Politik

Politisk flertal giver kæmperabat til store CO2-udledere i historisk klimaaftale

Danmark går foran med en national CO2-afgift, der sender klimaregningen videre til forurenerne. Dog slipper Aalborg Portland og andre store udledere betydeligt billigere end mange andre virksomheder.

Artiklens øverste billede
Aalborg Portlands direktør Michael Lundgaard Thomsen kan ånde lettet op. Trods massiv kritik af regeringens udspil om en kæmpe klimarabat til den nordjyske cementvirksomhed er et flertal nu blevet enigt om en model, der fastholder rabatten. Foto: Aalborg Portland

Danmark indfører nu den mest ambitiøse CO2-afgift i verden. Det står klart, efter at regeringen er blevet enig med SF, De Radikale, Konservative og Venstre om en grøn skattereform.

»Vi har taget mange store skridt i retning af Danmarks ambitiøse klimamålsætning, men dagens aftale er det største skridt af dem alle,« udtaler finansminister Nicolai Wammen i en pressemeddelelse.

Ideen med den kommende CO2-afgift er, at de danske virksomheder skal betale for at udlede klimaskadelige drivhusgasser. Alligevel har partierne bag aftalen besluttet at give en trecifret millionrabat til Danmarks største CO2-udleder, cementfabrikken Aalborg Portland. Det fremgår af den aftale, som er blevet offentliggjort fredag kl. 12.00.

Ligesom andre virksomheder inden for såkaldte mineralogiske processer slipper Aalborg Portland nemlig med en afgift på 125 kr. per ton CO2 ud over EU’s kvotepris. Andre virksomheder under EU’s kvotesystem skal betale 375 kr. per udledt ton. For Aalborg Portland resulterer det i en årlig rabat på over 100 mio. kr., når afgiften er fuldt indfaset i 2030.

Rabatten er blevet hårdt kritiseret af klimaeksperter og topøkonomer. De påpeger, at rabatten gør det dyrere at omstille det danske samfund, og at regningen ender hos andre virksomheder og de danske forbrugere.

Når politikerne alligevel holder fast, er det, fordi de frygter, at en høj national afgift kan blive dødsstødet for de mineralogiske virksomheder, der af forskellige tekniske årsager har vanskeligt ved at omstille sig.

Undervejs i forhandlingerne valgte Enhedslisten at springe fra, fordi partiet ikke kunne leve med den kæmpemæssige klimarabat til de største forurenere.

»Det er uretfærdigt og kulsort, at Danmarks største forurenere slipper billigere end alle andre. Det eneste retfærdige er, at dem, som forurener mest, betaler fuldt og helt for deres udledning. De giganter, som har tjent milliarder på at svine vores klode til, skal samle regningen op og betale som alle andre,« udtaler Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, i en pressemeddelelse.

Oprindeligt var det planen, at regeringen ville indføre en ensartet CO2-afgift for alle virksomheder. Den plan har man opgivet, og der indføres nu tre forskellige CO2-afgifter for forskellige grupper af virksomheder.

Alle virksomheder, der ikke er underlagt EU’s kvotesystem, skal betale 750 kr. per ton udledt CO2. Virksomheder under kvotesystemet skal i udgangspunktet betale 375 kr. per ton CO2 ud over kvoteprisen på 750 kr. Det gælder dog ikke de mineralogiske virksomheder, der slipper med 125 kr. oveni kvoteprisen på 750 kr.

For alle tre grupper indføres CO2-afgiften på et lavere niveau i 2025 og hæves gradvist frem til 2030.

Regeringen lagde i sit udspil op til, at de mineralogiske virksomheder skulle slippe med 100 kr. per ton CO2. Det beløb er blevet til 125 kr. i løbet af forhandlingerne.

Samtidig indebærer aftalen, at afgiftsniveauerne skal genbesøges i 2023, 2026 og 2028. Det kan give politikerne mulighed for at justere, hvis det viser sig, at rabatten bliver en sovepude for Aalborg Portland og andre store virksomheder. Det er dog uklart, hvor skidt det skal stå til, før man justerer satserne.

Selv om der herhjemme er stor uenighed om rabatten til de største udledere, vil fredagens grønne skattereform bringe Danmark helt i front på den internationale klimascene. Flere eksperter peger således på, at det er den mest ambitiøse nationale CO2-afgift i verden.

Finansminister Nicolai Wammen håber, at andre lande vil følge trop.

»Aftalen er god for sammenhængskraften i vores samfund – og for den grønne omstilling i særdeleshed. Vi tror, det kan inspirere ude i verden, så andre lande ønsker at gøre som os,« siger Nicolai Wammen.

Samtidig med, at der indføres en CO2-afgift, får virksomhederne en række skatte- og afgiftslempelser. Det gælder bl.a. den almindelige elafgift, der lempes med 7,5 øre per kilowatttime (kWh) i 2030, svarende til en varig skattelempelse på 525 mio. kr.

Derudover annulleres den midlertidige energiafgiftsforhøjelse, som blev aftalt med Energiaftale 2018. Det udgør en afgiftslempelse på 1.250 mio. kr. i 2023 faldende til 225 mio. kr. i 2027.

Den del af aftalen bliver skamrost af interesseorganisationen Dansk Erhverv, der har været bekmret for, at CO2-afgiften ville forringe de danske virksomheders konkurrenceevne.

»Det har hele tiden været afgørende for Dansk Erhverv, at en grøn skattereform ikke skal gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark. Virksomhedernes innovationskraft er forudsætningen for en grøn fremtid. Med denne aftale kan der gennemføres en markedsdrevet grøn omstilling, samtidig med vi udvikler et rigt velfærdssamfund,« siger Brian Mikkelsen, adm. dir. i Dansk Erhverv.

DI, som bl.a. repræsenterer Aalborg Portland, roser regeringen for at indgå en bred politisk aftale. Men DI-direktør Lars Sandahl så helst, at de store industrivirksomheder, som i forvejen er underlagt EU’s kvotesystem, blev fritaget for den danske CO2-afgift.

»Vi havde håbet på en aftale med mindre dobbeltskat. Aftalen kan svække nogle virksomheders konkurrencevilkår så alvorligt, at det bliver i andre lande og af andre virksomheder, varerne bliver produceret,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Den grønne skattereform skal reducere Danmarks udledning af CO2 med yderligere 4,3 mio. ton frem mod 2030. Skattereformen er dermed det største enkeltstående bidrag til Danmarks klimamål i 2030.

Fredagens grønne skattereform omfatter ikke aftaler vedrørende vejtransport og landbrug. Disse sektorer vil politikerne tage stilling til, efter at ekspertgruppen for en grøn skattereform har fremlagt sin anden delrapport i løbet af efteråret 2022.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.