Politik

Overblik: Her er hovedpunkterne for næste års finanslov

En række afgiftsstigninger skal b.la. finansiere milliarder til minimumsnormeringer, grøn omstilling og uddannelse.

Finansminister Nicolai Wammen, SFs Pia Olsen Dyhr, Alternativets Uffe Elbæk, Radikales Morten Østergaard og Enhedslistens Pernille Skipper holder pressemøde efter finansloven er i hus. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Regeringen lagde op til en såkaldt forhandlingsreserve på 2,1 mia. kr. I den endelige aftale har støttepartierne i alt fået forhandlet den reserve væsentligt op. Foto: Jens Dresling

Der er milliarder til børne- og undervisningsområdet, investeringer i grøn omstilling og penge til både psykiatrien, kulturen og flere sygeplejersker i den aftale om en finanslov for 2020, som regeringen har indgået med Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet.

»Vælgerne besluttede, at der skulle sættes en ny retning. I aften leverer vi store skridt ved at sætte velfærden først med 1000 flere sygeplejersker, styrkelse af psykiatrien, folkeskole, minimumsnormeringer og den grønne dagsorden. Det er noget, vi har lovet danskerne,« lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S).

Regeringen lagde op til en såkaldt forhandlingsreserve på 2,1 mia. kr. I den endelige aftale har støttepartierne i alt fået forhandlet den reserve væsentligt op.

Her er overblikket over hovedpunkterne i aftalen:

Milliarder til minimumsnormeringer

Der afsættes, når aftalen er fuld indfaset, 1,6 mia. kr., hvoraf 500 mio. kr. falder allerede næste år til »minimumsnormeringer«.

Det vil tage tid at gennemføre en endelig model for minimumsnormeringer

Finanslovsaftale mellem regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet

Ifølge aftalen er »målet«, at minimumsnormeringerne, når de er fuldt indfaset i 2025, skal sikre mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og én voksen til seks børn i børnehaverne.

Der har i forhandlingerne været stor uenighed om, hvorvidt normeringerne skal være opgjort på kommunalt niveau eller helt ned på den enkelte institution eller endda på hver enkelt stue. Det adresserer aftalen ikke, i stedet står der, at selv »udformningen af model for minimumsnormeringerne forhandles i Børne- undervisningsministeriet« i 2020.

»Det vil tage tid at gennemføre en endelig model for minimumsnormeringer, som er ubureaukratisk og kan gøre en forskel for børnene. Det vil ligeledes tage tid at ansætte det nødvendige og kvalificerede pædagogiske personale, men det er afgørende at komme i gang,« lyder det i aftaleteksten.

Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper mener ikke, man kan tale om minimumsnormeringer:

»Det er målet, at vi skal nå minimumsnormeringer i 2025, men det er også velkendt, at det kan man tælle på mange forskellige måder. Og jeg mener ikke, at vi kan levere det, jeg opfatter som minimumsnormeringer med den ramme, der er afsat.«

  • Der afsættes også midler til at videreføre den nuværende pulje til ekstra personale i institutioner med mange særligt sårbare 0-2-årige.
  • Samtidig afsættes der midler til et løft af pædagoguddannelsen, så den ifølge aftaleteksten over perioden 2020-2023 »omtrent« kommer på niveau med undervisningstaksten på læreruddannelsen.

Den grønne omstilling

Da regeringen præsenterede sit udspil til en finanslov, lød der bred kritik fra grønne organisationer og støttepartierne. Regeringens udspil havde nemlig ingen initiativer, der ville reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser i 2020.

Regeringen og støttepartierne har nu forhandlet sig frem til en aftale hvor der b.la. skal ske en reduktion af drivhusgasser gennem mindre dyrkning af lavtliggende landbrugsjord, der er en særlig klimabelastning.

  • Regeringen og støttepartierne vil ligeledes oprette ’Danmarks Grønne Fremtidsfond’, der med 25 mia. kr. skal investere i »grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser«.
  • Samtidig hæves afgifterne på en række miljøskadelige stoffer.
  • Ifølge Morten Østergaard (R) nærmer partierne sig en reduktion på »én procent« af Danmarks CO2-udledning.

Transport

På transportområdet er partierne enige om at afsætte midler til en omlægning i dele af transportsektoren, så b.la. flere busser og taxaer i fremtiden kan køre mere klimavenligt. Til det afsættes en pulje på 75 mio. kr. i 2020.

  • Desuden afsættes 50 mio, kr, til at fremme cyklisme
  • Derudover har partierne »til hensigt at bilafgifterne for el-biler« holdes i ro indtil en kommission har afleveret en række anbefalinger på området. Den nuværende aftale for afgiftslettelser udløber i 2020, og dermed risikerede elbilsalget at gå i stå.

Penge til uddannelse

Med aftalen afskaffer partierne som bebudet i det såkaldte forståelsespapir også uddannelsesloftet, der betyder, at alle med en videregående uddannelse først kan søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.

  • Finansloven sikrer også, at det såkaldte midlertidige taxameterløft af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne bliver videreført. Til det afsættes ca. 300 mio. kr. de kommende år.
  • Samtidig afsættes der 275 mio. kr. i 2020 stigende til 807 mio. kr. i 2023 til et løft af landets folkeskoler. Det var et fælles krav, som støttepartierne præsenterede i en kronik i Politiken tidligere på året:

»Vi vil finde 1 mia. kr. årligt, der skal sikre flere lærere i folkeskolen og dermed styrke undervisningen og gøre folkeskolen mere attraktiv for både børn, forældre og lærerne,« lød det.

Psykiatrien

Partierne har også afsat samlet 600 mio. kr. årligt fra 2020 til et løft af psykiatrien. Pengene skal blandt andet bruges på flere sengepladser, pårørendeindsatser og flere psykiatriske behandlere.

Udenlandsk arbejdskraft og dagpengekrav

I forhandlingerne har partiet heftigt diskuteret især De Radikales ønske om mere »kvalificeret udenlandsk arbejdskraft« til Danmark.

Her er man blevet enig om en udvidelse af den såkaldte positivliste, så danske virksomheder kan hente faglært arbejdskraft fra tredjelande til Danmark. I dag er det hovedsageligt akademiske job, der står på positivlisten. Det vil man ændre, så manglen på faglærte i bestemte brancher kan afhjælpes gennem udenlandsk arbejdskraft. Listen skal træde i kraft 1. juni 2020.

  • Imens er partierne enige om at afsætte midler til initiativer rettet imod social dumping.
  • Ligeledes er partierne enige om at afskaffe det såkaldte opholdskrav for at kunne få dagpenge fra 1. februar 2020.

Kulturen

Der afsættes 50 mio. kr. i 2020 til en afskaffelse af omprioriteringsbidraget på hele kulturområdet.

»Vi har formået at stoppe nedskæringerne på kulturen og samtidig løftet nogle af institutionerne«, lød det fra en »superglad« Uffe Elbæk (Alt.)

Sygeplejersker

Der afsættes midler til »1.000 flere sygeplejersker«, fremhævede finansminister Nicolai Wammen, da han præsenterede aftalen. Til det afsættes 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. årligt i 2021 til ansættelse af flere sygeplejersker.

Kvoteflygtninge

Der afsættes 40 mio. kr. i 2020. Beløbet »kan dække udgifter op til 500 kvoteflygtninge.«

Først medio 2020 fastsætter regeringen antallet, lyder det i aftalen.

Finansiering:

Udover et indhug i det såkaldte råderum finder regeringen og partierne finansiering til tiltagene ved b.la. besparelser på statens brug af konsulenter, en tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice samt en aflysning af en ellers planlagt besparelse på arbejdsgiverbetalt telefon.

  • Desuden sker der en reduktion af bo- og gaveafgiften, hvor en ekspertgruppe skal udarbejde en model for besparelsen. Her planlægger man med et provenu til staten på i alt 1 mia. kr.
  • En stramning af beskatning for leasede firmabiler giver ligeledes på sigt 100 mio. kr. årligt.
  • Der sker fra 2021 en forhøjelse af afgifter på online-casino og væddemål, der giver 150 mio. kr. fra 2021.
  • Yderligere vil partierne hæve afgiften på Tinglysningen, når danskere køber fast ejendom.
  • En række afgifter - såkaldte punktafgifter - stiger også. Det gælder b.la. på bekæmpelsesmidler som roundup. Også spildevand stiger. Her finder partierne på sigt 280 mio. kr. årligt.
  • Også cigaretafgiften stiger de kommende år. I første omgang kommer en pakke cigaretter til at koste 55 kr. næste år, mens den stiger til 60 kr. i 2022.

Elbiler og skovfond på grøn finanslov

Regeringen, dens støttepartier og Alternativet tager med finanslovaftalen de første skridt mod at nå målsætningen om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Ifølge regeringen vil prioriteringerne i finansloven reducere Danmarks CO2-udledning med omkring én procent.

Her er de grønne initiativer, aftalen indeholder:

En grøn fond:

Partierne er enige om at oprette en fond kaldet "Danmarks Grønne Fremtidsfond" med en samlet kapacitet på 25 milliarder kroner.

Fonden skal blandt andet bidrage til at udvikle og udbrede nye teknologier og eksport af grøn teknologi, særligt inden for vind.

Udtag af landbrugsjord:

Der er afsat i alt to milliarder kroner frem mod 2030 til udtag af landbrugsjord.

De to milliarder fordeles på 200 millioner kroner årligt i perioden 2020-2029.

Skovfond:

Partierne undersøger mulighederne for at oprette en skovfond, hvor både offentlige institutioner, erhvervslivet og privatpersoner kan indbetale penge og sikre sig, at der bliver opført ny skov i Danmark eller udtaget landbrugsjord.

Der afsættes 100 millioner kroner i 2020 til fondens aktivitet.

En styrkelse af Klimarådet:

Der afsættes 10 millioner kroner i 2020 og 15 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023 til at øge Klimarådets faglige kompetencer og kapacitet.

Urørt skov:

Der skal udlægges mere urørt skov på statslige arealer, og der afsættes 20 millioner kroner årligt fra 2020.

Energiø:

Der afsættes 30 millioner kroner i 2020, 27 millioner kroner i 2021 og otte millioner kroner i 2022 til at lave forundersøgelser af en såkaldt energiø med minimum 10 gigawatt tilkoblet.

Forslaget om en energiø ved Bornholm skal også undersøges.

Klimabistand:

Der afsættes yderligere 150 millioner kroner i 2020 til klimabistand til verdens fattigste lande.

Grønne busser og taxaer:

Der er afsat en pulje på 75 millioner kroner i 2020, som skal bruges på at udarbejde konkrete forslag til, hvordan man omstiller til grønne busser og grøn taxakørsel frem mod 2030.

Cykelpulje:

Der afsættes 50 millioner kroner til kommunale cykelprojekter. Puljen vil kunne bidrage til, at der samlet investeres 100 millioner kroner, fordi forudsætningen er, at kommunerne finansierer 50 procent af anlægsudgiften.

Det kommunale bidrag skal prioriteres inden for kommunernes anlægsramme.

Stigende afgifter på bæreposer:

Afgifterne på bæreposer og engangsservice skal tredobles i forhold til gældende niveau.

Det vil bidrage med cirka 100 millioner kroner til statskassen i 2020, 85 millioner kroner årligt i perioden 2021-2022 og 80 millioner kroner i 2023. Efter det vil de højere afgifter bidrage med 65 millioner kroner årligt.

Elbiler:

Afgiftsstigninger på elbiler annulleres. Det er hensigten, at afgifterne holdes i ro, indtil en nedsat kommission næste år kommer med bud på, hvad der skal ske fra 2021.

Kilde: Finansministeriet.

Læs hele aftalen her.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også