Privatøkonomi

1,5 eller 2 pct? Det er ikke altid bedst at vælge det billigste lån

Fordele og ulemper ved begge boliglån med fast rente og afdrag.

Tegning: Niels Bo Bojesen

Det er ikke altid det billigste boliglån, der er den bedste løsning for den enkelte boligejer. Så nu, hvor det 30-årige 1,5 pct. lån igen er kommet ind i varmen med en kurs omkring 95, er der grund til at tænke sig godt om, før man træffer sit valg.

Boligejere med lang tidshorisont og en tro på stigende renter bør vælge det 30-årige 1,5 pct. lån. Boligejere med kort tidshorisont, som ikke tror på stigende renter, bør vælge det 30-årige 2 pct. lån, viser beregninger fra Nordea Kredit.

Beregningerne opererer med den såkaldte horisontomkostning, der kan virke som en noget teoretisk størrelse. Men den viser de samlede låneomkostninger efter skat, og den tager højde for eventuelle kurstab og kursstigninger.

»Boligejeren bør altid vælge det lån, der har den laveste horisontomkostning,« mener boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Omkostninger ved at optage et lån på 1 mio. kr. (horisontomkostninger)

Samlet udgift efter skatKuponrente i pct.Rentefald på 1 pct.pointUændret renteRentestigning på 1 pct. pointRentestigning på 2 pct. pointRentestigning på 3 pct. point
  5 år 2130.000130.00053.000-25.00-96.000
 1,5159.000129.00041.000-40.000-112.000
 10 år 2205.000205.00161.000104.00050.000
 1,5222.000213.000150.00090.00036.000
 30 år 2351.000351.000351.000351.000351.000
 1,5341.000341.000341.000341.000341.000

Beregninger: Nordea Kredit

Hvad er horisontomkostningen?
Horisontomkostningen viser de samlede låneomkostninger efter skat, som låntager skal betale fra lånets udstedelse til lånets indfrielse. Eventuelle kurstab og kursstigninger forårsaget af rentestigninger eller rentefald er medregnet i opgørelsen.

Tages der udgangspunkt i et 30-årigt 2 pct. lån på 1 mio. kr. med afdrag, ligger den samlede omkostning ved at have haft lånet på 130.000 kr. de næste fem år, hvis renten i mellemtiden er faldet med 1 procentpoint i forhold til i dag. Vælger man i stedet det 30-årige 1,5 pct. lån, ligger omkostningen på 159.000 kr.

»Hvis man tror på, at renten er lavere end i dag, på det tidspunkt hvor man skal indfri lånet, bør man vælge det 30-årige 2 pct. lån frem for det 30-årige 1,5 pct., med mindre man har i sinde at beholde lånet i rigtig mange år,« siger Lise Nytoft Bergmann.

På både 5 og 10 års sigt er 2 pct. lånet det billigste alternativ, hvis renten er faldet. Holder man derimod lånet til udløb, vil 1,5 pct. lånet være lidt bedre. Så vil det koste 351.000 kr. at have haft et 2 pct. i alle 30 år, mens regningen for et 1,5 pct. lån ligger på 341.000 kr. eller 10.000 kr. mindre.

Anderledes ser det ud, hvis man forventer stigende renter. Uanset om man tror på svagt stigende eller kraftigt stigende renter, forventes det 30-årige 1,5 pct. lån at være et bedre alternativ end 2 pct. lånet.

Samtidig er det en lille smule billigere, hvis man beholder lånet til udløb.

»Der er tale om to gode lån. Forskellen er ikke voldsomt stor, men hvis man ligesom os tror på stigende renter i de kommende år og samtidig forventer at beholde sit lån i mange år, vil det 30-årige 1,5 pct. lån formentligt være det bedste,« siger Lise Nytoft Bergmann, der betegner 1,5 pct. lånet som et »evighedslån.«

»Det kan man godt kalde det, fordi renten er så lav, at man kan beholde det i alle 30 år uden at bekymre sig synderligt. Renten er meget lav og samtidig har låntypen den laveste bidragssats overhovedet, så ønsker man ikke at spekulere i sit boliglån, er der tale om et optimalt valg,« mener Lise Nytoft Bergmann.

BRANCHENYT
Læs også