Politik

EU forbereder fælles svar på russisk lukning af gas

Rusland leverer ikke længere gas til Polen og Bulgarien. EU står sammen og vil koordinere reaktion, lyder det.

Artiklens øverste billede
Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil EU forberede et fælles svar på russisk lukning af gas. Arkivfoto: Reuters

EU vil komme med en koordineret reaktion på Ruslands udmelding om, at der lukkes for gasleverancerne til EU-landene Polen og Bulgarien.

Det skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Twitter.

Ifølge kommissionsformanden er den russiske udmelding endnu et forsøg på afpresning ved brug af gas. Rusland er en stor leverandør af naturgas til EU.

- Vi er forberedte på dette scenarie. Vi er ved at planlægge vores koordinerede EU-svar, skriver von der Leyen i sit tweet.

Hun skriver også, at europæere kan være trygge ved, at EU står sammen og i solidaritet med de berørte medlemslande.

Det russiske gasselskab Gazprom, der står for at levere den russiske gas til EU, har onsdag bekræftet, at det har stoppet leverancerne til Polen og Bulgarien.

Gazprom siger, at forsyningerne først vil blive genoptaget, når de to EU-lande indvilger i kravet om at betale for gassen i rubler. Det skriver Reuters.

Samtidig advarer det russiske gasselskab andre EU-lande mod at dele deres russiske gas med Polen og Bulgarien.

For så vil de samme lande ”få reduceret deres mængder (af russisk gas, red.) med den samme mængde”, som de leverer til de to lande, siger selskabet ifølge nyhedsbureauet Tass.

Hvis Rusland ender med at lukke for gassen til alle EU-lande, kan det få stor betydning for erhvervslivet. Det siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

- Russerne har foreløbig kun lukket delvist for gassen til Europa.

- Hvis de lukker fuldstændig, står virksomhederne i dele af Europa i en meget alvorlig situation. Det vil betyde, at produktionen skal lukkes midlertidig, siger Troels Ranis i en kommentar.

Rusland leverer cirka 55 procent af Polens forbrug af gas. For Bulgarien er det i nærheden af 90 procent.

Begge lande har gaslagre, så deres virksomheder og husholdninger bliver ikke ramt med øjeblikkelig virkning.

Men de øvrige EU-lande følger nervøst med i, hvad der sker. Blandt andet i Tyskland og Italien, der i en årrække har gjort sig meget afhængige af russisk gas.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.