Politik

FN advarer om, at vi er ved at gøre Jorden til et »ubeboeligt helvede« for millioner

En voldsom stigning i antallet af klimakatastrofer de seneste 20 år får FN's eksperter til at kritisere verdens lande voldsomt.

Brand- og politifolk bærer et offer for naturbrandene i  Californien i en ligpose. Skov- og naturbrande er blandt de katastrofer, der er blevet registreret langt flere af. Arkivfoto: AP/Noah Berger

Når det kommer til at forhindre klimakatastrofer, har verdens ledere »fejlet fuldstændig«, og det får voldsomme konsekvenser fremover.

Sådan lyder advarslen fra FN's agentur for reduktion af katastrofer, UNDRR, som i en rapport retter en særdeles skarp kritik mod verdens lande og deres håndtering af klimaforandringerne.

»Konsekvenserne kan nu mærkes i form af mere ekstremt vejr, inklusive hedebølger, tørker, oversvømmelser, snestorme, orkaner og naturbrande,« siger UNDDR's chef Mami Mizutori i en pressemeddelelse og tilføjer, at hun er forbavset over, at verdens nationer »med åbne øjne sår frøene til vores egen undergang, på trods af videnskaben og beviser på, at vi er ved at forvandle vores eneste hjem til et ubeboeligt helvede for millioner af mennesker«.

FN har sammen med et belgisk analysecenter for katastrofer opgjort, at der siden årtusindskiftet har været 6.681 registrerede klimarelaterede katastrofer. I de foregående to årtier var der kun 3.656 sådanne katastrofer. Og selv om en del af stigningen kan skyldes bedre indrapportering, er tallet alligevel så højt, at det ikke alene kan forklares med mere information, lyder konklusionen

Over 40 pct. af de registrerede katastrofer er oversvømmelser, mens 28 pct. er orkaner og andre uvejr. Også jordskælv og tørker er på listen over de katastrofer, der er i stigning.

Katastroferne over de seneste 20 år har ført til 1,23 mio. dødsfald verden over og over 4 mia. påvirkede mennesker, lyder beskeden fra FN-agenturet.

Også håndteringen af coronapandemien får hårde ord med på vejen fra UNDDR's eksperter i katastrofehåndtering, som anbefaler de respektive regeringer at handle hurtigt for at undgå at blive taget på sengen igen, når fremtidige kriser rammer.

»Pandemien har afsløret mange mangler i katastrofehåndteringen på trods af gentagne advarsler,« lyder det i rapporten, som også peger på, at verdens fattigste betaler en højere pris for det manglende beredskab, bl.a. fordi tørker, hedebølger og oversvømmelser rammer fattige nationer og husstande relativt hårdere.

Ifølge Paris-aftalen, som blev indgået i 2015 for at bremse den globale opvarmning, er målet at holde temperaturstigningen på under 1,5 grader celsius i forhold til før industrialiseringen. Estimater har i de seneste år peget på, at vi er meget langt fra at nå det mål, og at der skal ske en hurtig reduktion af drivhusgasserne.

Allerede nu er kloden blevet omkring én grad varmere.

Hele den nye rapport fra FN kan læses her.

BRANCHENYT
Læs også