Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Sådan overlever din formue bedst i et bear-marked med kursfald

Trods pausen i børspanikken anbefaler bankernes eksperter ikke, som ved tidligere kursfald, at betragte kursdykket som et signal til køb.

Corona rammer verden
Det er svært at investere i et marked, hvor man har tabt stort på sine aktier. Her ses en aktiehandler fredag den 20. marts på børsen i Frankfurt. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters

Mange investorer har den seneste måned set flere års afkast forsvinde i markedernes styrtdyk på grund af coronakrisen. Bankernes bedste råd til investorerne lige nu er at beholde deres investeringer. Og de skal heller ikke skynde sig at smide hele formuen i aktier ud fra forventning om en hurtig gevinst.

»Det er ikke de almindelige private investorer, der sælger nu. Det er dem, som er tvunget til at sælge, for eksempel fordi de har lånt til deres investering og nu skal skaffe likviditet for at få lov at fortsætte deres forretninger. Derfor sælger de alt, hvad de kan af aktier, obligationer og guld,« siger Andreas Østerheden, chefstrateg Nordea.

På kun 16 børsdage faldt aktiemarkedet fra all-time-high de mere end 20 pct., der skal til for at havne i et såkaldt bear-marked, hvor forventningen er faldende og sivende kurser. Det betyder, at man som investor skal tænke anderledes, når man investerer.

Købssignal

De mange investorer, der kun har investeret i et bull-marked med stadig forventning om nye pristoppe, skal brat vænne sig til, at ikke ethvert kursdyk er et købssignal.

Hele kroppen stritter imod. Men det er fjerde gang, jeg oplever en rigtig stor nedtur, og hver gang er de investorer kommet bedst igennem, som har holdt fast i deres risikoprofil og genoprettet deres aktieandel, når kurserne er faldet nok. Eventuelt skal der rebalanceres flere gange.

Henrik Drusebjerg, chefstrateg, Danske Bank

Samtidig skal de være opmærksomme på, at nogle områder er værre end andre. Lige nu er det stort set umuligt at handle på markedet for high yield-kreditobligationer - det, der en gang hed junk bonds.

Private danskere ejer ifølge Finans Danmark investeringsbeviser i high yield-obligationer for over 33 mia. kr. Ingen af de banker, Finans har talt med, anbefaler private investorer at skyde flere penge den vej.

»Vi kan se, at renten på high yield-kreditobligationer på kun en måned er kørt ud fra 5 til 10 pct. Det er der en grund til. Det er et meget risikabelt marked,« siger Andreas Østerheden.

Torsdag og fredag slap panikken sit tag i danske aktier for nu. USA fortsatte dog nedad. Bankerne vurderer, at det værste kan være overstået.

Det skyldes ikke mindst de store hjælpepakker fra centralbanker og regeringer, samt meldingerne om at centralbankerne vil gå så langt, som det er nødvendigt for at holde hånden under økonomien.

»Vi siger ikke, det ikke kan falde yderligere. Vi kender eksempelvis ikke den psykologiske effekt, hvis antallet af smittede i USA stiger kraftigt. Det behøver dog ikke koste et nyt fald på 20 pct.,« vurderer Ib Fredslund Madsen, chefstrateg Jyske Bank.

Rebalancering

Uafhængig rådgiver Karsten Engmann Jensen, Pengeministeriet, er begyndt at rebalancere sine kunders porteføljer ved at flytte penge fra kontanter og obligationer over i brede aktiefonde.

»Derved mindsker man tabet på den samlede portefølje og sikrer sig, at man kommer hurtigere i plus, når aktierne har nået bunden. Derudover har metoden den fordel, at man samtidig løbende kan flytte formue over i sikkerhed i perioder, hvor aktierne stiger,« siger Karsten Engmann Jensen.

Sådan virker rebalancering
  • Rebalancering bygger på, at aktier på et eller andet tidspunkt stiger igen. Her følger et simpelt eksempel.
  • A har 200 kr. i aktier. Aktierne falder 50 pct. til 100 kr.
  • B har 100 kr. i aktier og 100 kr. i kontanter. Aktierne falder 50 pct. Formuen er nu 150 kr. fordelt på 50 kr. i aktier og 100 kr. i kontant.
  • B rebalancerer til 50 pct. i aktier. Nu ejer B aktier for 75 kr. og kontanter for 75 kr.
  • Aktierne stiger med 100 pct. Nu har A igen 200 kr., mens B har 225 kr., nemlig 150 kr. i aktier og 75 kr. i kontanter.

Kilde: Pengeministeriet


Danske Banks chefstrateg, Henrik Drusebjerg, siger, at det kan føles helt forkert at investere i et faldende marked.

»Hele kroppen stritter imod. Men det er fjerde gang, jeg oplever en rigtig stor nedtur, og hver gang er de investorer kommet bedst igennem, som har holdt fast i deres risikoprofil og genoprettet deres aktieandel, når kurserne er faldet nok. Eventuelt skal der rebalanceres flere gange,« siger Henrik Drusebjerg.

Tilpasning

Bankerne opfordrer til at være forsigtig med at købe enkeltaktier - især i de brancher, hvor kurserne er faldet mest som luftfart og energi.

Bankerne rebalancerer de porteføljer, de står for investeringen af. Hvis man selv står for investeringerne, lyder rådet at rebalancere ved at købe brede investeringsfonde, evt. indeksfonde.

For gør det selv-investoren kan det være en god idé at se på, om porteføljen er sat rigtigt sammen, selv om nyindkøb sker via investeringsbeviser. Man kan bl.a. overveje, hvilke dele af verden og hvilke brancher der vil komme bedst ud af coronakrisen.

»Vi har eksempelvis for kort tid siden øget vores andel af investeringer i Fjernøsten. Og det er vi blevet bestyrket i nu, da Singapore og Taiwan ser ud til at ryste krisen langt hurtigere af sig, fordi de har haft et beredskab fra SARS,« siger Henrik Drusebjerg.

Nordea nævner medicinalområdet.

For dem, der absolut ikke ønsker at investere via fonde, anbefaler Danske Bank kvalitetsaktier med lav gæld.

Bear-marked

Ifølge UBS har aktiemarkedet målt ved de store amerikanske aktier siden udgangen af Anden Verdenskrig oplevet syv bear-markeder.

Kursfaldet fra toppen har i gennemsnit været på 34,5 pct., og det har i gennemsnit taget 3 år og 3 måneder, før markedet igen nåede en kurstop.

Men alle nedture er forskellige. Denne gang har der ikke været nogen foranliggende økonomisk krise, men der er sundhedsmæssige udfordringer, der kan påvirke dybden af krisen.

Lige nu diskuterer eksperterne, om den økonomiske vækst - og aktiekurserne - kommer til at foretage en V-, en U- eller en L-bevægelse.

»Jeg forventer, at vi ser et U. Når markederne bliver normaliserede, er der pumpet så mange penge fra centralbanker og lokale regeringer ind i økonomien, at den har virkelig gode vækstbetingelser,« vurderer Henrik Drusebjerg.

BRANCHENYT
Læs også