Nye regler for pension: Få overblikket her

Dette er en opdateret version af en historie, som vi bragte lige før jul. God læselyst.

Fra nytår gælder helt nye pensionsregler. Folketinget har netop stemt ændringerne igennem, og hvis man vil gardere sig mod nogle af forringelserne, skal man reagere inden nytår.

Her er de væsentligste ændringer:

Formålet med ændringerne er at få flere til at spare op til pension, og den mission kan godt lykkes, mener forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum.

»Det er vigtigt, at det kan betale sig at spare op til pension, og regeringens samlede pensionsreform vil langt hen ad vejen medvirke til at løse de såkaldte samspilsproblemer for hovedparten af kunderne. Nu er første del af reformen stemt igennem, så det er vigtigt allerede nu at sætte sig ind i, hvordan man optimerer sine pensionsindbetalinger fra årsskiftet,« siger Carsten Holdum.

Første del af pensionsreformen handler om at forbedre vilkårene for den del af opsparingen, som ligger tæt på pensionering. Det sker ved at tillade højere indbetalinger på aldersopsparingen op til pensionering.

Tidligere kunne man indbetale 29.600 kr. om året, som ikke medfører modregning. Fremover kan man indbetale 46.000 kr. (2018) om året. Beløbet stiger til 50.000 kr. om året i 2023. Til gengæld gælder det høje beløb først, når man har mindre end fem år til folkepension. Når man har mere en fem år til folkepension, så nedsættes grænsen for indbetaling til aldersopsparing til 5.100 kr. om året.

»En pensionsreform er tiltrængt, for selv om alle samlet set har en fordel ved at have en pensionsordning, så gælder det ikke altid for den del af opsparingen, som man foretager sent i livet. Hvis du ikke betaler topskat, er de nye vilkår for aldersopsparingen formodentlig en fordel for dig, fordi aldersopsparingen giver mulighed for at spare op uden at blive modregnet i offentlige ydelser på udbetalingstidspunktet,« siger Carsten Holdum.

Der er dog en faldgrube. Hvis man selv eller ens ægtefælle modtager offentlige ydelser (f.eks. boligsikring eller pensionstillæg), der er afhængig af husstandens indkomst, vil indbetalinger på aldersopsparingen kunne øge husstandens indtægt, da indbetalingerne ikke er fradragsberettiget, og dermed potentielt mindske disse ydelser.

Pensionsreformen ændrer også på, hvornår man kan få sin pension udbetalt. For pensionsordninger, der oprettes efter 1. januar 2018, kan der først ske udbetaling tre år før pensionsalderen mod nu fem år. Så vil man have den ret, kan det give mening at oprette en pensionsordning inden nytår.

For pensionsordninger, der er oprettet før 2018, har man mulighed for udbetaling fem år før folkepensionsalderen, og for pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 har man mulighed for udbetaling, når man fylder 60 år.

»Det får betydning for alle, som får deres første pensionsordning i 2018 og frem. Men det har også stor betydning for alle andre, som får en ny pensionsordning i forbindelse med jobskifte, eller ved at deres virksomhed vælger et nyt pensionsselskab. I disse situationer kan man dog bevare ældre og gunstigere regler for udbetaling, hvis man straks flytter sin gamle ordning med sig til det nye pensionsselskab,« siger Carsten Holdum.

For ordninger oprettet efter maj 2007 skal man desuden være opmærksom på, at udbetalingen følger folkepensionsalderen - ikke som den er i dag, men som den måtte blive i fremtiden. Her skal man være klar over, at der er planer om at hæve folkepensionsalderen med et år hvert femte år - indtil folkepensionsalderen er så høj, at man i gennemsnit får folkepension i cirka 15 år. Jo længere vi lever, jo højere vil folkepensionsalderen blive.

Anden del af pensionsreformen forhandles på plads til foråret. Her skal der forhandles om udmøntning af 2,4 mia. kr. til løsning af samspilsproblemer. Der er bl.a. stillet forslag om at indføre et nyt skattefradrag for indbetaling til pension.