Politik

Opråb til regeringen: Lad de unge få studenterhue først og så svendebrev

Accepter, at de unge vil i gymnasiet, og brug studentereksamen som en vej ind i erhvervsuddannelserne i stedet, lyder det fra Dansk Industri og Dansk Metal.

Gymnasiet hitter blandt de unge, og den politiske målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang i år skulle være søgt ind på erhvervsuddannelserne, er ikke lykkedes trods uddannelsesreform, kampagner og meget andet. 
 Arkivfoto: Linda Johansen/Polfoto

Se realiteten i øjnene, og lad de unge komme i gymnasiet i stedet for at jagte en årelang, forgæves politisk målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Sådan lyder det fra Dansk Industri (DI) og Dansk Metal i en fælles opfordring til regeringen.

De unge vil i gymnasiet, og derfor er det bedre at tilrette gymnasiet, så studenterhuen kan blive en vej ind i erhvervsuddannelserne, mener de to store organisationer.

»Trods uddannelsesreformer, kampagner og alt muligt andet må vi bare konstatere, at det overhovedet ikke er lykkedes at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Så lad os lade være med at bilde hinanden ind, at vi kan eller skal lave om på, at de unge vil i gymnasiet. Lad os i stedet for indrette gymnasiet på det,« siger direktør i DI Kim Graugaard.

Søgningen til erhvervsskolerne har ligget nogenlunde konstant omkring de 20 pct. de senere år.

Den politiske målsætning

Et bredt politisk flertal har vedtaget en politisk målsætning for, hvor mange unge der skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Målsætningen lyder på:

  • 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020
  • 30 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025


Gymnasiet er ment som adgangsbilletten til en videregående uddannelse, men to år efter gymnasiet har 28 pct. af en studenterårgang ikke brugt deres eksamen til at søge videre, viser tal fra DI. Det svarer til godt 12.000 unge, og nogle af dem skal gelejdes ind på de tekniske erhvervsuddannelser, hvor der i de kommende år forventes at blive omfattende mangel på faglært arbejdskraft, mener DI og Metal.

Det skal ske ved, at gymnasiet også bliver forberedende til en erhvervsuddannelse, bl.a. ved at oprette nye studieretninger med mere praktisk orienterede fag. Konkret foreslår DI og Dansk Metal studieretninger som ”bæredygtig produktion”, ”digital fremtid” og ”fremtidens fødevarer”.

Derfor fravælger de unge en erhvervsuddannelse

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgav sidste år en undersøgelse om de unges studievalg efter 9. klasse.

Ifølge undersøgelsen havde 24 pct. af de unge, der valgte gymnasiet efter 9. klasse, også overvejet en erhvervsuddannelse.

De endte dog ifølge undersøgelsen med at fravælge erhvervsuddannelsen af især to grunde:

  • De troede ikke, at de ville passe ind på en erhvervsuddannelse
  • De følte sig ikke klar til at vælge deres fremtidige erhverv så tidligt

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut

Gymnasierektorerne tager godt imod forslaget.

»Vi arbejder selv med tanker om at indføre mere praksisorientering i gymnasiet,« siger næstformand i Danske Gymnasier rektor Henrik Nevers.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker ikke at kommentere sagen, da regeringen snart indleder forhandlinger med arbejdsmarkedets parter om bl.a. praktikpladser.

Venstre ønsker at holde fast i målsætningen for de unge, mens SF mener, at det er på tide at opgive modstanden mod, at unge både tager studentereksamen og en erhvervsuddannelse.

BRANCHENYT
Læs også