Chef for forsinkede ejendomsvurderinger er sendt hjem med 2 mio. kr.
Manden, der var ansvarlig for udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, er sendt hjem med 16 måneders løn. Professor advarer imod at stille sig forarget an.
Da direktøren for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Andreas Berggreen, fratrådte med øjeblikkelig virkning i den forgangne uge, kunne han lukke døren bag sig med en samlet fratrædelsespakke på cirka 2 mio. kr.
Det oplyser Skatteministeriet på baggrund af en anmodning om aktindsigt fra Finans.
Ifølge ministeriet ophører Andreas Berggreens ansættelse først med udgangen af januar 2021. Derfor får han indtil da sin normale månedsløn på 123.517,29, hvorefter han modtager et fratrædelsesbeløb på yderligere 12 måneders løn.
Ministeriet bemærker dog, at der kan ske modregning i hans løn i fratrædelsesperioden, hvis han får andet arbejde i staten, inden ansættelsesforholdet ophører.
Skatteministeriet har gentagne gange afvist at give en begrundelse for, at Andreas Berggreen pudselig måtte forlade sin stilling, men fratrædelsen faldt tidsmæssigt sammen med, at skatteminister Morten Bødskov måtte orientere Folketinget om nye forsinkelser i ejendomsvurderingssystemet.
Det er Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der står for at udvikle det nye system, der skulle være klar til at spytte nye ejendomsvurderinger ud til danskerne i løbet af 2020. Nu er udsendelsen af de nye vurderinger i stedet udskudt til 2021.
Systemet er blevet forsinket ad flere omgange, ligesom økonomien er skredet, og problemerne har endnu engang sat politikernes tidsplan for en boligskattereform under pres.
I 2019 udskød regeringen reformen fra 2021 til 2024, da den er afhængig af det nye ejendomsvurderingssystem, og den seneste forsinkelse har nu skabt tvivl om, hvor vidt reformen kan gennemføres efter den nye tidsplan.
I dag beskattes boligejerne på baggrund af vurderinger helt tilbage fra 2011, fordi de gamle vurderinger blev kritiseret af Rigsrevisionen for at være alt for upræcise.
Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet beskæftiger sig bl.a. med offentlig forvaltning, og han mener, at Andreas Berggreens fratrædelsespakke er ligner standardvilkårene for topchefer i det offentlige.
»Mange mennesker vil synes, at det er mange penge, når han ikke skal lave noget og ikke har løst de opgaver, han skulle, men det er vigtigt at sige, at der er ikke tale om en bonus,« siger han.
Per Nikolaj Bukh peger på, at det er forbundet med større risiko for fyring og pletter på cv’et, når man bliver topchef, og det skal topchefen kompenseres for.
»Man hører ofte politikere sige, at det er forargeligt, og at det må høre op, men det er en forkert reaktion. Alternativet ville jo være, at man kompenserede dem med en højere fast løn, og så er det en mere farbar strategi at satse på, at man ansætter de rigtige og derfor ikke får brug for betale fratrædelsesgodtgørelse,« siger han.