Lykke Friis: Dramaet er først lige begyndt i Grækenland
Det bliver et kapløb mod tiden at finde en aftale, som både Grækenland og de øvrige eurolande kan gå ind for. For inden længe skal Grækenlands næste store afdrag falde.
Selvom de fleste nok vil mene, at der har været lige lovligt meget spænding og drama i og omkring Grækenland de seneste dage, uger og endda måneder, så er det langt fra overstået endnu.
»Vi må desværre væbne os med tålmodighed. Dramaet er først lige begyndt. Problemet er, at det er svært at se, hvordan der skal komme en aftale ud af grækernes insisteren på, at de skal have en anden aftale, og så den stemning der er blandt de øvrige eurolande,« siger Lykke Friis, der er prorektor på København Universitet, ph.d. i statskundskab og ekspert i europapolitik.
Efter grækerne i går stemte nej til kreditorernes krav om reformer og besparelser talte landets premierminister Alexis Tsipras om, at Grækenland skal have en gældsnedsættelse.
»Det vil man under igen omstændigheder acceptere fra tysk side. Det kan godt komme længere nede ad vejen, efter Grækenland har gennemført reformer, men ikke på nuværende tidspunkt. Her er det vigtigt ikke kun at fokusere på Tyskland. De central- og østeuropæiske lande har meldt meget kart ud, at de ikke kan forstå, hvorfor grækerne skal belønnes,« siger Lykke Friis.
På den anden side står den græske regering, der med et klart flertal til nej-siden i søndagens folkeafstemning nu har fået den græske befolknings opbakning til, at reformkravene fra Den Internationale Valutafond, IMF, Den Europæiske Centralbank, ECB, og eurolandene er for hårde.
»Selvom EU altid har været mester i at finde kompromiser og danse på afgrundens rand uden at ryge i afgrunden, er det svært at se en løsning lige nu. Det afhænger uhyggeligt meget af grækerne. Hvis de melder noget ud, som omfattes som en ren provokation, så tror jeg, man skal indstille sig på et forløb, hvor de græske banker løber tør for penge, og grækerne de facto vil falde ud af euroen,« siger Lykke Friis.
Grækerne har nemlig ikke tid til at gå i gang med den helt store forhandlingsrunde med de øvrige eurolande. Landets deadline er 20. juli, hvor Grækenland skal betale to regninger til ECB til en samlet værdi af mere end 26 mia. kr.
En anden ting, som presser grækerne tidsmæssigt, er, at en evt. ny låneaftale skal til afstemning i det tyske parlament – som er gået på sommerferie - to gange, før den kan vedtages.
Når man ser på mødekalenderne hos de europæiske statsledere er det tydeligt, at tiden er knap.
Mandag er de græske partier samlet hos Grækenlands præsident Prokopis Pavlopoulos til krisemøde. Og mandag aften mødes den franske præsident François Hollande og Tysklands kansler Angela Merkel forud for et hastindkaldt krisetopmøde mellem de 19 eurolandes ledere tirsdag.
»Lige nu afhænger det fuldstændig af, hvad grækerne vil. Som det blev meldt ud fra flere allerede i går, så ligger bolden hos grækerne. Reelt er der ingen, der kan svare på, hvad tidsplanen er, for der er ingen drejebog. Vi betræder jomfruelig jord lige nu,« siger Lykke Friis.
