Politik

11.000 personer får Arne-pension i 2022, og det møder kritik fra flere organisationer

Arne-pensionen kommer til at efterlade en stor samfundsregning. Sådan lyder kritikken fra Dansk Industri, der efterlyser hurtige og effektive løsninger.

Timingen for Arne-pensionen kunne nærmest ikke være værre, lyder det fra DI. Foto: PR/Dansk Industri Bryggeriarbejderen Arne Juhl fra Fredericia lagde navn og ansigt til Arne-pensionen, som blev politisk vedtaget i 2020. Foto: Joachim Ladefoged

Beskæftigelsesministeriet har i dag meldt ud, at 11.000 danskere får tildelt retten til tidlig tilbagetrækning i 2022 - den såkaldte Arne-pension.

Det møder kritik fra erhvervsorganisationen Dansk Industri, der peger på, at erhvervslivet i forvejen har problemer med at rekruttere medarbejdere. Ifølge Steen Nielsen, der er vicedirektør og arbejdsmarkedspolitisk chef i DI, kommer Arne-pensionen til at »efterlade en stor samfundsregning«.

»Timingen for Arne-pensionen kunne nærmest ikke være værre. Ordningen indføres på et tidspunkt, hvor virksomhederne mangler medarbejdere i et omfang, vi ikke har set i mange år i stort set alle brancher og over hele landet. Det vil utvivlsomt koste omsætning og vækst for virksomhederne og dermed for samfundet,« skriver vicedirektør Steen Nielsen.

Også Dansk Erhverv kritiserer timingen på Arne-pensionen, der kommer i samme uge, som der blev fremlagt rekordlave ledighedstal i Danmark.

»Det er desværre ikke veltimet i forhold til de økonomiske konjunkturer, at et stort antal danskere nu får tildelt en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen har nået rekordhøje niveauer og virksomhederne slår historiske mange ledige stillinger op. Manglen på arbejdskraft er ekstremt høj på tværs af dansk erhvervsliv og risikoen for en egentlig overophedning må desværre siges at være meget reel i øjeblikket,« siger Tore Stramer, der er cheføkonom ved Dansk Erhverv i en kommentar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kom i sin nytårstale også ind på rekrutteringsproblematikken, og her gjorde hun rede for, at Regeringen nu er klar til at skrue på den såkaldte beløbsgrænse - den årlige minimumsløn som udenlandske arbejdere skal have for at få lov at arbejde i Danmark.

Står det til Dansk Industri, er det et godt sted at kigge hen.

»Et oplagt sted at starte er at sænke beløbsordningen fra 445.000 kr. til 360.000 kr. Og så skal vi bruge skatte- og afgiftsinstrumentet klogt til at øge danskernes incitament til at arbejde, så vi både får flere seniorer og unge mere ud på arbejdsmarkedet,« siger Steen Nielsen og afslutter:

»Selvom det heldigvis ikke er alle modtagere, som forlader arbejdsmarkedet på samme tid, forstærker Arne-pensionen naturligvis behovet for, at regeringen og Folketinget finder hurtige og effektive løsninger, som skaffer mere arbejdskraft.«

Hos den liberale tænketank Cepos hæfter man sig ved, at 300 sygeplejesker og 1000 sundhedsansatte i alt har fået tildelt Arne-pensionen.

»Man må sige, at S-regeringen forværrer krisen i sundhedssystemet, når man trækker hænder ud af sygehusene«, skriver cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos i en skriftlig kommentar.

»I diskussionen om Arne-pension skal man huske på, at kriteriet for at komme på Arne-pension ikke er nedslidning og sygdom, men antal år på arbejdsmarkedet. Og Finansministeriet har vist at der ikke er sammenhæng mellem antal år på arbejdsmarkedet og dårligt helbred. Ordningen er helt overflødig. Vi har jo i dag førtidspension og seniorpension til personer, der er syge og nedslidte,« slutter han.

Læs også
Top job