Politik

I årets amerikanske valg stemmer Demokraterne med dollarsedlen

Den amerikanske valgkamp tegner til at blive så dyr som aldrig før med en samlet regning, der kan beløbe sig til astronomiske 69 mia. kr. Særligt Demokraterne har været ekstraordinært gavmilde, og det er ikke mindst de tunge interesser i amerikansk erhvervsliv, som bidrager med store summer til bl.a. Joe Bidens kampagne.

Demokraten Joe Biden ligger foran både i meningsmålingerne og i evnen til at rejse penge til sin valgkamp. Her ses Biden i forbindelse med den forløbne uges tv-debat med præsident Donald Trump. Foto: Mike Segar/Reuters

Læs flere artikler og lyt til podcasten “Vejen til Det Hvide Hus” på:
JP.DK/VALGIUSA

Den ene kandidat er en af Republikanernes skarpeste profiler med snart 18 års anciennitet i Senatet. Den anden er en demokrat, som de færreste uden for hjemstaten ville kunne genkende på gaden, og som aldrig før har kandideret ved et valg af denne art.

Den ene kandidat har slået alle rekorder for indsamling af penge til et amerikansk senatsvalg. Den anden har problemer med at få kontanterne til at strække i valgkampens hektiske slutspurt.

Det er bare ikke, som man skulle forvente, den siddende senator, republikaneren Lindsey Graham, der vælter sig i bidrag, men derimod Jaime Harrison den demokratiske udfordrer til posten i South Carolina, der har fået jackpot.

I årets tredje kvartal, der sluttede ved udgangen af september, samlede den 44-årige Harrison uhørte 57 mio. dollars (360 mio. kr.) ind.

Det skete i form af en flodbølge af små donationer på i gennemsnit 37 dollars (233 kr.), ifølge oplysninger fra kampagnen.

Fra Hollywood til Silicon Valley og Wall Street har Bidens kampagne bejlet aggressivt til klassen af megastore bidragydere.

New York Times – om Demokraternes mange penge

Om det så er nok til at vinde valget, vil stå klart efter afstemningen den 3. november, men i en stat med lige over 5 mio. indbyggere er summen så enorm, at det er svært at forestille sig, hvordan kandidaten skal nå at bruge den inden valgdagen.

»Han har faktisk penge nu til at betale nogen for personligt at finde hver eneste mulige vælger og få dem hen på afstemningsstedet,« sagde Laurin Manning Gandy, en demokratisk aktivist, til tv-stationen NBC – kun halvt i spøg.

Den sorte Jaime Harrison vil – hvis han slår Lindsey Graham i et meget tæt kapløb – tage et mandat, som tidligere gennem årtier blev beklædt af Kongressens største fortaler for raceadskillelse, senator Strom Thurmond.

Men det er ikke kun denne historiske mulighed, der har inspireret demokraterne til at hive den store tegnebog frem: I en lang række stater halter Det Republikanske Parti, som traditionelt har været set som storkapitalens parti, langt efter Demokraterne målt på evnen til at rejse midler til valgkampen.

Det gælder også ved årets suverænt vigtigste valg i USA.

Her startede Joe Biden-kampagnen året i slæbesporet med en kandidat, der lignede alt andet end en kommende præsident, og bare 12 mio. dollars (76 mio. kr.) på kontoen i marts, da det begyndte at stå klart, at Biden ville blive nomineret. Til sammenligning disponerede Trump-kampagnen over 94 mio. dollars (592 mio. kr.) i likvider på det tidspunkt.

Siden da har Biden ikke forladt overhalingsbanen og havde ved starten af denne måned 177 mio. dollars (godt 1,1 mia. kr.) tilbage på kontoen – næsten 15 gange så meget som for syv måneder siden – mens Trump var nede på 63 mio. dollars (397 mio. kr.) til den sidste måneds anstrengelser, ifølge officielle opgørelser fra de to kampagner.

»Det er flere penge, end jeg har indsamlet i hele mit liv,« sagde Biden om de rekordstore bidrag til kampagnen i september.

Det har givet Biden-kampagnen et overlegent manøvrerum på tv og digitale medier på valgkampens opløbsstrækning: I september brugte Biden 173 mio. dollars (1,1 mia. kr.) på tv-reklamer mod Trumps 69 mio. dollars (435 mio. kr.), ifølge databasen Advertising Analytics.

Bidens pengetank

Ved udgangen af september havde Biden-kampagnen indsamlet 809 mio. dollars (5,1 mia. kr.), et rekordstort beløb.

Trump-kampagnen havde til sammenligning indsamlet 552 mio. dollars (3,5 mia. kr.).

Biden har 177 mio. dollars (1,1 mia. kr.) tilbage på kampagnekontoen i 2016 havde demokraten Hillary Clinton 60 mio. dollars (378 mio. kr.) tilbage på dette tidspunkt.

Af Bidens midler kommer 32 pct. fra små bidragydere, der har givet under 200 dollars (1.260 kr.), hos Trump bidrager disse med 49 pct. af midlerne.

Biden har i langt højere grad end Trump nydt godt af bidrag fra virksomheder og velhavende enkeltpersoner.

Kilde: Open Secrets

Alle rekorder bliver slået

Selv efter amerikanske standarder har denne valgkamp været ekstremt dyr.

Tænketanken Center for Responsive Politics, der følger finansieringen af valgkampe i USA tæt, vurderer, at årets udgave kan beløbe sig til astronomiske 11 mia. dollars (69 mia. kr.), hvis man inkluderer hele valgcyklussen, der begyndte med primærvalg i februar, og medtager valg på alle niveauer – lokalt, statsligt og nationalt.

»Det bliver et meget højere tal end i det seneste valg, og jeg tror, at det er, fordi der er mange mennesker derude, som går rigtig meget op i dette valg,« lød det på en briefing fra Ellen Weintraub, kommitteret i den føderale valgkommission, et organ, der overvåger finansieringen af valgkampe.

I 2016 blev der til sammenligning brugt 6,5 mia. dollars (41 mia. kr.) på valgkampen.

Den enorme økonomiske opbakning bag Biden og andre demokratiske kandidater kan opfattes som noget af et tveægget sværd, mener kritikere både i og uden for partiet.

Hvis man kun kigger på små bidragydere op til 200 dollars (1.260 kr.), står Trump faktisk en anelse bedre end konkurrenten, mens det er penge fra de tunge drenge fra bl.a. amerikansk erhvervsliv og showbiz, der har givet Biden den store overvægt.

»Fra Hollywood til Silicon Valley og Wall Street har Bidens kampagne bejlet aggressivt til klassen af megastore bidragydere,« skrev New York Times om Demokraternes jagt på penge til at besejre Trump.

Muligvis sikrer denne strøm af kontanter Demokraterne sejren den 3. november, men de, der har betalt gildet, vil formentlig forvente en form for forrentning af investeringen, påpeger kritikere.

Fortsat oprustning på dollarfronten

Det er f.eks. svært at forestille sig, at Demokraterne er lige så opsatte som tidligere på at reformere det uigennemskuelige amerikanske system for finansiering af valgkampe, mener Craig Holman fra Public Citizen, en ngo, der er aktiv på området:

»Hvis Demokraterne skulle vinde Senatet og Det Hvide Hus er der grund til bekymring for, at de måske ikke vil føre deres løfter ud i livet,« sagde han til NBC.

Kravet om en reform af finansieringssystemet har været fast inventar på den demokratiske venstrefløj i årevis, særligt efter en højesteretsdom i 2010 åbnede sluserne for, at virksomheder kan pløje store summer ind i valgkampe.

Men i år er det Demokraternes præsidentkandidat, som gerne koketterer med sin opvækst i minebyen Scranton, der har draget massiv nytte af denne afgørelse.

»Joe Biden siger, at det her handler om Scranton mod Park Avenue, alligevel samler han hundreder af mio. dollars ind fra typer fra Park Avenue,« sagde Tyson Brody, der har arbejdet for venstrefløjslederen Bernie Sanders, til New York Times.

Få det amerikanske valg i ørerne med podcasten ”Vejen til Det Hvide Hus”:

BRANCHENYT
Læs også