Folk bag IC4-aftale skålede i champagne og lovede "Ferrari-tog til alle"
Da IC4-kontrakten blev indgået, var der fest og højt humør. Ingen havde forudset den lurende skandale.
Der blev skålet i fransk champagne, da IC4-kontrakten blev underskrevet med Ansaldobreda mandag d. 11. december 2000.
»Ferrari-tog til alle,« lød det i Jyllands-Posten dagen efter, og køreplanen var "gode tog til alle".
Sådan gik det, som de fleste danskere ved, ikke.
IC4 blev i stedet en langstrakt, problem-stinkende affære, som indtil videre har kostet det danske samfund 6,2 mia. kr. Blot 32 af de oprindeligt 84 bestilte togsæt kører i dag.
Men det var ikke til at vide dengang, siger flere daværende trafikordførere, som Finans Live fredag har talt med, i lyset af den uvildige schweiziske undersøgelse fra konsulentfirmaet Prose, som konstaterer, at IC4 fortsat kan bruges.
»Vi var nede og se togene. Det så fint og fornemt ud, stemningen var god, og der var kontrollører fra DSB, der gik rundt og tjekkede, at tingene så ud, som de skulle. Norge var også med, de skulle bare have en anden indretning til deres tog. Der var bred enighed om, at det så godt ud,« siger daværende trafikpolitisk ordfører for Socialdemokraterne, Poul Andersen.
Hans modpart, Svend Heiselberg, daværende trafikpolitisk ordfører for Venstre, er helt enig.
Hele udvalget var nede og kigge på det dengang, og alle syntes, at det så fint ud.Svend Heiselberg, tidl. trafikordfører, Venstre
»Hele udvalget var nede og kigge på det dengang, og alle syntes, at det så fint ud. Vi var inde og sidde i toget, og de fortalte os om, hvordan det hele var. Vi havde jo ikke teknisk forstand på togene og havde intet negativt at sige om det,« siger Svend Heiselberg.
Dengang kunne danskerne håbefuldt læse, hvordan de nye tog var tegnet og udformet af Ferrari-designerfirmaet, Pininfarina. Nu skulle DSB endelig skrotte de mange røde vogne, "kreaturvognene", som de blev kaldt. Målet var kortere rejsetider og faste minuttal.
Daværende administrerende direktør i DSB, Henrik Hassenkam, fastslog over for Jyllands-Posten, at DSB denne gang valgte en "sikker, velkendt og afprøvet teknologi, fordi DSB ikke ønsker at være prøveklud for ny teknik med risiko for nogle af de børnesygdomme, der tidligere har ramt togselskabet med en stribe problemer."
Nu, 14 år senere, har bagklogskaben fået fuldt blus på. Prose har afleveret sin rapport. I 2019, 19 år efter togene blev bestilt, kan 74 togsæt være i drift, fastslår Prose. De resterende togsæt er opgivet.
»Det har slået hele programmet med gode tog til alle fuldstændig i stykker,« siger Poul Andersen og fortsætter: »Det blev dårlige tog til alle, må man sige.«
Daværende trafikminister, Jacob Buksti, har ikke ønsket at medvirke i denne historie.
