Fortsæt til indhold

Håndværkerfradrag skal skabe job i yderområder

Et comeback til BoligJob-ordningen kan hjælpe områder, som opsvinget er gået uden om, vurderer brancheorganisationer.

Politik

Flere job og flere lærerpladser i de områder som ellers har svært ved at få del i opsvinget.

Det er forventningen hos Håndværksrådet, Dansk Byggeri og Danske Malermestre efter blå bloks valgsejr.

Organisationerne forventer, at Lars Løkke Rasmussen (V) som den forventede nye statsminister vil leve op til sit valgkampløfte om at genindføre den BoligJob-ordning - populært kaldet håndværkerfradrag, som den afgående regering afskaffede med udgangen af 2014.

Hos Håndværksrådet ønsker man dog ikke at sætte tal på, hvor mange nye job ordningen kan kaste af sig.

»Men vi ser et spirende opsving først og fremmest i og omkring de store byer. Når BoligJob-ordningen genindføres kan den skabe nogle job og lærerpladser i de yderområder, der ellers har svært ved at blive en del i opsvinget,« lyder det fra afdelingschef Frank Korsholm.

Han mener derfor, at de små og mellemstore virksomheder uanset politiske præferencer kan glæde sig over, at håndværkerfradraget med stor sandsynlighed er på vej tilbage.

»Danmark har hårdt brug for de job og lærepladser, der kan følge med,« siger Frank Korsholm.

Han mener, at ordningen har holdt hånden under både job og lærepladser i byggevirksomhederne. Også selv om der fra forbrugerside har været rejst kritik af, at det har været særdeles svært at få fat i en håndværker, og at det udførte arbejde ikke levede op til forventningerne.

»Det er nu nok næppe den generelle opfattelse, og hvis håndværkerfradraget indføres igen, bør det være muligt at få fat i en håndværker. Der er stadige ledige håndværkere,« siger Frank Korsholm.

Stort set samme holdning har man hos Danske Malermestre.

»Vi har kunnet dokumentere, at det manglende fradrag især kostede ordrer fra de private kunder hos 2 af 3 malerfirmaer. Derfor ser vi frem til at få fradraget tilbage,« siger Ole Draborg, der er direktør hos Danske Malermestre.

Han tiføjer, at det er vigtigt at forbedre vilkårene for de små og mellemstore virksomheder.

»Det koster arbejdspladser, uddannelse og vækst, når det er svært at drive virksomhed,« siger direktøren.

Hos Dansk Byggeri vurderer man, at der ligger i alt cirka 5.000 job i BoligJob-ordningen samt yderligere 400 lærepladser. Heri er ikke kun regnet med nye arbejdspladser hos håndværkerfirmaer, mens også afledte job på eksempelvis en vinduesfabrik.

»Derfor glæder vi os meget til at få BoligJob-ordningen tilbage. I den nuværende situation har den stor betydning for rigtig mange små og mellemstore byggevirksomheder over hele landet. Det gælder ikke mindst i yderområderne,« siger Lars Storr-Hansen, der er administrerende direktør i Dansk Byggeri.

Brancheorganisationen har beregnet, at cirka hver niende dansker har udnyttet ordningen.

Det betragter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) dog ikke som entydigt positivt. Erhvervsrådet slår nemlig i en analyse fast, at håndværkerfradraget først og fremmest er blevet udnyttet af de danskere, der i forvejen har mest.

AE henviser bl.a. til, at børnefamilierne ikke har udnyttet håndværkerfradrag i højere grad end familier uden børn.

Artiklens emner
Dansk Byggeri
Håndværksrådet