Privatøkonomi

Pablo Escobars kæmpe strandvilla genopstår som luksushotel

Huset skal renoveres for op mod 100 mio. dollars.

Thor Equities planlægger at bruge op mod 100 millioner kroner på at transformere strandvillaen, som kan ses i midten af billedet. Foto: Thor Equities LLC.

Snart kan man booke en overnatning i et hus, som engang har tilhørt den colombianske narkobaron Pablo Escobar.

For i Tulum, den fashionable stranddestination på Mexicos Tucatan-havlø, bliver Escobars tidligere villa omdannet til et luksushotel.

Det skriver Bloomberg.

Ejendommen med navnet Casa Magna blev købt af ejendomsudviklingsselskabet Thor Equities Group for 17,5 mio. dollars (ca. 118 mio. kr.) ifølge en repræsentant fra firmaet.

Thor Equities planlægger at bruge op imod 100 mio. dollars (ca. 678 mio. kr.) på at skabe blandt andet 40 luksuriøse hotelværelser, et spaområde og flere luksusbutikker.

I øjeblikket er Casa Magna, som tidligere har været brugt til et mere beskedent hotel, ubeboet.

Et af Escobars andre feriehuse på Tulum-kysten, Casa Malca, er allerede ombygget til et femstjernet hotel.

Escobar og Medellínkartellet kontrollerede i sin storhedstid i 80'erne op mod 80 procent af alt kokain, der blev smuglet til USA.

BRANCHENYT
Læs også