Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Fremstormende tysk økonomi har fået vælgerne til at glemme deres østtyske hængeparti

Det økonomiske opsving i Tyskland har fået vælgerne til at skubbe den økonomiske debat i baggrunden inden søndagens valg. Men i store dele af det gamle Østtyskland kæmper man stadig med store udfordringer.

Finans Explorer Tyskland
Der er stadig store økonomiske forskelle mellem det gamle Øst- og Vesttyskland, selv om de tyske vælgerne ikke gider at diskutere økonomien op til det tyske forbundsvalg på søndag. Her ses  Oberbaumbrücke i Berlin der forbinder bydelen Friedrichhain og Kreuzberg.

Det går godt i tysk økonomi. Den årlige vækst nærmer sig 2 pct., ledigheden er historisk lav, og beskæftigelsen befinder sig på et rekordniveau.

Faktisk går det så godt, at vælgerne ikke gider at diskutere økonomien længere.

Når millioner af tyskere på søndag begiver sig til stemmeboksen for at deltage i det tyske forbundsdagsvalg, bliver det derfor med en valgkamp i erindring, hvor emner som flygtninge, social ulighed, pension og uddannelse har domineret, viser en opgørelse fra det tyske analyseinstitut Infratest Dimap.

»Den brede tyske befolkning oplever, at det er nemt at finde et job, og at økonomien kører på skinner. Derfor gider de ikke at diskutere økonomi. Men det burde de,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

For mens de syd- og vesttyske bundesländer brager af sted med høje vækstrater og en arbejdsløshedsprocent, der i flere delstater nærmer sig 3 pct., står det nordøstlige hjørne af landet stadig og venter på for alvor at hægte sig på det økonomiske højhastighedstog.

»Selv om det er over 27 år siden, muren faldt, er der stadig en stærk øst-vest-opdeling i Tyskland. I det sydlige og vestlige Tyskland har man store områder med en høj økonomisk aktivitet og mange virksomheder, og så har man nogle yderområder, hvor beskæftigelsesmulighederne ikke er særlig gode,« forklarer Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank.

I dag er den samlede arbejdsløshedsprocent i Tyskland på 5,7 pct. I de delstater, som frem til 1990 var en del af DDR, er arbejdsløsheden på 7,4 pct., mens den i det tidligere Vesttyskland er på 5,3 pct.

I de østlige delstater Mecklenburg-Vorpommern og Sachsen-Anhalt er arbejdsløsheden i dag på henholdsvis 8,1 pct. og 8,2 pct. I de øvrige østdelstater Thüringen, Sachsen, Brandeburg og Berlin ligger arbejdsløsheden mellem ca. 6 pct. og 9 pct.

Det står i skærende kontrast til Baden-Württemberg og Bayern, to af de største tandhjul i den tyske økonomi, hvor arbejdsløsheden i flere områder endda er kravlet under 3 pct.

»Mange østtyske delstater kæmper i dag med problemer, som vi også kender det fra udkantsområderne herhjemme. De slås med høj arbejdsløshed og en arbejdsstyrke, der ikke har de rette kvalifikationer,« siger Las Olsen.

Netop arbejdsløsheden har været et centralt tema ved de foregående tyske forbundsvalg. Op gennem 1990'erne steg arbejdsløsheden, inden den toppede i 2005 med næsten 5 mio. arbejdsløse.

Det fik den daværende forbundskansler Gerhard Schröder (SPD) til at lancere de såkaldte Hartz-reformer i peroden 2003-05. Reformerne skulle tage et opgør med den høje arbejdsløshed og førte til omfattende ændringer af det tyske arbejdsmarked ved bl.a. at gøre ansættelsesforholdene mere fleksible.

Selv om Hartz-reformerne efterfølgende er blevet kraftigt kritiseret for at have skabt et lavtlønsarbejdsmarked, hvor folk har svært ved at overleve på én indkomst, har de haft en synlig effekt: Siden 2005 er arbejdsløsheden blevet halveret til omkring 2,5 mio. personer.

Men den udvikling er i høj grad gået uden om det nordøstlige Tyskland, selv om arbejdsløsheden også her falder langsomt.

Ifølge Las Olsen skyldes det, at økonomien aldrig er kommet op at flyve efter genforeningen i 1990.

»Det har været svært at få skabt en ordentlig erhvervsstruktur i det tidligere Østtyskland efter murens fald. De østtyske virksomheder var ikke konkurrencedygtige, da de kom ud på det vestlige marked, og det har taget mange år at bearbejde den proces, som langt fra er slut endnu,« siger Las Olsen.

Det kan aflæses i nationalregnskabet. Selv om det tidligere Østtyskland er hjemsted for en femtedel af Tysklands samlede befolkning på 82 mio. indbyggere, står delstaterne kun for knap 15 pct. af Tysklands årlige bruttonationalprodukt på over 3000 milliarder euro. Alene Bayern har en økonomi, der er større end den samlede økonomi i det østlige Tyskland.

Om den manglende økonomiske vækst får vælgerne i det østlige Tyskland til at vende de etablerede partier ryggen - og i stedet søge mod eksempelvis Alternative für Deutschland (AfD) fra det yderste højre - står først klart, når stemmerne er talt op.

Ved de seneste delstatsvalg klarede AfD sig bedst i Østtyskland – bl.a. i Mecklenburg-Vorpommern og Sachsen-Anhalt, hvor partiet fik over 20 pct. af stemmerne.

Foreløbig ser det ud til, at AfD rykker ind i Forbundsdagen i et stort antal. De tyske meningsmålinger spår partiet til at blive tredjestørst med omkring 10 pct. af stemmerne, hvilket er en fordobling i forhold til det seneste forbundsvalg i 2013, hvor partiet med 4,7 pct. akkurat ikke klarede den tyske spærregrænse på 5 pct.

BRANCHENYT
Læs også