Der er store forskelle på prisen på sommerhuse, når man ser på den dyreste og billigste kommune i hver region.
Der kan være mange penge at spare, hvis man er på jagt efter et sommerhus og er villig til at udvide sin radius. Sådan lyder det fra Spar Nord, som har set nærmere på priserne på det danske sommerhusmarked.
Fra banken lyder det, at mange i første omgang retter blikket mod klassiske sommerhusområder som f.eks. Skagen, Fanø eller Gilleleje.
»Det er på mange måder en fordel, da det dels øger mulighederne for udlejning og dels gør chancerne bedre for at kunne sælge igen efter en årrække. Men samtidig er en stor efterspørgsel også med til at skrue priserne væsentligt op, og sommerhusene ender således ofte i et prisleje, hvor mange ikke kan være med,« udtaler Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord, i en pressemedddelelse.
Region Midtjylland |
Kvadratmeterpris |
Aarhus |
37.667 kr. |
Odder |
23.002 kr. |
Syddjurs |
16.634 kr. |
Hedensted |
16.369 kr. |
Ringkøbing-Skjern |
15.287 kr. |
Norddjurs |
13.768 kr. |
Holstebro |
11.656 kr. |
Lemvig |
11.414 kr. |
Skive |
10.834 kr. |
Struer |
9.086 kr. |
Forskel mellem dyreste og billigste |
28.581 kr. |
Undersøgelsen fra Spar Nord, som er lavet på baggrund af tal fra Boligsiden.dk, viser dog, at der er markant prisforskelle mellem billigste og dyrest kommune i hver af landets regioner.
Region Hovedstaden |
Kvadratmeterpris |
Helsingør |
34.390 kr. |
Gribskov |
24.561 kr. |
Ballerup |
21.133 kr. |
Halsnæs |
19.930 kr. |
Bornholm |
15.820 kr. |
Frederikssund |
12.781 kr. |
Forskel mellem dyreste og billigste |
21.609 kr. |
»I den forbindelse kan man – i stedet for at opgive drømmen om sommerhuskøb – med fordel udvide sit søgefelt til andre, mere billige, kommuner i regionen. Det giver ikke alene store besparelser, men kan også have fordele for dem, der vægter naturen, stilheden og frirummet højt, da mængden af turister samtidig bliver reduceret,« lyder det fra cheføkonomen.
Region Syddanmark |
Kvadratmeterpris |
Vejle |
26.637 kr. |
Fanø |
20.162 kr. |
Middelfart |
19.104 kr. |
Kolding |
18.308 kr. |
Varde |
18.155 kr. |
Nordfyns |
17.029 kr. |
Haderslev |
15.622 kr. |
Tønder |
13.979 kr. |
Langeland |
13.489 kr. |
Sønderborg |
12.912 kr. |
Forskel mellem dyreste og billigste |
13.725 kr. |
Især i Region Midtjylland er der store forskelle, viser undersøgelsen. Forskellen i kvadratmeter prisen mellem Aarhus Kommune, som er den dyreste, og Struer Kommune, som ligger i bunden, er på mere end 28.000 kr. pr. kvadratmeter. Mellem de to byer er der 138 km, hvis man følger den hurtigste rute.
Region Sjælland |
Kvadratmeterpris |
Næstved |
19.822 kr. |
Stevns |
19.529 kr. |
Odsherred |
16.851 kr. |
Slagelse |
14.138 kr. |
Lejre |
12.923 kr. |
Vordingborg |
12.762 kr. |
Kalundborg |
12.358 kr. |
Guldborgsund |
11.974 kr. |
Holbæk |
10.805 kr. |
Lolland |
9.688 kr. |
Forskel mellem dyreste og billigste |
10.134 kr. |
»Køber man et fritidshus på f.eks. 70 kvadratmeter i Struer Kommune, opnår man en gennemsnitlig besparelse på godt to millioner kroner sammenlignet med Aarhus Kommune. Det skyldes især de mange indbyggere i Aarhus Kommune og den eftertragtede placering mod vandet,« lyder det fra Jens Nyholm.
Region Nordjylland |
Kvadratmeterpris |
Hjørring |
17.567 kr. |
Jammerbugt |
17.380 kr. |
Frederikshavn |
16.961 kr. |
Thisted |
12.559 kr. |
Mariagerfjord |
10.240 kr. |
Vesthimmerland |
10.124 kr. |
Aalborg |
10.029 kr. |
Forskel mellem dyreste og billigste |
7.538 kr. |