Politik

Internationalt kapløb om brint skal styrke sikkerheden

Grøn energi kan styrke den udenrigspolitiske handlefrihed for EU-landene.

I april 2020 kom de første brintbusser på gaden i Aalborg. Her ses en brintbus ved en brinttankstation i byen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Klodens behov for grøn omstilling og udfasning af olie og kul øger i disse måneder interessen betydeligt for brint, der kan bruges som brændstof til biler, busser og sværindustrien uden at udlede CO2.

Men brint er ikke kun et klimavåben. Det bliver også sikkerhedspolitik, vurderer eksperter.

»Europa er i høj grad afhængig af naturgas fra Rusland. Men da man ikke kan være sikker på Rusland som politisk allieret, er det afgjort en god ide at sikre brint som alternativ energikilde,« siger Martin Lambert, senior fellow ved Oxford Institute for Energy Studies.

Brint styrker et lands energimæssige uafhængighed. Dermed bliver brint vigtigt både for vores klimapolitik og for vores sikkerhedspolitik.

Maciej Giers fra det polske analysebureau Esperis Consulting

Det har udløst et internationalt kapløb.

»Mange lande ser i øjeblikket, at der er mulighed for at få en dominerende position inden for udviklingen af brintteknologi. De vil alle sammen meget gerne i front,« siger Lambert.

I Polen følger Maciej Giers udviklingen i analysebureauet Esperis Consulting.

»Brint styrker et lands energimæssige uafhængighed. Dermed bliver brint vigtigt både for vores klimapolitik og for vores sikkerhedspolitik,« siger han.

På Dansk Institut for Internationale Studier siger seniorforsker Flemming Splidsboel, at Ruslands offensive handlinger siden 2014 har øget behovet for, at Danmark og resten af EU udenrigspolitisk kan »gå et vist stykke i forhold til at straffe Rusland.«

»Der vil det alt andet lige være en fordel, at man har egen energiproduktion. Hvis man ønsker at træde i karakter udenrigspolitisk, så er man nødt til at tænke energi ind for at have den nødvendige handlefrihed,« siger Splidsboel.

Den tyske regering annoncerede i juni en strategi, der for 65 mia. kr. de næste 10 år skal give brintenergi i et omfang svarende til fem atomkraftværker. Holland satser også stort, og i Danmark er der håb om verdens største anlæg ved København.

Globalt kæmper EU især mod Kina og USA, og EU-Kommissionen fremlagde tidligere på måneden en strategi, der skal »give vigtige fordele for konkurrence, lav pris og forsyningssikkerhed« for brint i Europa.

BRANCHENYT
Læs også