Privatøkonomi

Nu har hver voksne dansker i gennemsnit 205.000 kr. stående i banken

Men mange vil ikke kunne genkende beløbet, når de tjekker saldoen på deres konti.

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskerne ved udgangen af december havde 956 mia. kr. stående på konti i danske banker. Foto: Lasse Kofod

Danskerne bliver ved med at puge penge i banken som aldrig før. Men det er en lille gruppe danskere, som står for langt størstedelen af pengepugeriet.

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskerne ved udgangen af december havde 956 mia. kr. stående på konti i danske banker. Det svarer til cirka 205.000 kr. for hver eneste voksne dansker.

»Det er dog vigtigt at have for øje, at ca. 75 pct. er placeret hos den rigeste halvdel af danskerne,« skriver Kristian Skriver, økonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

Det er altså langt fra alle, der har hundredtusindvis af kroner stående på deres bankkonto. Men tendensen med flere penge i banken har stået på i flere år, og årsagerne er der mange af.

Rekordmange danskere er i beskæftigelse. Lønningerne stiger. Inflationen er lav, og samtidig er renterne faldet og faldet, hvilket har løftet den disponible indkomst og givet mange familier mulighed for at spare mere op.

»Danskerne har ikke øget deres forbrug som under tidligere tiders økonomiske opsving. De gode tider, de store rentebesparelser og tilbageholdne forbrugere har år efter år trukket saldoen på danskernes bankkonti op,« skriver Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, i en kommentar.

I december 2014 havde danskerne 755 mia. kr. i indlån hos bankerne. Det vil sige, at danskerne på fem år har øget det samlede indlån med over 200 mia. kr. Eller cirka 36.000 kr. for hver voksne dansker.

Ifølge en privatøkonom bør man have 2-3 gange sin månedsløn (efter skat) stående på kontoen til løbende forbrug og uforudsete udgifter.

»Har man mere stående på sin bankkonto end det, og pengene ikke er øremærket til nært forestående forbrug, bør man overveje, om midlerne med fordel kan bruges på f.eks. ekstraordinært afdrag på gæld, indskud på pension eller energioptimering af sin bolig. Har man de lange briller på, og har risikoappetitten til det, kan man naturligvis også overveje investering,« skriver Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

BRANCHENYT
Læs også