Privatøkonomi

Gyldent boliglån er snart skubbet ud i kulden

F5-lån og lån med fast rente er blevet så billige, at de kan konkurrere med de mest rentefølsomme tilpasningslån.

Engang var det ikke alene det frække, men også det gyldne lån. Nu er F1-lånet snart fortid.

Rekordhøje bidrag, høje omkostninger til kursskæring, bedre lånealternativer og afhængighed af Nationalbankens styringsrente er en væsentlig del af forklaringen.

Den væsentligste er formentlig, at Danmarks største realkreditinstitut, Totalkredit, samt Nordea Kredit ikke længere tilbyder nye F1-lån. I Nordea Kredit er kun 3 pct. af udlånet F1.

»F1-lånene er fortid,« lyder den kontante dom fra boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Siden 1998 har realkreditinstitutterne i flere kvartaler oplevet, at tæt på halvdelen af nye udbetalinger var F1-lån. I dag er den andel faldet markant.

F1-lån udgør nu kun i underkanten af 4 pct. af det samlede realkreditudlån mod næsten hver tredje udlånskrone tilbage i 2012, oplyser cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

»På grund af renteudviklingen og lavere bidragssats samt kursfradrag er F5-lånet i dag et billigere alternativ end F1-lånet. Det betyder også, at langt hovedparten af boligejerne, der vælger variabel rente, vælger et F5-lån,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Bidragssatsen på et F5- og et Kort Rente-lån er i Nordea Kredit 0,85 pct. På et F1-lån er satsen 1,15 pct. Den forskel betyder alene, at F1-lånet koster 3.000 kr. mere om året for hver million kroner, man låner.

Alene det seneste års tid har ca. 95 af 100 udlånskroner været med enten femårig rentebinding eller fast rente. Med renter helt nede i 0,5 pct. har lån med fast rente dog været det klart mest populære lånevalg.

Lidt over halvdelen af realkreditlånene er nu med fast rente.

Men også det mest rentefølsomme lån, der har navne som Kort Rente, FlexKort og F-kort afhængig af realkreditinstituttet, har været populært.

Renten fastsættes hvert halve år baseret på den såkaldte citarente fratrukket et tillæg, der går til investorerne. Cita-renten ligger i et niveau omkring -0,42 pct. Obligationerne bag lånet refinansieres til gengæld kun hvert tredje år.

De, der optog et F1-lån på 1 mio. kr. i januar, har indtil nu betalt 8.100 kr. efter skat. De, der optog et Kort Rente-lån, har kun betalt 6.000 kr.

Så selv om der er kort tid mellem rentetilpasningerne, er lånet mere sikkert set fra investorernes og dansk økonomis side, oplyser Lise Nytoft Bergmann.

»Det styrker den finansielle stabilitet i Danmark. Den treårige løbetid betyder, at realkreditinstituttet kun skal sælge en tredjedel af alle de korte obligationer pr. år. Dermed undgår man at skulle afholde enorme auktioner på et tidspunkt, hvor der f.eks. er krise på rentemarkederne,« siger Lise Nytoft Bergmann.

I det værst tænkelige tilfælde kunne man forestille sig, at der ikke var investorer nok til at købe obligationerne, og det ville give det danske realkreditsystem kraftige ridser i lakken.

F1-lånet var mest populært omkring 2010. Ydelsen dengang for et F1-lån på 1 mio. kr. var 930 kr. lavere end et tilsvarende lån med fast rente. I dag er der stort set ingen ydelsesforskel.

BRANCHENYT
Læs også