Privatøkonomi
0

Flere boligejere vælger 1,5 pct. lån trods kursrisiko

En kurs på over 95 gør 1,5 pct. lånet yderst attraktivt.

Fast forrentede lån vinder frem blandt boligejerne, og nu ser det ud til, at 1,5 pct. lånet kan få et gennembrud. Foto: Søren Schnoor

Flere og flere boligejere får øjnene op for Danmarkshistoriens billigste 30-årige boliglån med fast rente. 1,5 pct. lånet vinder nemlig frem, og det er primært private, der vælger det. I Totalkredit har man netop rundet en mindre milepæl i form af et udlån på over 1 mia. kr.

Kursen er i øjeblikket over 95, og det har appelleret til mange boligejere.

Serien er dog så lille, at man løber en vis kursrisiko ved at optage lånet. Der er kun udstedt 1,5 pct. obligationer for 3 mia. kr. Det er småpenge i forhold til 2 pct. lånet. Der er udstedt 2 pct. lån med afdrag for næsten 60 mia. kr.

»Der er bare så meget mere sikkerhed for en god kursfølsomhed i 2 pct.-lånet modsat 1,5 pct.-lånet. Alene det gør, at valget mellem låntyper bør være nemt i øjeblikket. Og ja, det kan godt være – modsat vores forventninger – at 1,5 pct.-lånet bliver likvidt, men risikoen er bare stor for, at det ikke sker, og der er ingen grund til, at man som boligejer løber denne risiko,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Så stor er udstedelsen:

 30 årig 1,5 pct.30-årig 2 pct.
Nordea Kredit551.852.6769.857.542.663
Nykredit/Totalkredit1.094.459.39927.874.619.374
BRFkredit725.850.3966.400.070.883
Realkredit Danmark601.494.04313.687.036.200
Ialt2.973.656.51457.819.269.120

Kilde: Realkredit Danmark

Indlåsningseffekt opstår, hvis obligationerne er ejet af en eller få investorer, og boligejeren ønsker at indfri sit lån før tid. Så risikerer man, at investorerne vil kræve en for høj kurs for at aflevere obligationerne. Boligejerne kan dog altid indfri til kurs 100, hvis renten falder. Stiger renten, kan en indlåsningseffekt betyde, at boligejeren ikke vil opnå en helt så stor gevinst, som hvis serien havde været mere likvid.

I Nordea Kredit ser man mere positivt på 1,5 pct. lånet, men man skal primært optage det, hvis man har en lang tidshorisont, understreger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

»Vi anbefaler det 30-årige 1,5 pct. lån til boligejere, der har en lang tidshorisont, og som forventer, at renten vil stige, mens vi anbefaler det 30-årige 2 pct. lån til boligejere, der kun forventer at beholde deres lån i en kortere periode og som samtidig tror på fortsat lave renter eller faldende renter,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Konsekvenser af at vælge et 1,5 pct. eller et 2 pct. lån:

 30-årig 1,5 pct. lån30-årig 2 pct. lån
Mdl. ydelse efter skat3.6703.700
Hovedstol1.078.0001.052.000
Samlet tilbagebetaling1.363.0001.331.000
Forventet kursfølsomhed ved 1 pct. point rentestigningCa. 10Ca. 8

Kilde: Nordea Kredit

Kursfølsomhed er en teoretisk størrelse. Er kursfølsomheden 10, betyder det, at kursen på obligationen bag lånet falder 10 kurspoint, hvis renten stiger 1 pct. point. Det vil sige, at har man et lån på 1 mio. kr., vil restgælden falde 100.000 kr. Kursfølsomheden bliver dog mindre med årene.

I Totalkredit forventer man øget interesse for 1,5 pct. lånet de kommende uger, hvis kursen holder sig på samme høje niveau som nu.

»Mange boligejere og virksomheder har opsigelsesfrist ved udgangen af april, og med de aktuelle kurser har visse danskere grund til at have lånet med i overvejelserne. Lånet bør sammen med 2 pct.-lånet være på radaren for en del boligejere med 3 pct. og opefter på deres fast forrentede lån samt boligejere, som ønsker at sadle om fra variabel til fast rente,« siger chefanalytiker i Totalkredit, Jeppe Borre.

BRANCHENYT
Læs også