Politik

Stort flertal af EU-lande: Klima skal være del af coronaplan

Artiklens øverste billede
I erklæringen fra de 17 lande nævnes målet om klimaneutralitet i 2050 og sikring af biodiversitet. Landene opfordrer også til, at man skærper EU-målet for CO2-reduktion i 2030 inden udgangen af i år. Foto: Arne Immanuel B'nsch/picture-alliance/dpa/AP Images

Klima og miljø skal stå centralt i EU-planen for økonomisk genopretning efter coronakrisen, som udarbejdes i øjeblikket, mener et stort flertal af EU-lande.

Det fremgår af en erklæring, som Danmark har været pennefører på.

Erklæringen har de seneste dage fået tilslutning af flere EU-lande, og 17 ministre har nu skrevet under på initiativet. Sammen repræsenterer de 75 procent af EU’s befolkning.

- Vi appellerer til, at EU-Kommissionen benytter Den Europæiske Grønne Aftale som ramme for dette, og at vi derigennem fastholder fremdriften i gennemførelsen af initiativer, skriver EU-landene i en fælles udtalelse.

Det er et indspark til EU-Kommissionen, som i øjeblikket arbejder på at præsentere en plan.

I erklæringen fra de 17 lande nævnes målet om klimaneutralitet i 2050 og sikring af biodiversitet. Landene opfordrer også til, at man skærper EU-målet for CO2-reduktion i 2030 inden udgangen af i år.

Erklæringen nævner også klimaaftalen fra Paris i 2015.

Torsdag holder EU’s stats- og regeringschefer videomøde. De ventes at skulle diskutere, hvordan EU kan komme tilbage på sporet efter viruspandemien.

I forrige uge nåede EU’s finansministre frem til en aftale, der omfatter en række initiativer med et samlet omfang på 500 milliarder euro.

Stats- og regeringscheferne skal drøfte disse initiativer, der blandt andet skal gå til store investeringer i medlemslandene.

EU-Kommissionen arbejder på at præsentere et nyt forslag til en budgetramme for 2021-27. I den vil man forsøge at tage højde for følgerne af coronakrisen.

Det er vigtigt, mener de 17 EU-lande, som har underskrevet holdningspapiret, at Den Europæiske Grønne Aftale får en central plads.

- Den grønne aftale udgør en ny vækststrategi for EU. Den skal stimulere økonomierne og skabe job, samtidig med at den fremskynder den grønne omstilling på den mest omkostningseffektive vis, skriver de 17 lande.

Ti lande har ikke skrevet under på aftalen. Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Kroatien, Litauen, Polen, Rumænien, Tjekkiet og Ungarn.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.