Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Sådan sparer man op for at undgå store udsving i pensionen

Stadig flere pensionister har pensionsudbetalinger, der svinger med markederne. For at undgå for store udsving i indtægterne som pensionist skal man som opsparer reagere i god tid.

Corona rammer verden
Kurserne fortsatte nedad på en lang række af verdens børser i den forgangne uge. Her åbnes New York Stock Exchange tirsdag med et fald på over 5 pct. i Dow Jones Indekset. Foto: Bryan R. Smith/AFP

For pensionisten kan 1.000-2.000 kr. mere eller mindre om måneden være altafgørende for, om økonomien hænger sammen. Men pensionsudbetalingerne kan svinge kraftigt fra år til år for dem, der har sparet op i markedsrente. Der er dog genveje til en mere stabil økonomi.

Finans har talt med to uafhængige finansielle rådgivere, der begge siger, at hovedbudskabet er ikke at have hele sin opsparing til alderdommen i pensionsselskabet.

Og så er det nødvendigt at sætte en del af den frie opsparing i realkredit- eller statsobligationer eller have den stående til negativ rente i banken. Det giver ikke noget afkast, men falder heller ikke 30 pct. på få uger.

Buffer i frie midler

Mere end 3 mio. danskere sparer op til alderdommen i markedsrente, og stadig flere af de nye pensionister har formuen placeret i markedsrente.

De får dermed fuld glæde af høje afkastrekorder som i 2019, men mister en del af deres opsparing, når markederne går i sort som nu.

Sådan påvirker kursuro pensionen
  • Groft sagt skal afkastet på pensionsopsparingen være på 2-3 pct. svarende til de såkaldte samfundsforudsætninger for at holde udbetalingen stabil på pensioner i markedsrente.
  • Hvis årets faktiske afkast bliver eksempelvis minus 5 pct., vil pensionsydelsen falde med 7-8 pct. året efter.
  • Omvendt stiger udbetalingen, hvis afkastet året før er højere end 2-3 pct.
  • Enkelte selskaber - eksempelvis PensionDanmark - udjævner udbetalingerne, så vidt det er muligt.
  • Aktiekurserne er efter udbruddet af coronakrisen faldet kraftigt og har trukket pensionsselskabernes afkast for 2020 i minus både for kunder med 20 år til pension og for dem, der allerede er gået på pension.

    Hvordan situationen ender, afhænger bl.a. af coronakrisens længde og af den langsigtede påvirkning af verdensøkonomien.

    For at undgå at markedsuro generelt ender med at kappe en stor bid af udbetalingerne fra pensionen året efter, anbefaler PFA Pension, at opsparere i markedsrente har en buffer i form af en kontantopsparing i frie midler.

    Den kan bl.a. bruges til at udjævne den samlede indtægt de år, hvor udbetalingerne fra pensionen måtte falde pga. markedsuro.

    Markedsrente
  • Når man sparer op i markedsrente, vokser ens formue med hele årets investeringsafkast og falder tilsvarende, hvis afkastet er negativt.
  • Mange selskaber har lavet såkaldte livscyklusprodukter, hvor risikoen sænkes automatisk, jo tættere opspareren kommer på pension.
  • Lige nu har de fleste pensionister med en pensionsopsparing sparet op i gennemsnitsrente, hvor udbetalingerne ligger rimeligt fast år efter år.
  • Men gennemsnitsrente er nu ved at forsvinde. Godt 3 mio. danskere sparer i dag op i markedsrente, og stadig flere pensionister har opsparingen i markedsrente.
  • Ifølge pensionsøkonom Carsten Holdum, PFA, anbefales bufferen at være på 100.000 kr. for lejere og 200.000 kr. for boligejere, der ikke hjælpes af eksempelvis boligstøtte, hvis deres pensionsindtægt falder. Boligejere kan også have uventede udgifter til boligen.

    Man skal i det hele taget overveje at spare op på flere måder, så man ikke kun har den offentlige pension og sin primære pensionsopsparing, påpeger Carsten Holdum.

    Anbefaler opsparing

    Rådet fra de to uafhængige rådgivere Karsten Engmann Jensen, Pengeministeriet, og Nikolaj Holdt Mikkelsen, Investeringshuset, er også at spare op på flere måder.

    Uanset om man er folkepensionist eller har sparet så meget op, at man kan trække sig tilbage, før man bliver gammel, bør man i udbetalingsperioden sørge at have en opsparing i kontanter eller statsobligationer.

    Derved slipper man for at være tvunget til at sælge aktier eller hæve en ratepension på værst mulige tidspunkt.

    »I en situation som nu skal man helst undgå at indlede pensionsudbetaling fra depoter med mange aktier. For så beregnes udbetalingen fra begyndelsen på en lavere værdi af opsparingen,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

    Anbefalingen er en opsparing til 2-4 års forbrug i kontanter, obligationsindeksfonde og/eller obligationsbaserede ETF’er.

    Nikolaj Holdt Mikkelsen anbefaler, at porteføljen sammensættes i forhold til penge, der skal bruges på kort sigt, på lidt længere sigt og rigtig langt sigt.

    Han påpeger, at der godt kan være en høj aktieandel i den del af opsparingen, som først skal realiseres senere.

    Risiko

    De seneste år har eksperterne talt meget om, at ældre skal flytte flere penge over i aktier og tage højere risiko, hvis de vil have deres opsparing til at vokse.

    Obligationsfonde har i bedste fald givet et 0-afkast efter omkostninger og skat. På bankbogen mister kontanterne værdi, fordi renten er nul. Og på det seneste er bankerne begyndt at pålægge opsparingen negative renter.

    I den process har der ikke være lagt meget vægt på at eje kontanter og realkredit- eller statsobligationer.

    »Det er en fejl. For det er utrolig vigtigt, at der er en del af formuen, som først og fremmest er likvid, så det ikke er nødvendigt at sælge aktier på et dårligt tidspunkt som nu. Og det er helt ok, at prisen for det er negative renter i banken eller 0-afkast i obligationsfonden,« siger Karsten Engmann Jensen.

    Pengeministeriet arbejder med en aktieandel for penge, der skal bruges indenfor de næste tre år på 0 pct., fra 3-6 år kan andelen komme op på 25 pct., fra 7-10 år 50 pct. og efter 10 år endnu højere, hvis kunden er risikovillig nok.

    »Lige nu skal aktierne ikke røres. Men al erfaring siger, at de vinder det tabte igen inden for de næste 2-3-4 år, og så kan man gradvis sælge ud af aktierne, så der konstant er likviditet uden risiko til at dække det løbende behov,« siger Karsten Engmann Jensen.

    BRANCHENYT
    Læs også