En revolution eller en sikker hånd? Coronakrisen gjorde sit indtog i det demokratiske præsidentkapløb

SAN FRANCISCO

I minutterne før Joe Biden og Bernie Sanders natten til mandag dansk tid gik på scenen til den første debat i det demokratiske præsidentkapløb mellem blot to kandidater, udsendte USA’s Center for Sygdomskontrol (CDC) en pressemeddelelse.

Den anbefalede, at amerikanere på tværs af nationen aflyser begivenheder med 50 mennesker eller flere i mindst otte uger. Det kom oven på en rentesænkning tidligere på dagen fra den amerikanske centralbank til næsten nul og lukninger af natklubber og skoler i New York.

Det satte sit præg på debatten, hvor både den tidligere vicepræsident og senatoren fra Vermont forsøgte at portrættere sig selv som den bedste til at lede nationen igennem coronavirus-pandemien.

Joe Biden sagde, at han ville indsætte hæren med henblik på at opbygge midlertidige hospitaler, fordi USA skal gøre sig klar til at kunne isolere og behandle et stort antal syge.

Bernie Sanders brugte lejligheden til at slå endnu et slag for sin plan for et offentligt sygehusvæsen og fremhævede, at der i dag er 88 mio. amerikanere, der enten står uden en sygeforsikring eller er underforsikrede og ikke har råd til at gå til lægen eller at lægge sig syg.

»Men det første, der er brug for, er at lukke munden på den siddende præsident. Hans faktaløse vrøvl er uacceptabelt, og det er forvirrende for den bredere offentlighed,« sagde Sanders.

Det protesterede Biden ikke imod, men han afviste, at et offentligt sygehusvæsen ville have løst alle de problemer, som USA står over for nu.

»Det virker ikke i Italien lige nu, og her har de et offentligt sundhedsvæsen for alle,« lød det fra Biden, der sammenlignede krisen med en krig.

»Vi er i krig med denne virus.«

Det var ikke kun en usædvanlig debat, fordi der kun stod to mænd tilbage på scenen. Der var ikke et livepublikum pga. risikoen for at sprede virussen. I stedet for som planlagt at mødes i Arizona, som er en af fire delstater, som stemmer på tirsdag, fandt debatten sted i et tv-studie i Washington DC. I stedet for at give hinanden hånd stødte de to kandidater albuerne sammen.

Det har også påvirket primærkapløbet i en bredere forstand. Både Biden og Sanders har aflyst alle deres vælgermøder. Ansatte for begge kampagner arbejder nu hjemmefra. Delstaten Louisiana har udskudt sit primærvalg fra april til juni, og flere vil måske følge efter.

Bruger meget sæbe

Krisen har ligeledes øget fokus på, at Biden og Sanders med deres høje alder, henholdsvis 77 år og 78 år, begge er i den største risikogruppe for virussen. Det gælder særligt Sanders, som i oktober blev ramt af en blodprop i hjertet.

»Jeg er meget påpasselig med, hvem jeg er sammen med, og bruger meget sæbe,« sagde Vermont-senatoren, da han blev spurgt om det, mens Biden forklarede, at han »gør alt det, som vi beder andre om« at gøre for at undgå at blive smittet.

Det store ubesvarede spørgsmål, der hang over debatten, var, hvordan vælgerne vil reagere på den ekstraordinære situation, som har punkteret USA’s buldrende økonomi og udløst fyringer og usikkerhed. Vil det gøre dem mere eller mindre tilbøjelige til at støtte store politiske ændringer?

Biden har portrætteret sig som en rolig og erfaren hånd over for præsident Donald Trump og Sanders’ krav om samfundsomvæltende reformer.

»Folk ønsker resultater. Ikke en revolution,« sagde den tidligere vicepræsident, der under tidligere debatter har mumlet og hakket i det, men tydeligvis var bedre tilpas med kun at have én modstander.

Vil vælge en kvinde

Biden, som overraskede ved at love at vælge en kvinde som sin vicepræsidentkandidat, står ifølge de seneste målinger til at øge sin føring ved valgene på tirsdag, og han kan derefter blive svær at indhente. Sanders kom dog ikke med nogen indikation på, at han har tænkt sig at hejse det hvide flag foreløbigt, og dette valg har allerede flere gange vist sig uforudsigeligt.