Politik

Opråb til regeringen: Lad de unge få studenterhue først og så svendebrev

Accepter, at de unge vil i gymnasiet, og brug studentereksamen som en vej ind i erhvervsuddannelserne i stedet, lyder det fra Dansk Industri og Dansk Metal.

Artiklens øverste billede
Gymnasiet hitter blandt de unge, og den politiske målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang i år skulle være søgt ind på erhvervsuddannelserne, er ikke lykkedes trods uddannelsesreform, kampagner og meget andet. Arkivfoto: Linda Johansen/Polfoto

Se realiteten i øjnene, og lad de unge komme i gymnasiet i stedet for at jagte en årelang, forgæves politisk målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Sådan lyder det fra Dansk Industri (DI) og Dansk Metal i en fælles opfordring til regeringen.

De unge vil i gymnasiet, og derfor er det bedre at tilrette gymnasiet, så studenterhuen kan blive en vej ind i erhvervsuddannelserne, mener de to store organisationer.

»Trods uddannelsesreformer, kampagner og alt muligt andet må vi bare konstatere, at det overhovedet ikke er lykkedes at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Så lad os lade være med at bilde hinanden ind, at vi kan eller skal lave om på, at de unge vil i gymnasiet. Lad os i stedet for indrette gymnasiet på det,« siger direktør i DI Kim Graugaard.

Søgningen til erhvervsskolerne har ligget nogenlunde konstant omkring de 20 pct. de senere år.

Gymnasiet er ment som adgangsbilletten til en videregående uddannelse, men to år efter gymnasiet har 28 pct. af en studenterårgang ikke brugt deres eksamen til at søge videre, viser tal fra DI. Det svarer til godt 12.000 unge, og nogle af dem skal gelejdes ind på de tekniske erhvervsuddannelser, hvor der i de kommende år forventes at blive omfattende mangel på faglært arbejdskraft, mener DI og Metal.

Det skal ske ved, at gymnasiet også bliver forberedende til en erhvervsuddannelse, bl.a. ved at oprette nye studieretninger med mere praktisk orienterede fag. Konkret foreslår DI og Dansk Metal studieretninger som ”bæredygtig produktion”, ”digital fremtid” og ”fremtidens fødevarer”.

Gymnasierektorerne tager godt imod forslaget.

»Vi arbejder selv med tanker om at indføre mere praksisorientering i gymnasiet,« siger næstformand i Danske Gymnasier rektor Henrik Nevers.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker ikke at kommentere sagen, da regeringen snart indleder forhandlinger med arbejdsmarkedets parter om bl.a. praktikpladser.

Venstre ønsker at holde fast i målsætningen for de unge, mens SF mener, at det er på tide at opgive modstanden mod, at unge både tager studentereksamen og en erhvervsuddannelse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.