Privatøkonomi

Nervøse boligejere vælger risikable lån

Den pludselige rentestigning i marts kom som lidt af et chok for mange boligejere.

Danske boligejere bliver hurtigt nervøse, når renterne pludselig stiger. Arkivfoto: Michael Hansen

Overraskende mange boligejere og købere vælger igen flekslån eller lån med kun et halvt år mellem rentetilpasningerne. Skiftet er sket, efter at Danmark blev lukket ned.

Men det er næppe nedlukningen, der er årsagen, mener boligøkonomerne. De stigende renter i marts er hovedforklaringen. Det viser, at danske boligejere er blevet ekstremt renteforkælede og hurtigt bliver nervøse og skifter strategi, når renterne stiger.

I Danmarks største realkreditinstitut, Totalkredit, har man noteret sig, at flekslånene kom i spil igen, da renterne pludseligt steg i marts.

Indtil uge 10 var 16 pct. af lånetilbuddene flekslån. Derefter udgjorde andelen mellem 20 og 25 pct. Det skete i den periode, hvor de lange renter pludselig steg fra 0,5 til 2 pct.

Nordea Kredit har analyseret de lånetilbud, realkreditinstituttet har givet til boligkøbere siden nedlukningen af Danmark i midten af marts.

I perioden fra den 1. januar til midten af marts var knap 28 pct. af de lånetilbud, som Nordea gav i forbindelse med et ejerskifte med variabel rente. Umiddelbart efter steg andelen til 32 pct. i perioden efter. Samtidig er andelen af afdragsfrie lån steget fra 52 til 54 pct.

»Det er små forskydninger, men det er alligevel interessant, at flere boligejere søger mod de mest risikable låntyper,« siger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Stigningen er kommet som en overraskelse.

»Normalt er der to ting, der kan få danskerne til at flokkes om de fastforrentede lån. Hvis der er stor usikkerhed om fremtiden, og hvis rentespændet mellem den variable og den faste rente er lille,« siger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Alligevel har flere boligejere end normalt altså valgt rentetilpasningslån. I marts er de lange faste renter steget mere end de korte, og dermed kom de fastforrentede lån til at se dyrere ud.

De store renteudsving har også haft en anden effekt, konstaterer chefanalytiker i Totalkredit Sune Malthe-Thagaard.

»Da vi så den store rentestigning i uge 12, steg interessen for kurssikring. Der er nok en tendens til, at når kurserne bliver bedre, vælger færre kurskontrakter, når de falder, er der flere, som sikrer sig,« siger han.

Der har været en konstant tilstrømning mod lån med fast rente de senere år. Erfaringen er dog, at så snart de lange renter stiger, så får flekslån og andre rentetilpasningslån comeback. Den erfaring har man også i Realkredit Danmark.

»Vi skal huske på, at rentechokket i marts ret hurtigt tog af i styrke. I første omgang har det nok mere været en påmindelse til boligejerne om, at der kan ske et mærkbart ryk op i renterne, mens vi mindst venter det,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Men hvis renterne ikke var faldet tilbage igen, og vi havde et fastforrentet 2 pct.-lån, ville situationen have været noget anderledes.

»Så vil der nok have været en lidt større sandsynlighed for, at vi ville have set adfærdsændringer, hvor fast rente ikke længere ville vinde markedsandele i lige så stor stil som i de senere år,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Én ting vil sikre, at der fortsat vil være mange lån med fast rente, mener afdelingsdirektør i Jyske Realkredit Mikkel Høegh.

»Der har været større fokus på fast rente, siden vi fik god skik bekendtgørelsen. Det har denne krise ikke ændret på,« mener han.

Det er heller ikke uvæsentligt, at det er langt sværere at blive godkendt til et flekslån, understreger Mikkel Høegh. Hvis man skal kreditgodkendes til et flekslån, kræver det, at man har økonomi til at kunne betale et 4 pct.-lån med afdrag. Er der tale om eksempelvis et 1 pct.-lån godkendes man efter evnen til at kunne betale det.

BRANCHENYT
Læs også