Privatøkonomi

Ingen grund til klynk over høje boligpriser: Det var langt dyrere i 1980'erne

Danske boligejere er i dag langt bedre rustet til en krise, end boligejerne var i slutningen af 1980'erne.

Så glade var forhandlerne bag kartoffelkuren, der for alvor ramte boligmarkedet i 1987 og sendte over 20.000 boligejere på tvangsauktion. Fra venstre Aase Olesen, Anders Andersen, Niels Helveg Petersen, Hans Larsen-Ledet og Palle Simonsen. Arkivfoto Jacob Maarbjerg

»Det var mange penge dengang.«

Denne sætning kan godt udløse dybe suk blandt yngre mennesker, når forældre eller bedsteforældre fortæller om, hvor hårdt de var spændt for rent økonomisk i deres ungdom.

Men det er rigtigt.

I hvert fald når man taler boligejere og købere. Efter de politiske indgreb med kartoffelkur og skattereform i slutningen af 1980erne blev det pludseligt meget dyrere at låne.

Boligejerne var presset, og kartoffelkuren gjorde syle ondt i mange husholdninger.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom, Nordea Kredit

Regner man det om til her og nu kroner var det dyrere at betale ydelsen i et hus til 1 mio. kr. dengang fremfor et hus til 3 mio. kr. i dag. Det viser en analyse af boligmarkedet dengang og nu fra Nordea Kredit.

»Boligejerne var presset, og kartoffelkuren gjorde syle ondt i mange husholdninger. Af samme årsag var der også mange boligejere, der endte med at få deres bolig på tvangsauktion,« siger kvinden bag analysen, Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.

Frem til 1987 kunne boligejerne fratrække alle renteudgifter helt op i topskatten på 73 pct. Det vil sige, at skatten betalte 73 kr. for hver 100 kr., man lånte. Samtidig var der annuitetslån, som man kender i dag. Ved et annuitetslån betaler man stort set ingen afdrag i begyndelsen.

Det sluttede med kartoffelkuren. Alle boliglån skulle være mixlån, der består af 60 pct. annuitetslån og 40 pct. serielån. Serielånene er kendetegnende ved, at man afdrager hårdt på dem fra begyndelsen.

Mixlånene og den 20-årige løbetid betød, at der blev afdraget mere og hurtigere, end vi kender det i dag.

Da mixlånene blev indført, og værdien af rentefradraget faldt fra 73 til 50 pct., steg ydelsen efter skat til 88.000 kr. for en bolig til 1 mio. kr. Tidligere var udgiften blot 46.000 kr.

»Boligejere oplevede, at deres årlige ydelse steg til ca. det dobbelte, og på den baggrund kan man godt forstå, at kuren gjorde ondt,« forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Hvis man skal sammenligne situationen dengang med i dag, er man nødt til at regulere huspriserne for den mellemliggende tids husprisstigninger og ydelsen med den mellemliggende tids inflation.

Hvis man forestiller sig, at alle 3 mio. kr. finansieres med realkredit, koster det i dag 106.000 kr. om året efter skat, hvis der betales afdrag på lånet og 20.000 kr., hvis lånet er afdragsfrit.

Et tilsvarende hus ville i 1987 efter de to reformer have kostet 174.000 kr. om året i ydelse, når ydelsen er reguleret til niveauet i dag.

»Det er væsentligt mere end nu,« konstaterer Lise Nytoft Bergmann.

En af de værste konsekvenser af reformerne var et hav af tvangsauktioner. I 1987 måtte 20.300 boligejere opgive at betale og gå tvangsauktion. Året før, var tallet blot 8.300 kr.

Til sammenligning blev der sidste år berammet beskedne 2.200 tvangsauktioner.

»Der er således stor forskel på boligejernes vilkår dengang og i dag, og selv om vi formentlig igen kommer til at opleve nedkonjunktur, stigende arbejdsløshed og højere renter, har vi et godt stykke at løbe på,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Samtidig har boligejerne større manøvremuligheder med flekslån, afdragsfrihed og hyperbillige 30-årige lån.

BRANCHENYT
Læs også