Privatøkonomi

Regeringen venter højere boligpriser: Husejere står til boost af friværdien

Huspriserne vil både stige i år og næste år, lyder det i Økonomisk Redegørelse fra regeringen.

I Økonomisk Redegørelse peger regeringen på, at huspriserne vil stige i år og næste år. Foto: Joachim Adrian

Huspriserne vil stige både i år og næste år. Sådan lyder det fra regeringen, der samtidig har skruet op for optimismen i forhold til prisudviklingen på boligmarkedet.

Siden 2012 er priserne steget med 30 pct., og af Økonomisk Redegørelse fremgår det, at regeringen venter, at priserne i 2019 vil stige med 3,1 pct. og 3,4 pct. i 2020. I prognosen fra december 2018 ventede man en stigning på 3,3 pct. i år og 2,5 pct. til næste år.

»Regeringen er blevet mere optimistisk på udviklingen i huspriserne i prognoseperioden. Det betyder, at husejerne kan se frem til større stigninger i deres friværdi end først forventet. Det understreger, at langt de fleste boligejere nu har lagt den seneste krise bag sig,« skriver Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, i en kommentar til prognosen for huspriser.

Baggrunden for den forventede udvikling er, at der er udsigt til fremgang i husholdningernes indkomster og fortsat lave renter. Regeringen peger på, at renten på et 30-årigt lån i 2018 lå på 1,7 pct., og den ventes at være faldet til 1,6 pct. i 2020.

Hvis regeringen rammer plet med sin prognose, vil det ifølge beregninger fra Nordea Kredit betyde, at et gennemsnitligt hus på 140 kvm vil kunne sælges for ca. 9 pct. mere ved udgangen af 2020, end huset kunne sælges for, da huspriserne toppede sidste gang i 00’erne.

Ser man på prisudviklingen med udgangspunkt i regeringens prognose, vil et gennemsnitligt hus koste 2.055.000 kr. ved udgangen af 2020. I begyndelsen af i år lå prisen på 1.912.000 kr. På papiret svarer det til en gevinst på 144.000 kr.

»Boligejerne har udsigt til en stor stigning i deres friværdi i de kommende år, hvis regeringen får ret i sin prognose. Allerede eksisterende boligejere vil formentlig glæde sig over udsigten til stigende priser, mens potentielle boligejere, der endnu ikke er trådt ind på boligmarkedet, f.eks. fordi de stadig er ved at spare op til udbetalingen, formentlig vil føle sig en smule presset ved udsigten til de flotte prisløft,« skriver Lise Nytoft Bergmann.

Nordea Kredit lavede denne sommer en opgørelse for Finans, der viste, hvilken institution der havde været bedst til at ramme plet i forhold til prisudviklingen. Opgørelsen viste, at det var den daværende VLAK-regering, som i perioden 2016-2018 havde klaret sig bedst.

Læs også