Serier

Regeringens reformudspil er en ringe trøst for trængte virksomheder: »Der er behov for arbejdskraft her og nu«

Trods det første reformudspil fra regeringen med tiltag direkte møntet på arbejdsmarkedet, savner erhvervslivet bud på, hvordan regeringen vil løse akut mangel på arbejdskraft.

Arbejdsmarkedet på kogepunktet
Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard holdt tirsdag formiddag pressemøde om reformudspillet: 'Danmark kan mere I' i Spejlsalen i Statsministeriet. Det er det første af en række reformudspil fra regeringen. Foto: Philip Davali.

Regeringens reformudspil løser ikke virksomhedernes akutte behov for arbejdskraft, lyder kritikken fra erhvervslivet.

Trods den ambitiøse titel »Danmark kan mere 1« gør tirsdagens udspil nemlig ikke meget for at afværge en truende overophedning på arbejdsmarkedet.

»Vi står i en situation med stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Der er virksomheder, der ikke kan åbne fuldt op, fordi de ikke kan få folk nok, og der er virksomheder, der må sige nej til ordrer, som ellers kunne have givet os vækst og velstand,« siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI).

Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil de fleste tiltag nok først træde i kraft i 2023, da udspillet i første omgang skal forhandles på plads med et flertal i Folketinget og derefter vedtages.

»Det er positivt, at man vil løfte arbejdsbuddet med 10.500 om nogle år, men det, der mangler, er, at det kommer ud i virkeligheden nu,« siger Piet Klein, adm. direktør for restaurantkæden Flammen, der er en af de arbejdsgivere, der har svært ved at skaffe nok ansatte.

Alene de fire største af Flammens i alt 16 restauranter måtte i juli takke nej til omsætning på ca. 1,1 mio. kr. på grund af mangel på arbejdskraft, fortæller han.

Med forslag om især at få nyuddannede hurtigere i arbejde og sikre pensionister en større økonomisk gevinst ved at arbejde lægger regeringen op til at øge arbejdsudbuddet med i alt omtrent 10.400 personer i 2025.

Til gengæld reducerer man udbuddet med omtrent 3.700 personer i samme tidsrum med forslag om bl.a. at give et tillæg til dagpengene, hvis man har været meget i beskæftigelse.

Godt 10.000 ekstra par hænder svarer ifølge adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad kun godt og vel til det antal personer, som regeringen har trukket ud af arbejdsmarkedet, ikke mindst med vedtagelsen af den nye ret til tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen.

»Det er positivt, at regeringen fremlægger reformplaner, der øger arbejdsudbuddet, men med 10.500 flere udligner man bare det, man selv har trukket ud ved andre reformer. Vi er i en situation, hvor der er behov for arbejdskraft her og nu,« siger han.

En reduktion i dimittendsatsen og ændringer i pensionsmodregningen slå hurtigt igennem på arbejdsudbuddet, så snart de indføres, vurderer Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Derfor er det skam, hvis man venter til 2023, vurderer han, for da kan overophedningen allerede være en realitet.

»Man må formode, at det kan virke ret hurtigt, når det er sat i værk. Man kan derfor undre sig over, at de ikke sætter noget i søen allerede i 2022,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understreger, at reformudspillet ikke vil stå alene, og at regeringen i sidste uge indledte trepartsforhandlinger med arbejdsgiverne, fagbevægelsen og kommunerne (KL) om at skaffe mere arbejdskraft.

»Vi er begyndt på drøftelser med arbejdsmarkedets parter samt KL, hvor vi ser på greb, så vi på kort sigt kan få lavet et bedre match mellem de ledige, der er, og de virksomheder, der oplever et behov, og på den måde hjælpe virksomhederne med de akutte udfordringer, de står over for,« siger han i en skriftlig kommentar til Finans.

Læs også