Ny finanslov forringer pension til nedslidte danskere

Det skulle blive lettere at komme på seniorpension, hvis man var nedslidt.

Men det bliver ikke til noget alligevel, hvis det står til regeringen.

I dag er reglerne sådan, at man har ret til seniorpension, hvis man er så nedslidt, at man højest kan arbejde 15 timer.

Det skulle egentlig hæves til 18 timer, så folk, der kan arbejde 16, 17 eller 18 timer om ugen, også kan komme på ordningen. Flere nedslidte skulle altså kunne få seniorpension.

Udvidelsen skulle være trådt i kraft næste år.

Men den lempelse vil SVM-regeringen nu aflyse.

»Reglerne fastholdes derved, som de er i dag,« står der i finanslovsudspillet, som præsenteres i morgen, men som Jyllands-Posten allerede nu har læst.

Annulleringen giver en besparelse på de offentlige finanser på ca. 500 mio. kr.

Forslaget vil altså betyde, at folk, som har en arbejdsevne på 16, 17 eller 18 timer, alligevel ikke kan få seniorpension næste år. Det vil ifølge et svar til Folketinget øge arbejdsudbuddet med 1.000 fuldtidspersoner i 2030.

At seniorpensionen skulle udvides, blev besluttet helt tilbage i 2020, da S-regeringen lavede en politisk aftale om den såkaldte Arne-pension sammen med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

Det var DF, der dengang krævede, at arbejdsevnekravet blev hævet fra 15 til 18 timer, så flere nedslidte kunne komme på seniorpension. Til gengæld leverede partiet de afgørende stemmer til at gennemføre S-formand Mette Frederiksens prestigeprojekt, en ret til tidlig folkepension for dem, der har været længe på arbejdsmarkedet.

Groft løftebrud

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, kalder det »en skandale«, at SVM-regeringen nu vil annullere det, der blev aftalt.

»For mig at se er seniorpensionen en kronjuvel på arbejdsmarkedet, der sikrer, at de, der reelt er nedslidte og får en lægeerklæring på nedsat arbejdsevne, selvfølgelig også skal kunne trække sig ud af arbejdsmarkedet i tide og få et værdigt otium. At Socialdemokratiet tilsyneladende løber fra det er på alle måder ufatteligt,« siger han.

Også Enhedslisten er rasende.

»Finansloven får uligheden til at slå endnu dybere revner ned igennem vores samfund. Det er uretfærdigt. Kortsigtet. Og groft løftebrud,« skriver arbejdsmarkedsordfører Victoria Velasquez (EL).

Forskel på ordninger

Seniorpensionen skal man visiteres til af en særlig enhed, som skal vurdere ens arbejdsevne. Vurderes det, at man er så nedslidt, at man højest kan arbejde 15 timer om ugen, kan man trække sig tilbage seks år før pensionsalderen. Beløbet, man kan få, er op mod 19.700 kr. om måneden.

Arne-pensionen, også kaldet retten til tidlig folkepension, er ikke en visitationsordning, men en rettighed. Det betyder, at hvis det kan dokumenteres, at man har arbejdet 42, 43 eller 44 år, så kan man trække sig 1, 2 eller 3 år tidligere tilbage. Uanset om man er nedslidt eller ej. Ydelsen er lavere end seniorpensionen, nemlig højest 14.000 kr. om måneden.

SVM-regeringen lagde i sit grundlag op til at afskaffe seniorpensionen helt og i stedet åbne for, at nedslidte kunne visiteres til Arne-pensionen, som samtidig skulle hæves med 1.000 kr. om måneden.

Regeringen kaldte det for ”Arne plus”, selvom der ifølge eksperter reelt var tale om en forringelse af seniorpensionen, som både giver en højere ydelse og mulighed for at trække sig tidligere tilbage.

Den plan blev imidlertid parkeret efter store protester - bl.a. fra fagbevægelsen. Nu vil regeringen i stedet forhandle en trepartsaftale med lønmodtagere og arbejdsgivere om at justere reglerne for tilbagetrækning.

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vist, at 56-57 pct. af dem, der modtager seniorpension i høj grad føler sig nedslidte. Det gælder kun for 15-21 pct. af dem, der er på Arne-pension.

Beskæftigelsesordfører Jens Joel (S) skriver på det sociale medie X, tidligere Twitter, at han ikke mener, der er tale om en forringelse af ordningen, fordi forbedringen ikke var trådt i kraft endnu:

»Der er intet der forringes. Seniorpensionen fortsætter præcis, som den er i dag.«