Privatøkonomi

»Uhyre sjælden« diamant sættes til salg for første gang – du har næppe råd til den

"The Pink Legacy Diamond" skal sælges på auktion den 13. november.

Forud for auktionen har auktionshuset Christie's turneret rundt i bl.a. Hong Kong, London og New York med diamanten. Foto: Fabrice Coffrini/AFP

Normalt kan man måske finde dem i tre eller fem karat - hvis man er heldig.

Men det er meget sjældent, at en lyserød diamantring på hele 19 karat kommer på auktion. Ikke desto mindre er det tilfældet, når auktionshuset Christie's sætter diamantringen: "The Pink Legacy Diamond" til salg på tirsdag i Genève.

Og er du interesseret, så skal du have pengepungen frem.

Den lyserøde diamantring er nemlig værdisat til mellem hele 30 og 50 mio. dollars - altså et sted mellem ca. 200 og 330 mio. kr.

»At finde en diamant i denne her størrelse med denne farve er fuldstændig utroligt. Måske ser man denne lyserøde farve på en diamant af mindre karat. Men at det er næsten 19 karat - det er uvirkeligt,« siger Rahul Kadakia, som er international chef for smykker i auktionshuset, i en pressemeddelelse.

Auktionshuset beskriver diamanten som »uhyre sjælden,« på grund af dens særlige lyserøde farve:

»Diamanter kan få denne farve, når der nærmest ikke er noget spor af nitrogen. De udgør mindre end to procent af alle diamanter, og de er nogle af de kemisk mest rene diamanter - ofte med helt ekstremt flot gennemsigtighed og glans,« siger Rahul Kadakia.

Diamanten kvalificeres som en såkaldt "Fancy Vivid" - et mærke, der kun sættes på én ud af 100.000 diamanter. Derfor er der høj efterspørgsel på denne type diamanter, og det afspejler sig i prisen.

I 2017 blev en lignede lyserød "Fancy Vivid" diamant på lige under 15 karat solgt for 32,5 mio. dollars (ca. 213 mio. kr.). Det tal er samtidig verdensrekorden for den højeste pris pr. karat for en lyserød diamant.

The Pink Legacy Diamont, som altså nu kan blive din, har hidtil været ejet af Oppenheimer-familien.

Auktionen foregår den 13. november på Four Seasons Hotel des Bergues i Genève.

FINANS giver dig overblik
Erhvervslivet og verden er i forandring i disse dage, hvilket har betydet store omvæltninger og en stor strøm af nyheder. Vi udvælger hver dag de væsentligste erhvervsnyheder og samler dem i vores nyhedsbreve.
Tilmeld dig her
BRANCHENYT
Læs også