Københavnske lejligheder går enegang: Øget risiko for prisfald
Prisfesten på ejerlejlighederne i København vil tilsyneladende ingen ende tage.
Med prisstigninger på over 10 pct. om året går det københavnske ejerlejlighedsmarked enegang. For mens prisstigningerne er afdæmpede i resten af landet og markant faldende i Stockholm og Oslo, stiger priserne altså fortsat i den danske hovedstad.
Risikoen for prisfald er nu blevet markant større.
»Vi mener, at priserne nu er kommet så højt op, at der er risiko for prisfald i de kommende år særligt i og omkring København. Stigende renter, stigende boligskatter fra 2021 og strammere regulering fra januar 2018, hvor højtbelånte boligkøbere ikke længere har adgang til de billigste låntyper, kan være de udløsende faktorer,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.
I København er priserne på ejerlejligheder steget hele 11,2 pct. på et år, viser nye tal fra Finans Danmark. Fra andet til tredje kvartal alene er priserne steget 2,6 pct. i København, og det betegner Lise Nytoft Bergmann som »voldsomt.«
Det er bemærkelsesværdigt, at priserne bliver ved med at stige med den hastighed. I Stockholm og Oslo er priserne begyndt at falde, og faldet er markant. I både Sverige og Norge har man strammet kreditvilkårene mere end i Danmark.
Men der er vedtaget stramninger i Danmark. Blandt andet bliver muligheden for afdragsfrihed begrænset for boligejere med stor gæld i forhold til indkomsten, og nye regler for boligskat vil gøre det dyrere at eje lejligheder i storbyerne, hvis man køber efter 1. januar 2021. Disse skattestramninger forventes at lægge en dæmper på priserne.
Udviklingen ikke mindst i Norge og Sverige er en påmindelse om, at der er grænser for prisfesten, mener makroøkonom i Sydbank, Søren V. Kristensen. Selv hvis man tager højde for, at priserne i Oslo og Stockholm er steget mere end i København.
»Det er en relevant påmindelse om, at boligpriserne godt kan falde på trods af pæn vækst i økonomien og lave renter. Samtidig er der også ligheder, for man har tidligere i både Norge og Sverige foretaget stramninger af adgangen til boliglån, og det spiller sandsynligvis også en rolle i udviklingen,« siger Søren V. Kristensen.
Det kan ikke afvises, at tendensen breder sig til det danske boligmarked.
»Strammere regulering vil nok i første omgang få den største effekt i København, men erfaringerne viser, at prisudviklingen i København i et eller andet omfang smitter af på resten af landet,« mener Søren V. Kristensen.
I Nykredit ser man også flere advarselslamper lyse, og her forventer man fortsat prisstigninger i København i det kommende år, understreger cheføkonom Tore Stramer.
»Når det er sagt, så viser udviklingen i såvel Oslo og Stockholm, at risikoen for prisfald bestemt ikke skal negligeres i København. Vores hovedscenarie er dog fortsat, at prisvæksten aftager til et niveau omkring 7 pct. næste år,« siger Tore Stramer.
Den største fare for Danmark er, hvis prisfaldet i Sverige rammer den økonomiske vækst.
»En recession i Sverige vil give ridser i væksten herhjemme med tanke på at Sverige er vores andet største eksportmarked,« mener Tore Stramer.

