Politik

Flere partier åbner for at trække Danmark ud af Postnord

Transportministeriet vil senest til marts undersøge konsekvenserne af at trække Danmark ud af Postnord.

Artiklens øverste billede
Postnord blev skabt i 2009, da Post Danmark fusionerede med det svenske Posten AB. Nu åbner flere partier for at trække Danmark ud af Postnord. Arkivfoto: Benjamin Nørskov

Postvæsenet skal igen på danske hænder. Sådan lyder det fra flere partier, som åbner for at trække Danmark ud af Postnord og i stedet lave en national plan for omdeling af breve.

Postnord blev stiftet i 2009 som en fusion af det danske Post Danmark og det svenske Posten AB, og siden har den danske regering ejet 40 pct. af Postnord, mens den svenske regering ejer de øvrige 60 pct.

»Tiden er løbet fra det overstatslige samarbejde. Den post, der er i Danmark, må vi håndtere internt i Danmark,« siger postordfører Hans Kristian Skibby (DF).

Posten i Danmark er i høj grad blevet digitaliseret de seneste år. Danskerne sendte 985 mio. breve i 2009, men blot 265 mio. breve i 2018.

Også i Sverige bliver der sendt færre breve – men faldet har forholdsmæssigt været lavere end i Danmark. Fra 2,3 mia. breve i 2009 til 1,5 mia. breve i 2018.

Ifølge et notat fra Transportministeriet skal det senest i marts undersøges, hvilke konsekvenser det vil have at udskille den danske del af Postnord – både hvad angår økonomi og personale.

Venstre har tidligere advaret mod en sådan skilsmisse, men partiet har ændret kurs.

»Overordnet set er jeg ikke sikker på, at den nuværende konstruktion er den bedste for fremtiden,« siger postordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).

Han er overbevist om, at digitaliseringen i Sverige vil tage til i styrke de kommende år, og at det vil presse den samlede økonomi i Postnord og dermed også blive en belastning for den danske statskasse.

De Radikale er ikke afvisende over for at trække Danmark ud af Postnord.

»Jeg synes, at man skal overveje det, hvis der er nogle fordele i det. Det er et forslag, som vi skal se på,« siger postordfører Andreas Steenberg (R), mens De Konservatives Niels Flemming Hansen kalder en skilsmisse for »en interessant tanke, men vi vil gerne lige kende prisen på den«.

Transportminister Benny Engelbrecht vil ikke kommentere en mulig skilsmisse, så længe der pågår politiske drøftelser om den fremtidige befordringspligt. Heller ikke den svenske erhvervsminister, Ibrahim Baylan, vil kommentere en mulig skilsmisse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.