Privatøkonomi

Ekstra penge til bilejere, der skrotter den gamle dieselbil – men kun i få uger

Sidste år løb titusindvis af ejere af gamle dieselbiler stormløb på en særlig skrotningsordning, inden den lukkede ned den 1. juli. Nu åbnes der igen for ordningen. Men kun i få uger.

Artiklens øverste billede
Miljøstyrelsen er igen klar med en særlig skrotningspræmie til ejere af gamle dieselbiler, der sender bilen til skrot. Arkivfoto: Thomas Borberg.

Bilejere med en ældre dieselbil i garagen tilbydes i en kort periode 5.000 kr., hvis de kører bilen til skrot.

»Den særlige pulje til udbetaling af forhøjet skrotningsgodtgørelse på ældre dieselbiler er kun åben for ansøgninger i en begrænset periode og lukker senest 31. marts 2020,« skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Normalt er skrotpræmien på biler – også ældre dieselbiler – på 2.200 kr., men muligheden for en højere skrotpræmie er en del af et klima- og luftudspil fra den tidligere VLAK-regering, der øremærkede i alt 100 mio. kr. til skrotning af dieselbiler indregistreret før 1. januar 2006.

Der blev første gang åbnet for skrotningspuljen sidste forår, hvor ejere af gamle dieselbiler nærmest løb stormløb på ordningen.

Den store tilstrømning betød, at de 67 mio.kr., der var øremærket ordningen i 2019, hurtigt blev brugt.

Nu åbnes der altså igen for ordningen, men kun frem til den 31. marts og efter først til mølle-princippet.

Skrotpræmien bør gøres permanent, og puljebeløbet bør gøres markant større.

Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark

Der er denne gang afsat 26 mio. kr. til den særlige skrotningspræmie, og når pengene er brugt, lukkes ordningen ned, lyder meldingen.

»Derfor gælder det for dieselbilsejerne om at være hurtige,« fastslår Miljøstyrelsen.

Men 26 mio. kr. er alt for lidt, hvis politikerne vitterlig mener det alvorligt med et opgør med gamle dieselbilers forurening, lyder det fra AutoBranchen Danmark

»Skrotpræmien bør gøres permanent, og puljebeløbet bør gøres markant større,« siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.

Hun peger på, at den nye pulje blot rummer penge til skrotning af omkring 9.000 dieselbiler, mens tal fra bilstatistik.dk viser, at der findes mindst 150.000 dieselbiler rundt om i Danmark, der er indregistreret før 2006.

»Ergo er der meget lang vej, hvis vi skal fjerne de mest forurenende biler fra de danske veje. Derfor er størrelsen af puljen uambitiøs,« siger Gitte Seeberg.

Når de 26 mio. kr. er brugt, vil skrotning af ældre dieselbiler igen udløse en præmie på 2.200 kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.