Politik

Venstre støtter formelt en rigsretssag mod Inger Støjberg – men ni politikere vil stemme imod

Venstres folketingsgruppe stilles frit, men et klart flertal vil stemme for en rigsretsag mod Inger Støjberg, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og dav. næstformand Inger Støjberg lykkedes aldrig med at få formandskabet til at fungere. Nu er Støjberg gået af som næstformand og kan imødese den første rigsret i Danmark i mere end 25 år.  Arkivfoto: Jens Dresling

Et splittet Venstre støtter officielt, at partiets tidligere udlændingeminister og næstformand, Inger Støjberg, bliver stillet for en rigsret på grund af lovbrudene i sagen om hendes tvangsadskillelser af unge par på danske asylcentre.

Det meddeler formand Jakob Ellemann-Jensen efter et både følelsesladet og »svært« gruppemøde i Venstre torsdag.

»Der hænger nogle voldsomme anklager over først og fremmest Inger Støjberg, men også over Venstre som parti,« siger Ellemann og fortsætter:

»De anklager havde jeg ønsket kunne gå væk. Jeg havde ønsket, at de kunne forsvinde på anden måde end ved en rigsret. Det kan de ikke, og derfor støtter Venstre nedsættelsen af en rigsret mod Inger Støjberg for den ulovlige instruks.«

Det er dog ikke alle V-folketingsmedlemmer, der støtter beslutningen. Ni medlemmer vil ifølge Ellemann stemme imod en rigsretssag. Se listen her.

På grund af den følsomme sag bliver folketingsgruppen bliver dog fritstillet. Det betyder, at medlemmerne kan stemme efter deres egen overbevisning, når Folketinget formelt skal vedtage det beslutningsforslag, som kommer til at udgøre anklageskriftet mod Inger Støjberg.

»Vi har brug for, at der tages hensyn til, at der er mennesker, som har været kolleger i 20 år, og derfor er der mange følelser på spil også,« siger Ellemann om fritstillingen.

Tidligere torsdag meldte Socialdemokratiets deres støtte til en rigsretssag og skabte dermed stort flertal for den historiske beslutning.

Håber på frifindelse

I sidste uge konkluderede to uvildige advokater, som Folketinget hyrede til at gennemgå Instrukskommissionens beretning, at der var grundlag for en rigsretssag, og at der var en »rimelig formodning« om en domfældelse – såfremt Instrukskommissionens gennemgang af sagen står til troende.

Ellemann håber dog på en frifindelse:

»Vi (Venstre, red.) har haft vores egne advokater til at se på sagen, og de siger, at sagen ikke er så sort-hvid, som man kan få indtryk af i Instrukskommissionens beretning. Derfor er det også min forhåbning, at sagen vil føre til en frifindelse. Det er dét, vi håber på i Venstre. Men derfor er vi stadig nødt til at have en afklaring,« siger han og tilføjer, at han håber, at Inger Støjberg bliver i partiet

Skuffet Støjberg langer ud efter Ellemann

Sagens hovedperson, Inger Støjberg, er skuffet over beslutningen og særligt over sin egen formand, siger hun efter gruppemødet.

»Den største mistillidserklæring, man kan give til en kollega i Folketinget, er at rejse en rigsretssag.«

»Jeg er lidt skuffet over, at det er min egen formand, Jakob Ellemann-Jensen, der inviterer resten af Folketinget til at rejse en rigsretssag mod mig, men sådan er det.«

»Det er også noget af det, der gør, at jeg tænker over, hvordan fremtiden kommer til at se ud,« siger Støjberg.

Ellemann sagde for nylig til Jyllands-Posten, at Venstre var klar til at støtte en rigsretssag, hvis Folketingets to uvildige advokater fandt grundlag for at rejse en sådan. Dét gjorde advokaterne, som endda tilføjede, at der var en »rimelig formodning« om domfældelse.

Støjberg overvejer nu sin fremtid i Venstre, efter hun først blev bedt om at gå af som næstformand og nu kan se frem til en rigsretssag. Hun gentager sin holdning om, at man »jo ikke dør af at komme for en rigsret,« men hun erkender samtidig, at det er en alvorlig sag.

På nuværende tidspunkt er det uvist, om den 47-årige værdikriger kan fortsætte som Venstres retsordfører. Jakob Ellemann har tidligere sagt, at ordførerskabet nok skulle sættes på pause, hvis der kom en rigsretssag, men Venstre har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet.

Alvorlig kritik fra kommission

Instrukskommissionens delberetning, som kom i december, slog fast, at instruksen fra februar 2016 om at adskille samlevere og ægtefæller på danske asylcentre, hvor den ene part var mindreårig, var »klart ulovlig«.

Det skyldtes blandt andet, at sagerne ikke blev individuelt vurderet, og fordi parrene – hvoraf flere havde små børn – ikke blev partshørt, inden de blev tvangsadskilt.

Inger Støjberg fik desuden »klare« advarsler fra sit departement om, at en ordning uden undtagelser ikke ville være lovlig, og sidenhen gav hun ifølge Instrukskommissionen »urigtige og vildledende« oplysninger om sagens forløb.

Kommissionen fandt ikke grundlag for at konkludere, at Inger Støjberg direkte havde udtalt en ordre til embedsfolkene om at iværksætte en ulovlig administration, men embedsfolkene handlede i overensstemmelse med Inger Støjbergs »udtrykte ønske« – et ønske som Inger Støjberg fastholdt på trods af flere mundtlige advarsler.

Hendes argument har hele tiden været, at hun ønskede at beskytte de såkaldte »barnebrude«, selvom der i de fleste tilfælde var tale om store teenagepiger, hvis ægtemænd kun var få år ældre, og som ifølge egne udsagn ønskede at bo sammen.

I alt blev 23 asylpar, hvor pigen var 15-17 år adskilt fra mænd i alderen 18-32 år. Flere af parrene var flygtet fra krigen i Syrien og havde små børn eller ventede barn sammen.

Hvad nu?

Selvom der nu er klart flertal for at indlede en rigsretssag, mangler der stadig en række formelle ting, før processen endeligt er på plads.

Først skal et underudvalg under Folketingets Udvalg for Forretningsordenen bekræfte beslutningen på et møde senere torsdag.

Derefter skal partierne blive enige om, hvilke anklagepunkter, Støjberg skal retsforfølges for, og endelig skal der laves et beslutningsforslag, som skal vedtages i Folketinget.

Det kommer så til at udgøre anklageskriftet mod Støjberg. Læs meget mere om Rigsretten her.

BRANCHENYT
Læs også