Byggeskadefonden netop har offentliggjort. Den slukker for fondens håb om, at der ville være formildende omstændigheder i nogle af bygningskonstruktionerne, der gjorde, at kun ca. halvdelen af pladerne skulle udskiftes.

Ifølge rapporten står næsten alle pladerne i de almene byggerier til udskiftning, og det indikerer, at det også kan se sort ud for plader, der er anvendt andre steder i byggebranchen - f.eks. i private boliger.

»Over de 20 år, som vores forsikring dækker, tror vi desværre, at det bliver nødvendigt at udskifte stort set alle plader. Vi havde et håb om, at det måske var halvdelen. Det er nyt for os, at det har de konsekvenser,« siger sekretariatschef i Byggeskadefonden Ole Bønnelycke.

Til gengæld er omfanget af, hvor meget pladerne er blevet anvendt, markant mindre end frygtet. Rådgivningsvirksomheden Bunch Bygnings A/S har undersøgt fugt- og korrosionsproblemer på 69 almene nybyggerier og renoveringer, der siden 2010 har anvendt MgO-plader til vindspærreplader.

»Når pladerne kun er anvendt i 69 af de 1.250 nybyggerier og renoveringer, som muligvis kunne have anvendt dem, siger det noget om, at man i de fleste tilfælde har været forsigtig og derfor også har respekteret de krav, der er i kvalitetsbekendtgørelsen for alment byggeri, som siger, at man i almene byggerier skal bruge gennemprøvede materialer,« siger Ole Bønnelycke.

Det hjælper dog ikke på regningen. Ifølge Ole Bønnelycke kommer udskiftningen af de omstridte plader i de almene byggerier til at koste op mod 800 mio. kr.

Heraf skal Byggeskadefonden forventet hæfte for ca. 400 mio. Den anden halvdel af beløbet hæfter sig til de byggerier, som er indberettet efter den 6. marts, hvor Byggeskadefonden udsendte en advarsel om pladerne. Disse byggerier er ikke omfattet af Byggeskadefonden.

Der mangler stadig at blive undersøgt ca. 50 byggerier - heraf en række kommunale plejehjem. Allerede nu skal Byggeskadefonden dog i gang med at udbedre skaderne.

»I 11 af de 69 nybyggerier og renoveringer er skaderne allerede så udbredte, at vi tidligere i dag har skrevet til dem og opfordret, at de sender en skadesanmeldelse ind. Vi skal herefter i gang med at undersøge dem meget mere indgående og få lavet flere undersøgelser af eventuel korrosion. På de resterende byggerier sætter vi overvågning i gang, så vi sikrer hele tiden at holde øje med fugt og korrosion. Beboerne skal ikke være bange for, at der falder elementer ned i hovedet på dem, eller at indeklimaet bliver ramt. Vi skal nok sikre, at det ikke sker,« siger Ole Bønnelycke.

Det økonomiske omfang gør sagen til det største sagskompleks om et byggemateriale, som Byggeskadefonden har haft.

Beboerne i de ramte afdelinger skal dække en selvrisiko på fem pct. af de 400 mio. kr. svarende til 20 mio. kr. Det vil medføre regninger på ca. 3.500 kr. per bolig i de berørte afdelinger, som består af ca. 5.500 boliger.

Ole Bønnelycke opfordrer til, at også private boligejere suger rapportens konklusioner til sig.

»Vi har lagt det offentligt frem, fordi vi har en samfundsforpligtelse, og jeg mener også, at rapporten har stor betydning for alt byggeri, hvor man har anvendt MgO-plader, uden for Byggeskadefonden. Hvis man ikke får løst problemerne ved udskiftning eller på anden måde, synes jeg, at man burde iværksætte overvågning i alle tilfælde, så man kan nå at gribe ind, inden det går helt galt,« siger han.

De omdiskuterede magnesiumholdige plader suger fugt fra luften til sig i så høj grad, at vandet i perioder løber ned ad pladerne og trækker salte med sig. Saltene kan få beslag og skruer til at korrodere, hvilket i værste fald kan føre til, at dele af facadebeklædningen og MgO-plader falder ned.

Den nye rapport viser desuden, at en række af pladerne har en pH-værdi under 10, som er grænsen for, hvornår skimmelsvampen kan vokse på pladerne. Sammen med et højt indhold af træfibre i pladerne, gør det, at plader med lav pH-værdi kan udgøre en god grobund for skimmelsvamp.

Problemet med de magnesiumholdige plader blev opdaget i løbet af 2014, og der findes endnu ikke et overblik over, hvor mange steder pladerne er brugt uden for det almene byggeri. De er også fundet i nybyggerier og renoveringer af bl.a. skoler, sygehuse og andre offentlige byggerier samt i erhvervsbyggerier og private boliger.

Pladerne vil typisk være brugt i nybyggeri fra 2010 og frem til i dag. Enkelte sager kan dog strække sig tilbage til 2007 og 2008.