Fortsæt til indhold

Ali E. Ceviks vision om en virksomhed uden ledelse endte med fyringer af nøglemedarbejdere

En virksomhed uden hierarki er Ali E. Ceviks mission, og det har været en rejse med bump på vejen, fortæller han i den seneste udgave af podcasten "Tjek ind".

Ali E. Cevik er gæst i "Tjek ind", hvor han fortæller om HR-Ons tilgang til ledelse. Foto: PR
Ledelse med Louise Orbesen

Forstil dig, at du selv måtte bestemme, hvornår du mødte på job. Om du kom ind på arbejdet - eller tog det hjemmefra. Og sågar hvor lang din ferie og barsel skulle være.

Så fleksible er de arbejdsvilkår, som Ali E. Cevik giver sine ansatte.

»I og med, jeg ikke tror på, man kan skabe resultater ved at opstille nogle KPI’er og ved at piske mennesker, har det ikke været en option for mig. Så det har været helt naturligt for mig at gøre det modsatte,« fortæller Ali E. Cevik i Finans’ podcast om ledelse ”Tjek ind”.

Ali E. Cevik er ejer og adm. direktør i den fynske it-virksomhed HR-ON med 50 ansatte, og her er tingene langt fra som andre steder.

»Man skal vise tillid til, at teamet bedst kan finde den rigtige løsning - bedst kan finde den rigtige tilgang,« siger Ali E. Cevik i podcasten.

Han har i den grad sat sig for at bedrive ledelse på en ny måde - og nej, det har ikke altid været lige let, fortæller han.

For på et tidspunkt oplevede han, at trods virksomhedens målsætning om selvledelse og en hverdag helt uden hierarki, så var der alligevel nogle unge medarbejdere, der pludselig gik efter bestemte titler.

»Det blev til en magtkamp,« fortæller Ali E. Cevik.

Et opgør, han måtte tage konsekvensen af og derfor skilte sig af med fire - fem nøglepersoner.

Hele den fortælling om magtopgøret og den ledelsesdrøm, der driver HR-On-direktøren kan du lytte til i den nyeste udgave af ”Tjek ind”.

Artiklens emner
Job og Karriere
HR-On