Politik
0

Opbakning til Riskær og DF dykker i ny meningsmåling

Klaus Riskær Pedersen står til at miste halvdelen af de stemmer, han ville have fået for en uge siden.

Klaus Riskær Pedersen. Foto: Stine Bidstrup

Nyhedens interesse kan allerede så småt være forduftet, når det gælder Klaus Riskær Pedersens indtog i dansk politik.

Hans parti, der også hedder Klaus Riskær Pedersen, har i hvert fald mistet en stor del af den opbakning, som det stod til at få ifølge sidste uges politiske meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Ugen efter at partiet havde indsamlet vælgererklæringer nok til at kunne stille op til det kommende valg, lå det til at få 1,4 procent af stemmerne.

En ny meningsmåling, der er foretaget i sidste uge, viser imidlertid kun en opbakning på 0,6 procent.

Sådan står partierne lige nu

Sådan fordeler stemmerne sig i Voxmeters seneste landspolitiske måling (tal i parentes henviser til valgresultatet fra 18. juni 2015):

  • Socialdemokratiet: 28,0 procent / 50 mandater* (26,3 procent).
  • De Radikale: 6,7 procent / 12 mandater* (4,6 procent).
  • De Konservative: 4,1 procent / 7 mandater* (3,4 procent).
  • Nye Borgerlige: 2,1 procent / 4 mandater* (0,0 procent).
  • Socialistisk Folkeparti: 5,9 procent / 11 mandater* (4,2 procent).
  • Liberal Alliance: 5,7 procent / 10 mandater* (7,5 procent).
  • Kristendemokraterne: 0,9 procent / 0 mandater* (0,8 procent).
  • Dansk Folkeparti: 14,6 procent / 26 mandater* (21,1 procent).
  • Venstre: 18,1 procent / 32 mandater* (19,5 procent).
  • Enhedslisten: 8,6 procent / 15 mandater* (7,8 procent).
  • Alternativet: 4,3 procent / 8 mandater* (4,8 procent).
  • Klaus Riskær Pedersen: 0,6 procent / 0 mandater* (0,0 procent).
  • Øvrige: 0,4 procent / 0 mandater* (0,0 procent).

* = Estimerede mandater.

Fakta om målingen:

Voxmeters politiske meningsmåling er foretaget fra 25. februar til 3. marts 2019. Målingen baserer sig på telefoninterview med 1043 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

Tabellen viser kun de personer, der ved, hvad de vil stemme. Cirka 26,7 procent af de adspurgte var på det pågældende tidspunkt i tvivl eller angav, at de ikke ville stemme, ville stemme blankt eller ikke var stemmeberettigede.

Den maksimale statistiske usikkerhed er +/- 2,7 procentpoint for de enkelte partier.

Kilde: Voxmeter for Ritzau.

Den seneste uge har flere medier haft fokus på Riskærs domme for mandatsvig og bedrageri, og det har måske været medvirkende til den dårlige meningsmåling.

Der er dog det forbehold, at målingen for Riskær-partiets vedkommende er behæftet med en usikkerhed på 0,5 procentpoint. Det tyder uanset hvad på, at partiet lige nu er et stykke fra spærregrænsen på 2,0 procent.

Også for Dansk Folkeparti er meningsmålingen nedslående læsning.

Partiet spås at få 14,6 procent af stemmerne, hvilket er 6,5 procentpoint lavere end valgresultatet i 2015.

Kun én gang siden valget har DF ligget så dårligt i en Voxmeter-måling. Det var i november 2017. Så sent som i august sidste år stod partiet til at få 20,7 procent af stemmerne.

Det viser en politisk meningsmåling

Det kommende folketingsvalg er ikke ret langt væk, i og med at det senest skal finde sted 17. juni.

Det betyder, at der fra nu af kommer mere fokus på de politiske meningsmålinger. De giver sammenlagt et billede af, hvordan vælgerne ville stemme lige nu.

I den seneste måling vil det nye parti Klaus Riskær Pedersen få 0,6 procent af stemmerne, hvilket er under spærregrænsen på to procent.

Der er dog usikkerheder forbundet med enhver meningsmåling, og derfor er det nødvendigt at tage forbehold for at forstå dem.

Se her, hvordan du får mest ud af en meningsmåling og undgår at drage forhastede konklusioner:

  • I en politisk meningsmåling spørger man en tilfældigt udvalgt gruppe vælgere, hvordan de vil stemme. Gruppen består typisk af omkring 1000 personer. De skal være repræsentative for vælgerskaren.
  • På baggrund af de 1000 personer forsøger meningsmålingsinstituttet at sige noget om, hvordan de i alt cirka fire millioner vælgere ville stemme, hvis der var valg nu.
  • Når man på baggrund af 1000 svar skal forudsige fire millioner stemmer, opstår der en vis usikkerhed i resultatet. Den usikkerhed kaldes den statistiske usikkerhed.
  • Er usikkerheden på for eksempel tre procentpoint for et parti med en tilslutning målt til 30 procent, så kan den reelle vælgertilslutning ligge mellem 27 og 33 procent. Tre procentpoint til hver side.
  • Det er dog mest sandsynligt, at den målte tilslutning stemmer overens med virkeligheden. Men den kan altså ligge inden for hele usikkerhedsintervallet.
  • Sammenligner man to målinger, skal man tage højde for usikkerheden i begge målinger, hvis man vil sige noget om et partis bevægelse.
  • I alle meningsmålinger er der en mindre risiko for, at målingen rammer uden for den angivne statistiske usikkerhed.

Politiske målinger benytter typisk en metode, der betyder, at dette gælder for mindre end fem procent af målingerne.

Kilde: Ritzau.

Meningsmålingen rykker ikke det store ved balancen mellem oppositionen og regeringen.

Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale får ifølge målingen 49,2 procent af stemmerne og 88 mandater. Alternativet forventes at få 4,3 procent og otte mandater.

Blå blok står lige som i sidste uge til at få 46,1 procent af stemmerne, hvilket svarer til 79 mandater.

Det er to mere end i sidste uge. Det skyldes blandt andet, at Nye Borgerlige i den nye måling står til at komme over spærregrænsen og få de fire mandater, der følger med den bedrift.

BRANCHENYT
Læs også