Privatøkonomi

Samsungs foldbare er stærkt forbedret – her er Galaxy Z Fold2

Hvor forgængeren haltede, er den nye version markant forbedret. Der er større skærm på fronten, bedre hængsel og ny software, som gør, at du kan udnytte det foldbare format til fulde.

Foto: Alt om Data Samsung Galaxy Z Fold2 i lukket tilstand. Foto: Alt om Data Samsung Galaxy Z Fold2 i åben tilstand. Foto: Alt om Data

Vi var ikke ovenud begejstrede for den første version af Galaxy Fold (læs testen af Galaxy Fold her). Der var lidt for mange knaster i konstruktionen til, at den helt kom i mål.

Men netop de knaster er filet til på den nye version, som Samsung netop har præsenteret.

Først og fremmest har Galaxy Z Fold2 fået markant større frontskærm. Den er 6,2” i modsætning til forgængerens blot 4,6”, og det betyder faktisk, at du har en fuldstørrelses smartphone, når mobilen er foldet sammen.

Den store udfoldede skærm er også vokset. Den er nu 7,6” og har lynhurtig 120 Hz opdateringshastighed samt Dynamic Amoled 2X-teknologi, som man også finder i Galaxy Note20 Ultra.

Lukkemekanismen er forbedret med nyt Hideaway Hinge, som har indbygget en sweeper-teknologi, der forhindrer støv og snavs i at komme ind. Det nye hængsel gør, at telefonen kan holdes åben i valgfri vinkel og stå oprejst som en laptop. Man kan derfor drage nytte af alle funktionerne, som kommer med Flex Mode. Den blev introduceret med Galaxy Z Flip og gør det eksempelvis muligt at se foto eller video på den nederste halvdel af hovedskærmen, mens kameratilstanden er aktiveret på den øverste halvdel, så du kan tage billeder eller filme noget nyt med det samme. Du kan også få et tastatur i den nederste af skærmen og tekst i den øverste, når du skriver i Word, så det minder om oplevelsen i en bærbar computer.

Nem multitasking

Softwaren er ligeledes optimeret med Multi-Active Window, der giver mulighed for nemt at justere skærmens layout. Du kan åbne flere vinduer fra samme app og se dem side om side. Med forbedret Multi Window Tray kan du åbne flere apps samtidig, og med Drag and Drop-teknologi, som du kender fra computeren, kan du hive tekst, billeder og dokumenter fra én app til en anden.

Brugergrænsefladen justeres efter dine behov. Vælg den visning, som passer dig og dine behov bedst. Du kan skifte mellem en brugergrænseflade tilpasset en stor skærm og traditionel brugergrænseflade til en telefon.

Brugergrænsefladen i populære apps, som eksempelvis Gmail, Youtube og Spotify er specielt tilpasset Galaxy Z Fold2. På hovedskærmen kan du se Office-apps i Microsoft 365 som på en tablet.

Læs også: Samsung klar med billigere versioner af sine bedste mobiler

Store kræfter og stærkt kamera

Galaxy Z Fold 2 er forsynet med en Snapdragon 865+, 12 GB ram og 256 GB internt lager. Batteriet rummer 4.365 mAh, og der er mulighed for kablet opladning ved 25 W, trådløs ved 10 W og omvendt trådløs ved 5 W.

Kameraet bygger langt hen ad vejen på teknologien fra Note20 Ultra og kommer således med funktioner som Pro Video, Single Take, Bright Night og Night Mode.

På bagsiden er et trippelkamera med 12 MP vidvinkelkamera, 12 MP ultra-vidvinkelkamera og 12 MP tele med 2 x optisk zoom. Dertil får du selfiekamera på 10 MP i den store skærm, når Fold2 er foldet ud, og 10 MP på fronten, når den er lukket. Der er også mulighed for at anvende det stærke bagkamera som selfiekamera, mens du bruger frontskærmen som spejl.

Kameraet er desuden optimeret med funktioner som Auto Framing, der gør Galaxy Z Fold2 i stand til at fokusere på objekter i bevægelse, mens der filmes. Uanset om du folder dig ud på en dansevideo eller viser, hvordan du laver din favoritret, så sørger telefonen automatisk for, at du havner i fokus.

I Dual Preview anvendes frontskærmen og hovedskærmen samtidig, så både fotografen og objektet kan se, hvad der tages billeder af eller filmes på samme tid.

Gearet til produktivitet

Galaxy Z Fold2 har også adgang til mange af de samme produktivitetsfunktioner som den nye Galaxy Note20 Ultra, herunder Office-integration, trådløs DeX m.m. Den er også blandt de første smartphones, der kommer med Googles nye delingsfunktion, Nearby Share.

Galaxy Z Fold2 kommer i farverne Mystic Black og Mystic Bronze og har salgsstart den 18. september. Den kan dog forudbestilles allerede nu. Specialmodeller bliver tilgængelige via Samsung.com. Det indbefatter farverne: Metallic Silver, Metallic Gold, Metallic Red og Metallic Blue.

Pris og specifikationer

Vejledende pris: 15.799 kr.


Skærm Hovedskærm

– 7,6” QXGA+ Dynamic Amoled 2X Display (22,5:18) Infinity Flex Display (2208 x 1768), 120 Hz, 373 ppi

Ydre skærm

– 6.2” HD+ Super Amoled Display (25:9), 2260 x 816, 386 ppi

Dimensioner & Vægt Foldet: 68,0 x 159,2 x 16,8 mm (bagkant ved hængsler) ~ 13.8 mm (forkant), 282g Åben: 128,2 x 159,2 x 6,9mm (ram) ~ 6,0 mm(Skærm), 282 g
Kamera

10 MP Selfiekamera : F2,2, Pixel size: 1,22 μm, FOV: 80˚


Frontkamera 10 MP Selfiekamera: F2,2, Pixel size: 1.22 μm, FOV: 80˚
Tripple bagkamera 12 MP Ultra-vidvinkelkamera: F2,2, Pixel size: 1,12 μm, FOV: 123˚

12 MP vidvinkelkamera: Super Speed Dual Pixel AF, OIS, F1,8, Pixel size: 1.8 μm, FOV: 83˚. 12 MP Telephoto Camera: PDAF, F2,4, OIS, Pixel size: 1.0 μm, FOV: 45˚. Dual OIS, 0,5x ut og 2x i optisk zoom, up til 10x digital zoom, HDR10+-videoindspilning, Tracking AF

Processor Snapdragon 865+ 7 ㎚ 64-bit Octa-Core-processor
Hukommelse & Lagring 12 GB ram med 256 GB intern lagring (UFS3.1)
Batteri 4500 mAh (typisk værdi) dual batteri.
Opladning Kablet 25 W, trådløs 10 W, omvendt trådløs 5 W
OS Android 10
Netværk 4G: Forbedret 4x4 MIMO, 7CA, LAA, LTE Cat.20

Op til 2 Gbps download/Op til 20 0Mbps upload

5G: 5G Ready, Non-Standalone (NSA), Standalone (SA), Sub6
Tilslutning Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/ax HE80 MIMO, 1024 QAM[Bluetooth]* Bluetooth® v 5.0 (LE op til 2 Mbps), USB typ-C, NFC, Plats (gps, Galileo, Glonass, BeiDou)(Ultra Wide Band)
SIM-kort Et eSIM og et Nano-SIM
Betaling (Samsung Pay) Kredit- og betalingskort: understøtter NFC

Medlemskort, gavekort, transitkort, point service

Sensorer Fingeraftrykslæser (på siden), Accelerometer, Barometer, Gyro-sensor, Geomagnetisk sensor, Hall-sensor, Proximity-sensor, Lyssensor
Autentificering Låsningstype: mønster, PIN, adgangskode. Biometrisk låsningstype: Fingeraftrykssensor, Ansigtsgenkendelse. Galaxy Z Fold2 har en fingeraftrykssensor på siden
Lyd Stereohøjtalare

Surround sound med Dolby Atmos teknologi (inkluderer Dolby Digital, Dolby Digital Plus.) UHQ 32-bit &DSD64/128 stød*, PCM: op til 32 bits, DSD: DSD64/128Afspilningsformat: MP3, M4A, 3GA, AAC, OGG, OGA, WAV, WMA, AMR, AWB, FLAC, MID, MIDI, XMF, MXMF, IMY, RTTTL, RTX, OTA, APE, DSF, DFF

Video Videoafspilningsformat: MP4, M4V, 3GP, 3G2, WMV, ASF, AVI, FLV, MKV, WEBMTV-tilslutning: Trådløs Smart View (skærmspejlning 1080p I 30 fps)/Forbundet: understøtter DisplayPort over usb type-C. Understøtter videodeling ved tilslutning gennem hdmi-adapter. (DisplayPort 4K UHD i 60 fps)
Sikkerhed Knoxplatform: overvåger og beskytter i realtid. Beskyttelse mod virus og malware (fra McAfee). Secure Folder: en sikker placering på din enhed for at isolere og beskytte indhold såsom apps, fotos, film og private filer.
Farver Hovedfarver: Mystic Black, Mystic Bronze. Mulige farver til hængslerne: *Metallic Silver, Metallic Gold, Metallic Red, Metallic Blue*. Muligheden for at vælge en tilpasset farve til hængsler vil være tilgængelig på udvalgte markeder. Blandt andet i Danmark, Finland, Norge og Sverige.
I boksen Galaxy Z Fold2, Datakabel, Rejseadapter, Ejection Pin, startguide,

Hovedtelefoner (USB Type-C) med lyd optimeret af AKG, Galaxy Z Premier Service brochure, Brand Story brochure




Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

BRANCHENYT
Læs også