Regeringen trak pludselig historisk dyrt retsopgør ud af konsulentregnestykke: »Det er noget talfifleri«

Regeringens milliardstore forbrug af bistand fra særligt udenlandske advokater i forbindelse med udbyttesagen har tidligere givet anledning til kritik.

Men fremadrettet vil Skatteministeriets udgifter til juridisk bistand i forbindelse med udbyttesagen blive frasorteret i den årlige opgørelse over statens konsulentforbrug. Det oplyser finansminister Nicolai Wammen i et folketingssvar.

»Forbruget har karakter af udgifter afgrænset til et helt særligt og enkeltstående sagskompleks, hvor der arbejdes på at få de formodede svigbeløb tilbage i statskassen.«

Han tilføjer, at regeringen »ikke finder det hensigtsmæssigt at forudsætte besparelser på denne sag, idet der er tale om et helt særligt sagskompleks.«

For tre uger siden kunne en ny opgørelse afsløre, at statens udgifter til konsulenter er steget med flere hundrede millioner kroner trods regeringens lovning om massive besparelser.

Regeringen påstår modsat at have sparet 946 mio. kr. på konsulentydelser i 2021 – hvis man altså fratrækker det coronarelaterede konsulentforbrug på 301 mio. kr. samt Skatteministeriets forbrug af juridisk bistand på 518 mio. kr. i forbindelse med udbyttesagen.

Men den handling giver ingen mening, mener Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

»Vi er allesammen villige til at sige, at coronakrisen var noget særligt. Det særlige ved udgifterne til advokater ved Skats retssager er, at de faktisk var kendte, dengang man postulerede konsulentbesparelserne. Derfor giver det ingen mening at tage dem ud nu,« siger Per Nikolaj Bukh.

»Der er også advokatudgifter til andre retssager, hvor man kunne tænkes at vinde. Dem piller man jo heller ikke ud,« siger han til Finans.

Tilbage i foråret 2019 estimerede den daværende V-regering, at udenlandske advokater kunne koste staten 2,4 mia. kr. i sagen om udbyttesvindel. Hidtil har udgifterne da også været medregnet i opgørelsen over statens brug af konsulenter.

Regeringen er før blevet kritiseret af flere juraprofessorer for at bruge milliarder af skattekroner på civile sager i udbyttesagen, når bagmandspolitiet allerede er i gang med en strafferetlig efterforskning.

Også Lars Bo Langsted, professor emeritus ved Aalborg Universitet, ser kritisk på, at man ikke længere medregner sagsomkostningerne fra udbyttesagen i den samlede opgørelse.

»Det eneste sikre i sagen er udgifterne til inden- og udenlandske advokater, og så kan man håbe, at der også kommer indtægter – og nogle skal der jo nok komme –men at tro, at man kan få både omkostningerne og det oprindelige tab dækket, er udtryk for i bedste fald jubeloptimisme,« siger Lars Bo Langsted.

»Når man ikke ønsker at medregne konsulentudgifterne, skyldes det naturligvis, at det er en på forhånd tabt sag,« skriver han i en e-mail til Finans.

Venstre: »Det er noget talfifleri«

Professor Per Nikolaj Bukh sammenligner regeringens regnestykke med at holde udgifter til rådgivende ingeniører og konsulenter uden for prisen på at anlægge en motorvej, fordi motorvejen vil give gevinst på sigt.

»Den slags argumenter bruger man normalt ikke. Man vidste, hvor store advokatomkostninger der ville komme i sagen,« siger han og tilføjer, at man skal finde finansiering, hvis regeringen skal bruge nogle penge ét sted.

»Hvis man fra politisk side vil afholde nogle ekstraudgifter på et område, skal den besparelse findes inden for det samme år. Det var det, der var løftet.«

Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører i Venstre, kalder regeringens forklaring »talfifleri«.

»Der bliver brugt flere penge på konsulenter end det billede, regeringen forsøger at tegne. Det er noget talfifleri, hvor de prøver at skjule, at der fortsat er mange udgifter til konsulenter.«

Han er dog enig i, at der skal bruges penge på udbyttesagen for at forfølge kravene og få flest mulige penge retur til skatteborgerne.

»De penge, man bruger på konsulenter der, kan vi altså ikke bruge til at købe hjemmehjælp for,« siger han og tilføjer:

»Det er indkøb af konsulenter. Det kan være rigtig kloge penge, der bliver anvendt. Men det er stadig en udgift, når den bliver afholdt.«

Finans har henvendt sig til Finansministeriet for at få et svar på kritikken, men ministeriet har ikke ønsket at kommentere yderligere. Men i et svar til Folketinget skriver Nicolai Wammen, at staten er afhængig af bistand fra særligt udenlandske advokater til at føre de civile søgsmål i udlandet.

»Det er ambitionen, at flest mulige af de formodede svigbeløb kommer tilbage i statskassen og dermed tilfalder de danske skatteydere,« skriver ministeren.