Privatøkonomi

Historisk: Nu åbner rekordlån med 0,5 pct. i rente

Realkredit Danmark og Nordea Kredit åbner for et 30-årigt fastforrentet lån med en rente på 0,5 pct.

Artiklens øverste billede
Foto: Jonathan Bjerg Møller

Endnu en rekord er blevet nået på det danske boligmarked. For første gang bliver der nemlig åbnet for et 30-årigt fastforrentet realkreditlån med en rente på 0,5 pct.

Det er Realkredit Danmark, der kom først med nyheden om det nye rekordlån.

»Det skyldes først og fremmest den udvikling, der har været de seneste par dage med den amerikanske centralbank, der var ude og lempe pengepolitikken, og især at Donald Trump torsdag aften gik ud og eskalerede handelskrigen med Kina. Det har givet et puf op i kurserne,« siger Christian Hilligsøe-Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Renten har også fået et tryk, fordi der i onsdags var frist for at deltage i den igangværende konverteringsbølge.

»Med konverteringer på 170-190 mia. kr. er det en rekordstor konverteringsbølge, som har været med til at øge udbuddet af obligationer betragteligt. Det har presset kurserne nedad. Men da fristen udløb onsdag, er der ikke længere det negative pres på kurserne,« siger Christian Hilligsøe-Heinig.

I Nordea Kredit bliver det 30-årige fastforrentede lån med en rente på 1 pct. handlet til en kurs på 99,7. Derfor har man også her besluttet sig for at åbne et 30-årigt lån med en rente på 0,5 pct.

»Det er kun godt fire måneder siden, at vi åbnede det 30-årige 1 pct. lån med afdrag, og nu står vi allerede i en situation, hvor lånet er meget tæt på at lukke,« skriver Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, i en kommentar.

Realkredit Danmark venter, at det nye lån åbner med en kurs i intervallet 95-96, mens det nuværende 30-årige fastforrentede lån med en rente på 1 pct. ligger i kurs 99,6.

»Vi vil stadig anbefale 1 pct-lånet til boligejere. Der er mindre kursrisiko, og der er supergod likviditet i lånet. Så der er ikke risiko for indlåsningseffekt. Og der er ikke en stor forskel på ydelsen på de to lån. Godt nok er renten højere på 1 pct-lånet, men kursen er også bedre,« siger cheføkonomen.

Ifølge ham bliver 0,5 pct.-lånet først rigtig interessant for boligejerne, hvis renten falder yderligere. Og det er slet ikke et utænkeligt scenarie, lyder det.

»Sker det, står vi klar med dette nye lån,« siger Christian Hilligsøe-Heinig.

Nyheden om det nye lån fra Realkredit Danmark kommer samtidig med, at det 10-årige fastforrentede lån i Nordea Kredit står til at lukke, når dagen er omme.

Det øger sandsynligheden for, at realkreditselskaberne sender fastforrentede lån med negative renter på markedet. Hidtil har der kun været udstedt variabelt forrentede lån med negative renter.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.