Regeringen vil give en skattefri check til familier med høje varmeregninger

Familier med høje varmeregninger kan se frem til økonomisk hjælp fra staten.

Sådan lyder det nu fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, efter en række partier gennem de seneste uger har presset på for et indgreb.

416.000 danske husstande med gasfyr skal betale flere tusinde kroner mere for varmen i år end normalt - ekstraregningen kan afhængig af gasudbyder og boligens størrelse løbe op i både 10.000, 20.000 og 30.000 kr.

Herudover har omkring 100.000 husstande på fjernvarmenet fået varslet, at deres varmeregning vil stige med mere end 20 pct. - for nogles vedkommende lyder varslet på både 100 og 200 pct.

En lang række af disse husstande vil nu få økonomisk hjælp fra staten, er meldingen fra Dan Jørgensen:

»Vi foreslår, at vi laver en varmecheck til de danskere, som er hårdest ramt - det vil konkret sige folk, der har individuelt gasfyr eller bor i fjernvarmeområder, hvor fjernvarmeforsyningen primært bygger på gas,« siger Dan Jørgensen til Jyllands-Posten.

Ifølge ministeren er der tale om »cirka 400.000 mennesker i den første kategori og cirka 40.000 mennesker i den anden kategori«.

»Vi foreslår en skattefri check som en hjælp til at komme igennem en svær tid«, lyder det fra Dan Jørgensen.

Check på flere tusinde kroner

Ministeren har indkaldt alle folketingets partier til et møde om energipriserne torsdag morgen kl. 7.30, hvor den skattefri check vil være på forhandlingsbordet.

Udspillet fra regeringen er, at mange, men ikke alle familier i gasopvarmede boliger skal have tilsendt checken.

»Vi synes ikke, at den skal gives til folk med meget høje indkomster. Derfor foreslår vi, at vi bliver enige om at finde et niveau, hvorunder den kan udbetales, så folk med millionindtægter ikke kan få den,« siger Dan Jørgensen.

De familier, som vil blive berettiget til checken, skal ikke først søge om den, understreger ministeren:

»Hvis man er under den indkomstgrænse, som vi bliver enige om, skal man automatisk modtage checken. Det skal ikke være sådan, at man først skal ind og have bøvl med at søge om den. Det er dels for at gøre det så nemt som muligt, og dels fordi vi ved, at hvis man skal ansøge, er der fare for, at det rammer socialt skævt. Der vil være folk, som ikke har overskud til at få søgt de penge,« siger han.

Hvor skal indtægtsgrænsen gå?

»Det skal vi diskutere med Folketingets partier. Vi har ikke en meget fasttømret grænse, men det er klart, at det ikke kun er pensionister eller kontanthjælpsmodtagere, der skal kunne få checken. Det er tiltænkt, at det skal være mere almindelige familier, men omvendt er det også klart, at har man en meget høj indtægt, har man måske ikke behov for den check.«

Hvor stor skal checken være?

»Det skal vi også diskutere med partierne, men det er klart, at det skal være en check, som kan mærkes. Checken skal kunne gøre en forskel for den enkelte familie.«

Så vi taler flere tusinde kroner pr. familie?

»Jeg vil meget nødigt sætte tal på, men ja, det er det.«

Ingen skal fryse

Ifølge ministeren vil der være tale om »en engangscheck« til de familier, der er ramt af de stigende gaspriser.

»Vi regner med, at priserne vil gå ned igen i løbet af foråret,« siger ministeren som erkender, at en økonomisk støtte til familier i gasopvarmede boliger står noget i kontrast til regeringens normale klimapolitik.

Regeringen og partierne bag den seneste klimaaftale dedikerede således milliarder af kroner til en udfasning af olie- og gasfyr samt udrulning af fjernvarme og varmepumper.

»Det er ikke en særlig god situation, at vi fra det offentliges side skal ind og støtte en opvarmningstype, som vi egentlig er i gang med at få udfaset i Danmark. Men vi har vurderet, at de sociale hensyn er så store, at vi bliver nødt til at handle,« siger ministeren.

Mange gaskunder har i mange år haft ret billig varme. Hvorfor skal staten så hjælpe med at betale, når varmeregningen nu stiger?

»Fordi det er en helt speciel situation. Det er bestemt ikke noget, som vi normalt gør, og det er heller ikke en beslutning, som vi ville have truffet, hvis der var tale om almindelig fluktuation af priserne. Men der er en grund til, at vi har haft krisemøder i EU om det her, og at det fylder så meget på dagsordenen. Det er en helt unik og ekstrem alvorlig situation,« siger han.

»Vi frygter, at der er folk, som simpelthen ikke har råd til at varme deres bolig op. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man skal sidde og fryse i Danmark. Det vil vi ikke se på uden at handle,« siger han, der håber, at sagen kan hastebehandles i Folketinget, så den skattefri check snart kan udsendes.

Først skal regeringen dog kunne samle et flertal i Folketinget.

»Uanset hvordan vi gør, kræver det flertal, for der skal findes penge til finansieringen,« siger Dan Jørgensen.

Afviser at sænke afgifterne

Meldingen fra ministeren kommer efter nogle uger, hvor særligt regeringens to støttepartier SF og Enhedslisten samt flere oppositionspartier har presset på for at give en hjælpende hånd til familier, der oplever stigende varmepriser.

Hvordan hjælpen skal gives, har der dog været forskellige bud på.

SF, Enhedslisten og De Konservative har talt varmt for at målrette hjælpen de familier, hvor de stigende priser strammer mest på pengepungen - herunder pensionister og enlige forsørgere.

Venstres udgangspunkt har derimod været at sætte turbo på en generel sænkning af elafgifterne - en manøvre, som vil give en besparelse til alle familier. Både de familier, der er ramt af de markant stigende energipriser, og de familier, som ikke er.

Med finanslovsaftalen for 2022 blev der afsat 100 mio. kr., som landets kommuner kan søge for at få dækket direkte merudgifter til personligt tillæg til pensionister og enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere, der er ramt af de stigende varmepriser. Dette beløb har Venstre desuden ønsket hævet 50 mio. kr.

Dan Jørgensen afviser en generel sænkning af afgifterne i den nuværende situation som foreslået af Venstre:

»Det vil ikke være særligt høje beløb, som man vil give til den enkelte familie, og for de familier, som for alvor har brug for hjælp, vil det forslå som en skrædder i helvede,« siger han.

Staten sparer penge

Flere partier har den seneste tid peget på, hvor pengene til en varmehjælp kan komme fra.

For mens mange danske familier i denne tid modtager ekstra høje varmeregninger, sparer staten penge i den nuværende situation.

Når energipriserne stiger, skal staten nemlig betale mindre i støtte til produktion af vedvarende energi og biogas. Ifølge et folketingssvar fra november 2021 forventer Finansministeriet, at der kan spares godt 2,5 mia. kr. på den konto i år.

Herudover er forventningen, at momsindtægterne fra brændsler og elektricitet også vil lune i statskassen, mens afgifterne fra de selvsamme varer vil trække den anden vej, da afgifterne er udformet som stykafgifter - dvs. kr. pr. kWh eller kr. pr. GJ - og ikke værdiafgifter:

»Højere markedspriser for afgiftsomfattede varer som brændsler og elektricitet må isoleret set forventes at medføre et mindre forbrug af disse varer. Et lavere forbrug af de afgiftsomfattede varer vil derfor reducere afgiftsprovenuet,« står der i et svar fra Skatteministeriet dateret 19. januar.

»Momsindtægterne ved højere markedspriser vil dog stige fra de omfattede varer. Denne stigning vil imidlertid omtrent blive neutraliseret af et mindreforbrug af andre momsbelagte varer,« står der i svaret fra Skatteministeriet, hvor det også fremgår, at »regeringen ser med alvor på udviklingen i energipriserne«.