Privatøkonomi

Det bliver billigere og billigere at være husejer

Trods stigende boligpriser i det meste af Danmark vejer boligudgifterne stadig mindre tungt på budgettet.

Huspriserne stiger over hele landet, fordi boligudgifterne fylder stadig mindre af den disponible indkomst hos familierne. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO/arkiv

Den økonomiske belastning ved at købe hus har ikke været lavere i Danmark, siden Nykredit begyndte at måle den i 1998. Over hele Danmark lægger boligudgifterne beslag på en stadig mindre del af budgettet.

Den såkaldte boligbyrde udgjorde i 2. kvartal i år i gennemsnit 22,6 pct. af boligejernes disponible indkomst, viser beregninger fra Nykredit. Det er langt under gennemsnittet siden 1998 på 30,6 pct.

»Boligbyrden er faldet over flere år og det betyder, at mange familier, der har købt bolig eller lagt lånet om, oplever, at der er blevet mere at rutte med i husholdningsbudgettet til andre ting end boligen. Det kan være en ny bil, en ekstra ferietur eller blot lidt højere til loftet,« siger boligøkonom Mira Lie Nielsen, Nykredit.

Boligbyrde
  • Nykredits boligbyrdeberegning viser første års finansieringsomkostninger ved at købe 142 kvm hus eller 83 kvm ejerlejlighed i forhold til den disponible indkomst hos boligejerne.
  • Omkostningerne inkluderer 30-årigt fastforrentet realkreditlån med afdrag på 80 pct. af købssummen, banklån på 15 pct. af købssummen og rest ved opsparing.
  • Indkomst dækker boligejende familiers disponible indkomst efter boligskatter.
  • Når renterne falder, falder finansieringsomkostningerne, og flere får råd til at købe egen bolig, hvilket normalt får boligpriserne til at stige.
  • Årsagerne til, at boligudgifterne fylder mindre i budgettet, er flere. Vigtigst er det kraftige rentefald på realkreditobligationer. Men samtidig er danskernes løn også steget, og flere er kommet i arbejde.

    »Faldende renter betyder, at det på trods af stigende huspriser ikke er blevet sværere at købe et hus for en typisk lønmodtagerfamilie det seneste år. Derfor tror vi, at hussalget i år sagtens kan blive det højeste i 14 år,« siger økonom Anders Christian Overvad, Arbejdernes Landsbank.

    Fest for husejere

    Direktør Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter, kalder udviklingen en fest for husejere over det meste af landet. De både vinder ved, at deres hus stiger i værdi og sparer samtidig udgifter, hvis de konverterer deres lån.

    Private boligejeres omlægning af lån til lavere rente har efter introduktionen af det 30-årige 0,5 pct.-lån sat rekord i år med over 200 mia. kr. i 3. kvartal, og bankerne har stadig travlt med at sende lånetilbud ud.

    Ifølge Nykredit har Bornholm, Vest- og Sydsjælland, Sydjylland, Vestjylland og Nordjylland den laveste boligbyrde. Her sætter boligudgifterne sig på mindre end 20 pct. af den disponible indkomst.

    I Østjylland er boligbyrden for husejerne på landsgennemsnittet.

    Også i de københavnske ejerlejligheder falder boligbyrden nu for første gang i fem år og er med 33,1 pct. tilbage på 2015-niveau. Med svagt faldende priser er stemningen her mindre god.

    10 idéer, der kan ændre Danmark
    Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
    Læs serien her
    BRANCHENYT
    Læs også