Fagbevægelsen kræver højere dagpenge, hvis virksomhederne skal have lettere adgang til udlændinge
Hvis regeringen vil give arbejdsgiverne lettere adgang til medarbejdere uden for EU, skal højere dagpenge med i pakken, lyder det fra fagbevægelsen. Venstre kalder kravet »blodpenge«.
Bedre dagpengedækning til kernetropperne på arbejdsmarkedet hænger uløseligt sammen med lettere adgang for arbejdsgiverne til at hente medarbejdere fra lande uden for EU, sådan som regeringen har åbnet for.
Det mener formand for Dansk Metal Claus Jensen, der også er topforhandler for de privatansatte.
»I min verden er der ingen tvivl om, at vi ikke kan gå ind i en diskussion, der udelukkende handler om, hvor meget arbejdsgiverne skal have på udlændinge. Jeg mener helt klart, at en hævelse af dagpengesatsen i de første tre måneder også skal være en del af den diskussion,« siger Claus Jensen.
Samtidig understreger han, at lempelser kun skal gælde virksomheder, der løfter deres uddannelsesansvar og tager det antal lærlinge eller elever, som de er forpligtede til.
Når vi ønsker at sænke beløbsgrænsen til f.eks. 350.000 kr. er det ikke for arbejdsgivernes skyld, men for samfundets.
Da regeringen i september kom med sit reformudspil, Danmark kan mere 1, der skulle øge arbejdsudbuddet med godt 10.000 personer, var forhøjelse af dagpengesatsen med godt 5.000 kr. i de første tre måneder for nye ledige med flere års beskæftigelse bag sig et af flere hovedelementer.
Siden er der ikke sket meget. Enhedslisten er imod den del af pakken, der handler om at beskære dagpengene til nyuddannede, og De Radikale har sammen med Venstre og Konservative krævet skattelettelser og sænkelse af den såkaldte beløbsgrænse, der giver udlændinge fra lande uden for EU arbejds- og opholdstilladelse, hvis de får en årsløn på mindst 448.000 kr. inklusive feriepenge og pension.
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard understreger, at beløbsgrænsen ikke skal sænkes, men hun er villig til at se på mere udenlandsk arbejdskraft.
Hun istemmer kravet om højere dagpenge.
»I Danmark har vi flexicurity - sikkerhedsnet og fleksibilitet. Det virker, som om arbejdsgiverne har glemt sikkerhedsnettet. Det er blevet udhulet og skal repareres, hvis vi skal blive ved med at have et fleksibelt arbejdsmarked. Derfor vil det klæde arbejdsgiverne at støtte op om kravet om højere dagpenge de første tre måneder,« siger hun.
Finansminister Nicolai Wammen henviser til finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S), der understreger, at bedre dagpengedækning var med i regeringens oprindelige udspil.
»Vi har lagt et udspil frem, som vi mener, er balanceret. Vi ønsker en bedre dækning for kernetropperne på arbejdsmarkedet, og det er bestemt ikke fremmed for os at stille krav om hverken danske løn- og arbejdsforhold eller opfyldelse af uddannelsesforpligtelser. Men de spørgsmål tager vi ved forhandlingsbordet,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Finansordfører Troels Lund Poulsen (V) afviser, at lettere adgang til at hente medarbejdere uden for EU skal ses i sammenhæng med højere dagpenge.
»De to ting har overhovedet ingenting med hinanden at gøre, og vi vil ikke betale blodpenge til fagbevægelsen for at gøre noget godt og rigtigt for Danmark,« siger han.
Dermed dog ikke sagt, at Venstre blankt afviser at se på dagpengene, men i så fald skal en samlet aftale ifølge Troels Lund Poulsen nå op på et »betydeligt« højere arbejdsudbud end de 10.500, som der er i regeringens udspil.
Finansordfører Andreas Steenberg (R) afviser ligeledes at koble dagpenge og udenlandsk arbejdskraft.
»I min verden hænger de to ting ikke sammen. Når vi ønsker at sænke beløbsgrænsen til f.eks. 350.000 kr. er det ikke for arbejdsgivernes skyld, men for samfundets,« siger Andreas Steenberg.
Derimod er han helt enig i, at der skal findes flere lærepladser.
Politisk ordfører Karsten Hønge (SF) afviser at sænke beløbsgrænsen med »så meget som én krone«.
Til gengæld er højere dagpenge en bunden opgave, mener han.
»Jeg støtter fuldstændig kravet om højere dagpenge og har kæmpet for det i snart mange år. Men det skal vi have indfriet under alle omstændigheder,« siger han.
Hverken fagbevægelsen eller arbejdsgiverne sidder med ved forhandlingsbordet, men begge parter har stærke interesser i, hvordan en politisk aftale om udenlandsk arbejdskraft bliver udformet, og 3F-formand Per Christensen opfordrede forleden regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger med netop fagbevægelsen og arbejdsgiverne om spørgsmålet.