Politik

Fagbevægelsen kræver højere dagpenge, hvis virksomhederne skal have lettere adgang til udlændinge

Hvis regeringen vil give arbejdsgiverne lettere adgang til medarbejdere uden for EU, skal højere dagpenge med i pakken, lyder det fra fagbevægelsen. Venstre kalder kravet »blodpenge«.

Lettere adgang for medarbejdere fra lande uden for EU var ikke med, da regeringen i september præsenterede sit udspil til at skaffe mere arbejdskraft. Det var højere dagpengesatser til gengæld, og højere dagpenge hører med, hvis arbejdsgiverne nu skal deres store ønske opfyldt, lyder kravet fra Metal-formand Claus Jensen.
Arkivfoto: Casper Dalhoff.

Bedre dagpengedækning til kernetropperne på arbejdsmarkedet hænger uløseligt sammen med lettere adgang for arbejdsgiverne til at hente medarbejdere fra lande uden for EU, sådan som regeringen har åbnet for.

Det mener formand for Dansk Metal Claus Jensen, der også er topforhandler for de privatansatte.

»I min verden er der ingen tvivl om, at vi ikke kan gå ind i en diskussion, der udelukkende handler om, hvor meget arbejdsgiverne skal have på udlændinge. Jeg mener helt klart, at en hævelse af dagpengesatsen i de første tre måneder også skal være en del af den diskussion,« siger Claus Jensen.

Samtidig understreger han, at lempelser kun skal gælde virksomheder, der løfter deres uddannelsesansvar og tager det antal lærlinge eller elever, som de er forpligtede til.

Når vi ønsker at sænke beløbsgrænsen til f.eks. 350.000 kr. er det ikke for arbejdsgivernes skyld, men for samfundets.

Andreas Steenberg, finansordfører hos De Radikale

Da regeringen i september kom med sit reformudspil, Danmark kan mere 1, der skulle øge arbejdsudbuddet med godt 10.000 personer, var forhøjelse af dagpengesatsen med godt 5.000 kr. i de første tre måneder for nye ledige med flere års beskæftigelse bag sig et af flere hovedelementer.

Siden er der ikke sket meget. Enhedslisten er imod den del af pakken, der handler om at beskære dagpengene til nyuddannede, og De Radikale har sammen med Venstre og Konservative krævet skattelettelser og sænkelse af den såkaldte beløbsgrænse, der giver udlændinge fra lande uden for EU arbejds- og opholdstilladelse, hvis de får en årsløn på mindst 448.000 kr. inklusive feriepenge og pension.

Ordninger for udenlandsk arbejdskraft

EU-borgere har fri bevægelighed. Det vil sige, at der umiddelbart er adgang for arbejdsgivere til at hente medarbejdere i andre EU-lande.

Derimod kan udlændinge fra lande udenfor EU kun få arbejds- og opholdstilladelse via flere forskellige særordninger.

Blandt disse ordninger er:

Beløbsordningen - ansættelse til en årsløn på mindst 448.000 kr. inklusiv feriepenge og pension giver adgang.

Positivlisterne - for såvel specialister som faglærte eksisterer der en positivliste, som giver adgang for arbejdstagere inden for en række konkrete uddannelseskategorier, hvor der er særlig mangel på arbejdskraft. For faglærte gælder, at lønnen skal svare til sædvanlige løn- og arbejdsvilkår indenfor faget, og at arbejdsgiveren skal leve op til sine uddannelsesforpligtelser mht. lærlinge/elever.

Fast track - ordningen gør det hurtigere og lettere for certificerede virksomheder at hente udenlandske medarbejdere med særlige kvalifikationer til Danmark. O rdningen giver også mulighed for, at medarbejderen kan arbejde skiftevis i Danmark og i udlandet.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard understreger, at beløbsgrænsen ikke skal sænkes, men hun er villig til at se på mere udenlandsk arbejdskraft.

Hun istemmer kravet om højere dagpenge.

»I Danmark har vi flexicurity - sikkerhedsnet og fleksibilitet. Det virker, som om arbejdsgiverne har glemt sikkerhedsnettet. Det er blevet udhulet og skal repareres, hvis vi skal blive ved med at have et fleksibelt arbejdsmarked. Derfor vil det klæde arbejdsgiverne at støtte op om kravet om højere dagpenge de første tre måneder,« siger hun.

Finansminister Nicolai Wammen henviser til finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S), der understreger, at bedre dagpengedækning var med i regeringens oprindelige udspil.

»Vi har lagt et udspil frem, som vi mener, er balanceret. Vi ønsker en bedre dækning for kernetropperne på arbejdsmarkedet, og det er bestemt ikke fremmed for os at stille krav om hverken danske løn- og arbejdsforhold eller opfyldelse af uddannelsesforpligtelser. Men de spørgsmål tager vi ved forhandlingsbordet,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Siden midten af 1990’erne er forskellen mellem at være i arbejde og på dagpenge blevet stadig større, fordi dagpengesatsen ikke fuldt ud reguleres i takt med lønningerne, og for en lang række faggrupper udgør dagpengesatsen på 19.351 kr. i dag under halvdelen af en månedsløn.

Finansordfører Troels Lund Poulsen (V) afviser, at lettere adgang til at hente medarbejdere uden for EU skal ses i sammenhæng med højere dagpenge.

»De to ting har overhovedet ingenting med hinanden at gøre, og vi vil ikke betale blodpenge til fagbevægelsen for at gøre noget godt og rigtigt for Danmark,« siger han.

Dermed dog ikke sagt, at Venstre blankt afviser at se på dagpengene, men i så fald skal en samlet aftale ifølge Troels Lund Poulsen nå op på et »betydeligt« højere arbejdsudbud end de 10.500, som der er i regeringens udspil.

Finansordfører Andreas Steenberg (R) afviser ligeledes at koble dagpenge og udenlandsk arbejdskraft.

»I min verden hænger de to ting ikke sammen. Når vi ønsker at sænke beløbsgrænsen til f.eks. 350.000 kr. er det ikke for arbejdsgivernes skyld, men for samfundets,« siger Andreas Steenberg.

Derimod er han helt enig i, at der skal findes flere lærepladser.

Politisk ordfører Karsten Hønge (SF) afviser at sænke beløbsgrænsen med »så meget som én krone«.

Til gengæld er højere dagpenge en bunden opgave, mener han.

»Jeg støtter fuldstændig kravet om højere dagpenge og har kæmpet for det i snart mange år. Men det skal vi have indfriet under alle omstændigheder,« siger han.

Hverken fagbevægelsen eller arbejdsgiverne sidder med ved forhandlingsbordet, men begge parter har stærke interesser i, hvordan en politisk aftale om udenlandsk arbejdskraft bliver udformet, og 3F-formand Per Christensen opfordrede forleden regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger med netop fagbevægelsen og arbejdsgiverne om spørgsmålet.

Læs også
Top job