Politik

Ansøgninger om Arne-pension fra pensionsmodne danskere vælter ind

Næsten 30.000 danskere har søgt om lov til at gå på tidlig pension, efter at regeringen i august åbnede for ansøgninger. Dansk Industri kalder tilstrømningen stærkt bekymrende.

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye glæder sig over de mange ansøgninger om tidlig pension trods manglen på arbejdskraft. Arkivfoto: Jens Dresling.

Regeringens tilbud om tidlig pension til folk med mange år på arbejdsmarkedet har fristet tusindvis af danskere.

Således har knap 30.000 danskere indtil videre søgt om at komme på den nye ordning med pension et, to eller tre år før deres folkepensionsalder, og heraf har 22.000 af ansøgerne på nuværende tidspunkt fået godkendt deres ansøgning.

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye glæder sig over de mange ansøgninger.

»Først og fremmest er det kun fair, at folk, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har knoklet i et godt stykke over 40 år, har fået mulighed for at gå lidt tidligere på pension. Det, synes jeg, de har fortjent,« siger Mattias Tesfaye.

Han forsvarer, at regeringen sender tusindvis af danskere, som ikke behøver fejle noget, på pension før tid, samtidig med at mange både offentlige og private arbejdsgivere skriger på arbejdskraft.

Tidlig pension
Kravet for at komme på tidlig pension er, at man som 61-årig har haft mindst 42 år på arbejdsmarkedet.
  • 42 år giver pension et år før folkepensionsalderen.
  • 43 år giver pension to år før folkepensionsalderen.
  • 44 år giver pension tre år før folkepensionsalderen.

Både Venstre og Konservative, som ikke er med i den politiske aftale om Arne-pensionen, har i deres finanslovsforslag for næste år foreslået at afskaffe ordningen igen - netop med henvisning til manglen på arbejdskraft.

Også erhvervsorganisationen DI advarer om at sende tusindvis ud af arbejdsmarkedet med penge fra det offentlige i en tid med stor mangel på arbejdskraft.

»Opsigelserne fra de mange medarbejdere, der skal på tidlig pension, kommer til at ramme virksomhederne hårdt, for det bliver utroligt svært at finde andre medarbejdere til at tage over. Der er ingen tvivl om, at pensioneringen af så mange medarbejdere kommer til at koste omsætning og vækst for virksomhederne og dermed for samfundet,« siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI.

Ordningen med tidlig pension træder ifølge Steen Nielsen i kraft på det værst tænkelige tidspunkt.

»Vi har fra DI’s side hele tiden advaret mod at sende erfarne og velfungerende medarbejdere på tidlig pension. Og nu kan vi ovenikøbet konstatere, at timingen også er elendig. For ordningen indføres på et tidspunkt, hvor virksomhederne mangler medarbejdere i et omfang, som vi ikke tidligere har set,« siger han.

Mattias Tesfaye holder dog fast i den nye Arne-pension.

»Antallet, der har søgt, viser, at der er brug for ordningen. Og særligt fordi vi kan se, at vi jo rammer dem, som vi gerne ville. Nemlig for eksempel slagteriarbejderen, SOSU’en og håndværkeren. Derfor undrer det mig virkelig også, at Venstre og Konservative foreslår at afskaffe ordningen. Det, synes jeg, er en uretfærdig prioritering,« siger han.

Da ordningen blev vedtaget, forventede Finansministeriet, at omkring 22.000 danskere ville benytte sig af deres ret til at gå på tidlig pension i 2022, når ordningen træder i kraft. Man kan få 13.853 kr. om måneden.

Regeringen har endnu ikke tal for, hvor mange af de indtil videre 22.000 danskere med en godkendelse til Arne-pension der stopper til nytår. Det skyldes, at flere årgange har haft mulighed for at søge om godkendelse i denne omgang, men at ikke alle er gamle nok til at gå på pension allerede efter nytår.

Derfor er det også for tidligt at afgøre, om den store interesse for Arne-pension sprænger budgettet.

Samtidig med de mange godkendte ansøgninger har godt 26 pct. af ansøgerne fået afslag på at komme på Arne-pension.

Bl.a. flere fagforeninger har tidligere rejst kritik af, at dokumentationskravene kan blive et bureaukratisk helvede for mange, da det kan være svært at dokumentere arbejdserfaring mere end 40 år tilbage i tiden.

Mattias Tesfaye vælger at hæfte sig ved, at det store flertal af ansøgerne får deres godkendelse.

»Langt de fleste får retten – endda uden de store problemer. Men dette er en ny rettighed, og derfor følger vi situationen løbende,« siger han.

Læs også
Top job